Chizen.dk

Da jeg startede min “karriere” i den japanske Tendai tradition efter en tid i en tibetansk, blev jeg mødt med en religiøs ceremoni. Hvad var nu det? Havde jeg lyst til det?

Selv om det ganske vist er frivilligt at deltage i disse (man kan blot møde senere og kun deltage i meditationen), vil man jo så gerne forstå hvad der sker. Få her et par ord om hvorfor og hvad der sker. Måske har du lyst til at deltage næste gang?

Først og fremmest er den buddhistiske ceremoni god til at lægge vores dagligdag bag ved os for en stund. Når vi mødes, sker det som oftest en hverdagsaften og dermed efter en travl hverdagmed job og familie. Her kan ceremonien bruges til at adskille og forberede os til en stund med religiøs dedikation. Efter en tid vil vores sind falde lettere til ro under ceremonien p.gr.a. genkendeligheden og gentagelsen uge efter uge.

Tilknyttet en japansk buddhistisk tradition, er vor ceremoni mere end inspireret fra den japanske udgave. Den er faktisk kopieret 100% Vi har oversat en række tekster til danske, men der er stadig nogle som fremsiges på sanskrit og japansk.

Ceremonien er traditionelt set folkets mulighed fro at deltage i noget religiøst. I østen er det ikke almindeligt at alle deltager i meditationer eller andet.

Ceremonien er ikke bare smuk, men en hel afhandling. Kun præsten vil kende til alle detaljer (nogle mantraer og mudraer er ikke offentligt tilgængelige), men grundelementerne kan godt genkendes af enhver, som deltager.

En del af symbolikken starter med elementerne på alteret.

Blomsterne er ikke blot kønne, men symboliserer forgængelighed, herunder sygdom og død. Med blomster oplever vi dette langt hurtigere end ved mennesker; blomster holder i bedste fald en uges tid. I tiden kan vi nyde den standige forandring og ælden, præcis som ved mennesker. Vi ældes alle og vi skal alle dø. Vi ønsker tit at fortrænge det, men kun med det resultat at vi blot tynges af endnu større tristhed ved en nær persons død.

Stearinlysene symboliserer visdom. Lyset trænger gennem mørket og giver mulighed for visdommen. Vi skal stadig selv sikre visdommen gennem lærdom, men uden lys kan vi ikke læse bogen og dermed forstå den.

Strukturen på en japansk buddhistisk ceremoni er altid ens. Der vil være en tilflugt, en ofring, anger, en beæring, en belæringer, en tak og en videregivelse.

Tilflugten er en tilkendegivelse af ønsket og en lovning på at afprøve Buddhaens lære. Man skal ikke nødvendigvis tro på den, men som minimum give rum til at undersøge og afprøve belæringerne med oprigtig indsats.

Ofringen symboliseres gennem røgelse. Noget røgelse tændes til brug for ceremonien, noget andet røgelse lægges på det allerede brændende røgelse. Sidstnævnte er en selvrenselse for at danne basis for ceremonien, men også en symbolsk ofring af den udførende til et højere formål. Præsten vil tillige velsigne alle andre (faktisk alle levende væsener).

Anger er de tilstedeværende erkendelse af, at være underlagt begær, vrede og uvidenhed. Ikke i ekstrem forstand, men at vi erkender at være belastet i en eller anden grad. Dette er ikke svært at erkende for de fleste. Vi ærer herefter vore forgængere i lilnjen, som har tilvejebragt en mulighed for at arbejde med disse problemer. Vi tilbeder dem ikke, men ærer dem oprigtigt for deres arbejde og dermed vores nuværende mulighed for at arbejde med vore problemer.

Belæringerne er det egentlige indhold i ceremonien. Vi har en daglig ceremoni, som her altid består af hjertesutraen, men en given ceremoni kunne bestå af enhver anden tekst, som under ceremonien ville blive chantet akkompagneret med tromme. Ordet belæringer skal ikke fortolkes som, at man skal tro på dem. Igen, i buddhismen undersøger vi teksterne, vi skal ikke stole blindt på dem.

Takken går til de samme som vi ærede. Vi erkender den mulige gevinst vi har en teori om at opnå i vores liv med lærdommen.

Videregivelse er vital i vores buddhistiske skole. Her ønsker vi at videregive det, som vi selv har lært og fået glæde af. Hvor meget er viden og erfaring værd, hvis den ikke deles med andre? Skal ceremonien give mening, skal den kunne deles med andre, som ikke nødvendigvis deltager. Det r hvad der sker under denne del.

Du behøver ikke at tænke på hver enkelt del. Den bedste anbefaling er blot at nyde ceremonien og blot være klar over intentionen med ceremonien. Så har du fået det maksimale ud af den – og samtidig haft en fantastisk oplevelse.

Søndag den 31. januar 2010 kl. 8 – 11.30 er der mulighed for at deltage i et 4-timers arrangement på Ærø i Aktivitetshuset Ovenpå, Ærø Friskole, Ærøskøbing.

Med en mere og mere travl hver dag, hvor samspillet af job og familie bliver sværere og sværere, vælger mange at tage lære af de år tusinde gamle metoder til at skabe overblik og et overskud. Buddhismen tilbyder velafprøvede metoder i form af gerne simple meditationer, som kan udføres af enhver uanset alder og kropslig tilstand. Selv om næsten ethvert billede af en mediterende viser en person i en typisk uoverskuelig siddestilling, kan meditation uden problemer praktiseres i normale siddestilling og endda på en normal stol.

Buddhistisk meditation er ikke underholdning eller et alternativ til at hvile. Med udgangspunkt i ønsket om at tage ansvar for sit liv, og aktivt arbejde på at ændre ens hverdag til det bedre, vælges meditation af buddhisten til at tage affære og ikke vente på at verden ændrer sig i ens favør.

Metoderne er nemme at gå til og der vil under arrangementet blive præsenteret forskellige former for meditationer, som den enkelte kan fortsætte med efterfølgende. Selv om metoderne tager udgangspunkt i buddhistisk historie, kan man naturligvis deltage i arrangementet og anvende meditationerne uden at være buddhist, eller have et ønske om at blive en. Buddhistisk meditation anvender metoder, som ikke omfatter tilbedelse af en skaber el.lign.; enhver kan deltage med sin egen religion.

Arrangementet tager udgangspunkt i den japanske Tendai buddhisme, som er en af de allertidligste forgreninger af buddhismen da den forlod Indien for 2500 år siden. Tendai har været hovedlinjen i Japan i mange år og var aktiv før buddhismen f.eks. kom til Tibet. Tendai buddhisme udmærker sig ved at have en mangfoldighed af metoder, som kan tilgodese alle. Hvor andre buddhistiske skoler fokuserer på en metode, stiller Tendai en palette af metoder til rådighed, som ikke kun omfatter meditation i traditionel forstand, men også gående meditation, meditation under udarbejdelse af kunst, visualiseringer osv.

Er du interesseret i at deltage, så skriv til mig på info@chizen.dk.

I Tendai har vi en Shikan meditationsform, som forener anvendelsen af Samatha og Vipashyana. Samatha kan i denne forbindelse ses som koncentration og Vipashyana som indsigt. Ideen er først at (gen-)opbygge en koncentration for dernæst at bruge den aktivt til skal skabe os en indsigt.

Hvor koncentrationsdelen kan bestå af åndedrætsmeditation eller Shikantaza (at sidde uden at gøre andet), som godt kan betragtes som en lidt passiv form for meditation, er indsigtsmeditationen mere aktiv.

Visualisering er en af metoderne til at dyrke indsigtsmeditation.

En visualisering er en meditation, hvor man opbygger et billede af en person / Buddha / Bodhisattva. Skaber du en figur i en visualisering, gøres deres kendetegn og positive egenskaber også til dine. Du vil typisk ikke kun skabe figuren, men også et scenarie og / eller land omkring figuren.

Man kan spørge sig selv om hvilken effekt en visualisering skulle kunne have, og det er bestemt heller ikke til at forklare. Visualisering er i mine øjne en lidt mystisk meditationsform, hvor jeg kun kan erkende at de har en effekt, som ikke helt kan forklares. Resultatet er en oplevelse, som går uden om dit intellekt. Men det er ikke nyt for den mediterende: Vi vil gerne kunne forklare alting. Almindelig koncentrationsmedition giver også resultater, som ikke kan forklares, -der sker jo mere end at vi blot bliver en smule mere udhvilet.

Effekterne fra en visualisering er baseret på, at den verden du skaber i dit sind bliver virkeligt. Om ikke andet så for en stund. Man kan sige at du skaber din egen virkelighed i en grad så din krop og dit sind ikke kan se forskel, -og dermed påvirkes. Denne påvirkning vil du ikke kunne opfange eller forklare på intellektuel vis. Figuren, landet og scenariet forsvinder og din almindelige virkelighed genopstår, men påvirkningen er varig selv efter meditationen.

Mange visualiseringer er “hemmelige” for at sikre, at den mediterende for tilpas instruktioner til at kunne udføre den sikkert og dermed få et resultat ud af den. De holdes ikke tilbage for at gøre dem utilgængelige, men udelukkende for at søge at sikre at du ikke skader din praksis unødigt. Visse visualiseringer kræver endvidere et forarbejde i form af en meditationspraksis før en given meditaion kan anvendes.

Jeg vil derfor ikke give konkrete buddhistiske meditationer her, men hellere invitere til vores tempel, hvor alle kan være med. Vi laver fra til anden visualiseringer og guider gerne hver enkelt, så ens praksis balanceres. En visualisering er ikke bare en meditation vi tager ned fra hylden fordi den er underholdende; man kan bedre sammenligne det med et separat pille glas med en kendt virkning på sindet.

Der er dog meditationer, som ikke anses som “farlige” for det utrænede sind.

For at give en ide om visualisering, kan du starte med et minikursus nedenfor i, hvordan du kan øve dig på visualisering. Dernæst følge to eksempler neutrale visualiseringer. Meditationerne er kun simple eksempler og kan ikke sammenlignes med de buddhistiske meditationer. Men du kan få en forsmag på virkningen af en visualisering.

Træning i visualisering:

1. Vælg en farve og fyld dit indre rum med det.
2. Visualiser herefter forskellige simple objekter med farver.
3. Lad objekterne flyve rundt i rummet.
4. Lad objekterne forsvinde og genopstå. De skal beholde størrelse og struktur.
5. Find et yndlingsobjekt og fasthold det så længe du kan. Fokuser på detaljer.
6. Forsøg at lægge mere/mindre farve og gennemsigtighed på objektet.
7. Forsøg nu at visualiser koncepter såsom frihed, smukhed, tilfredshed. Accepter objekterne som du ser dem.
8. Forsøg nu at visualisere personer og væsener.

Tag et trin af gangen og giv dig tid. Et par tips og bemærkninger:

1. Det kan ikke gøres forkert. Du vil ofte miste fokus og må starte forfra på at bygge dit billede op. Det er helt naturligt.
2. Ingen visualisering er ens sammenlignes med andre. Husk at vi skaber hver vores egen verden.

Når du syntes, at du er nogenlunde med på processen, kan du afprøve en af disse små visualiseringer:

Skab ubegrænset kærlighed

Forestil dig en kugle med gyldent lys i midten af din krop. Lad det gyldne lys blive stærkere og stærkere for til sidst at gennemlyse din krop og ud i alle retninger. Lad lyset ramme alle levende væsener.

Fjern spændinger i kroppen

Forestil dig et blåt lys sive op igennem kroppen fra gulvet. Lad det blå lys gennemlyse hele kroppen på vej op fra bund til top af din krop. Lad lyset forlade kroppen via kronechakraet; det højeste punkt på toppen af dit hovede. Gentag gennemlysningen af kroppen for til sidst at føle dig gennemsigtig at det blå lys.

Giv dig tid til visualiseringerne. Selv om et kan virke llegyldigt at gentage en visualisering eller bruge lang tid på en simpel handling i forløbet, så bliver virkningen bedre end hvis den jages igennem.

En kold december morgen sad jeg i det jyske med den lokale avis med en artikel omkring folkekirkepræster, som ikke ønskede at deltage i en begravelse for pårørende, hvor den afdøde havde meldt sig ud af folkekirken. Min umiddelbare følelse var en afsky, men sekunder senere indså jeg at jeg var på samme hold med samme dilemma.

De pårørende var meget overraskede over, at de ikke kunne få en præst til en begravelse når kirken var fravalgt af den afdøde. Til tider vidste de pårørende ikke engang at familiemedlemmet havde meldt sig ud. Det kan naturligvis komme som en hård afvisning i en svær situation at blive afvist. Men man må kunne forvente af en præst, at denne tager sig af de pårørende, selv om præsten ikke ønsker at bisætte den afdøde.

Præsternes store dilemma opstår, når vi kigger på hvem en begravelse egentlig er til for. Etisk korrekte præster vil aldrig påtvinge andre sin religion. Har et familiemedlem meldt sig ud af en religion, har personen også ønsket at frabede sig religionens ceremonier og handlinger. Derfor går det naturligvis ikke, at de pårørende trækker den døde tilbage til religionen, -selv om de selv er medlem.

Man vil også som buddhistisk præst skulle spørge ind til den afdødes holdning til buddhisme, før en buddhistisk præst kan foretage en begravelse for en ikke-buddhist. For at sikre den etiske korrekthed må den afdøde i det mindste ikke have haft noget imod religionen.

Men selv dette er i mine øjne ikke helt nok. En buddhistisk begravelsesceremoni indeholder religiøse handlinger, og selv om en skabende gud ikke påkaldes eller tilbedes, vil der efter min mening være for mange elementer, som den afdøde kunne være uenig i.

I disse tilfælde vil en buddhistisk præst kun kunne afholde en mindehøjtidelig (hvor handlingen kan aftales med de pårørende) eller deltage til den begravelse i en sekundær rolle som støtte for de (buddhistiske) pårørende.

Begravelse skal være et værdigt farvel for den nu døde. Den eneste måde at undgå at ende i et ubehageligt dilemma på dette værst tænkelige tidspunkt er, at have taget højde for det på forhånd. Alt er forgængeligt, vi bliver ældre og vi kan lige så godt indse at vi skal dø. Måske om 50 år, måske om lidt?

Undgå derfor at sætte dig eller dine pårørende i samme situation. Snak igennem hvad du og din familie ønsker og ikke ønsker. For at undgå tvivl senere, bør ønskerne skrives ned. En rigtig god måde at gøre dette på er, at anvende dokumentet “Min sidste vilje” fra De Danske Bedemænd (hent den på www.bedemand.dk under Brochurer). Dokumentet kan gemmes privat, men også registreres i bedemændenes centrale register, hvilket er smart hvis årene går og andre pårørende skal tage stilling til ens begravelse.

Rigtig mange forbinder julen med kristendom. Af samme grund mener man, at buddhister ikke holder jul. Det skal nok gælde for nogle, men langt de fleste buddhister har ægtefæller, kærester og børn som ikke nødvendigvis er buddhister. Om ikke andet ønsker resten af familien at holde jul. Og hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?

Julen er faktisk ikke særlig kristen. Faktisk er julen en hedensk tradition, en ren Ase offerfest. Jól som festen også blev kaldt, er en fest ved midvinter den 13. – 14. januar og som varede 13 dage. Efterhånden som kristendommen overtog det religiøse rum, blev julen kapret og med stort held. Da Jesu fødsel blev fastlagt til 25. december ca. 300 år e.kr., smeltede man denne fødselsdagsfejring sammen med midvinter fejringen af praktiske grunde. Julen varede således 13 dage for at tilgodese midvinter fejringen og sluttede først omkring 5. januar. I dag varer julen som bekendt kun et par dage, hvilket skyldes den stort set uddøde hedenske tro.

Det betyder dog ikke at julen i dag er ren kristen, tværtimod. Juletræer har intet med kristendom at gøre, men var en skik formentlig startet af en gammel tysk håndværker fagforening; et gran træ blev bragt ind i stuen, fik sat lys på og gaver på træet var til børnene. Skikken bredte sig, men har intet med kristendom at gøre. Julemanden har en smule kristen oprindelse, idet han i følge myter skulle være Sankt Nikolaus, en biskop i det nuværende Tyrkiet i det 4. århundrede. På hans dødsdag 6. december er der i flere lande tradition for hemmeligt at give børn gaver angiveligt fra ham; en tradition baseret på en legende hvor han anonymt skaffede medgift til 3 fattige piger, så de kunne gifte sig og dermed undgå at blive solgt til prostitution.

Julens nisser er på samme måde slet ikke kristne. En nisse har gennem tiden været betragtet som en husgud, som kan hjælpe med at passe på gården og dyrene. Men kun hvis nissen blev behaget: Fik nissen ikke mad og opmærksomhed, kunne de blive onde og i værste fald bringe ulykke og død. Ja, nisser siges at kunne dræbe ejerne, -ikke just et kristent juleeventyr.

Sidst, men ikke mindst, julegåsen: Som traditionelt måltid er den snart mere buddhistisk end kristen. Gåsen hører ikke til den hedenske jól, men nærmere en fejring / hyldest af død og forgængelighed i det sene efterår. Planter og meget andet forgår med årstiden og gåsen ligeså – den fløj væk til et ukendt sted. Derfor var det nærliggende at spise gås som symbol på forgængeligheden.

Ved en undersøgelse i 2006 i en dansk avis mente kun 32% at kristendommen var det vigtigste i julen; vi har gennem tiderne (måske altid?) forbundet julen med meget andet. Hvor buddhisten ikke bifalder de kristne elementer, har buddhisten ekstremt meget at byde på.

I den almindelige buddhistiske praksis øver buddhisten sindsnærvær – at være tilstede i nuet – og nyde hvad der sker uanset hvad det så måtte være. Julen er netop en af de tider på året, hvor der sker rigtig meget i form af aktiviteter på arbejde, skole, institutioner og klubber. For slet ikke at tale om juledagene med mad og gæster. Alt skal være perfekt og til tiden. Juleferien er et stort uopnåeligt mål, hvor mange glemmer at stoppe op og nyde nuet.

Jeg finder julen en fantastisk mulighed for at forsøge at opbygge et overskud og være opmærksom på at være tilstede. Jeg elsker at kæmpe for at hylde det simple og enkle og forsøge at tage tingene som de kommer. Det betyder ikke at jeg er nød til at slippe et kaos løs, men blot ikke at overkontrollere enhver situation.

Julen er også en god tid at vise medfølelse og kærlighed. Ved ethvert indkøb (og dem er der jo mange af i julen), har man en rigtig god mulighed for at forbedre kassedamens dag med et smil og overbærenhed for den lange kø.

Det er buddhistisk jul – Glædelig jól!

I vesten forbinder vi etik med moral. Dette skyldes i høj grad religiøse tilknytninger såsom kristendommen. Hvor der i andre religioner er en højere magt, som kan tænkes at straffe en for forkert opførsel, ser det helt anderledes u i buddhismen; her er der ingen højere magt.

Den buddhistiske etik er i stedet baseret på en række leveregler, også kaldt forskrifter. Her skelnes der grundliggende mellem den ordinerede sangha, forsamlingen af munke og lægfolk.

Der er langt færre forskrifter for lægfolk end for ordinerede munke og præster. Sidstnævnte har en langt større buddhistisk forpligtelse overfor andre, men det er ikke hele grunden for de mere rigide forskrifter. Den ordinerede sangha bor som oftest sammen i templer og skal have en hverdag til at fungere sammen. Af samme grund omhandler mange af de ca. 250 forskrifter også hvorledes omgangen med hinanden skal være.

Løfterne gentages ofte og gerne sammen med andre. Som alt andet i verden, huskes ting bedst ved jævnlig erinding og fokusering på emnet. Det kan virke banalt og ligegyldigt at gentage forskrifterne, men at have dem frisk i sindet betyder også en trinvis ændring af adfærd i den rigtige retning.

I de tidlige buddhistiske skoler var det ikke noget problem hvis hver enkelt munk havde egen retning eller praksis, -blot de havde samme forskrifter så hverdagen kunne fungere. Er grundlaget i orden, skabes der ligeledes ro til at styrke meditationen og den personlige praksis.

Uden skaber i buddhismen er der ingen straf, altså intet at frygte. I buddhistisk sammenhæng er oparbejdelse af god etik et spørgsmål om at skabe et liv uden forstyrrelse i sindet og dårlig samvittighed. Det er igen basis for en styrket meditation og dermed karma. Den gode etik er med andre ord helt op til dig selv.

Når vi tager løfterne / forskrifterne, er det et spørgsmål om intention. Ingen er perfekte, men skal i det mindste have en oprigtig intention om at opfylde forskrifterne. Da vi ikke har nogen dømmende magt, er der andre mere naturlige regler, som dømmer god og dårlig buddhistisk etik. Før der kan være tale om brud på en forskrift, skal der således være tale om intention bag handlingen.

I bund og grund handler etikken om karma, hvad vi præger i vores sind, som udløser en senere handling. Karma påvirkes som nævnt af intentionen, men også af:

• om handlingen var forberedt
• om den blev udført
• om der var tale om uvidenhed (og dermed risiko for gentagelse af den)
• om hvem der skades (buddhistisk set er der værre at skade en som kunne tænkes selv at sprede læren)
• hvordan man efterfølgende har det med handlingen

Etik er således ikke et spørgsmål om moral, men et spørgsmål om egen påvirkning gennem krop, tale og sind. Du styrer og er ansvarlig for dit eget liv; et af de fornemste kvalitetsstempler i buddhismen.

Dana, at give, er en grundlaget for etik. Historisk set blev dana anset som grundlag for at give den buddhistiske lære videre. I østens kulturer giver lægfolk mad og tøj til munke og forsørger således de folk, som videregiver læren. I vesten ser vi dana i mere brev forstand. Da ingen munke eller præster går tiggergang, er der mere behov for penge til at drive templer og sanghaer. I vesten vil de fleste ordinerede præster og munke have stor brug for lokaler, lys, røgelse, blomster osv. Intet er gratis, -heller ikke for buddhister. En anden form for dana (meget gavnlig, hvad angpr karma), er at støtte udgivelse af buddhistiske tekster.

Når dana bringes i forbindelse med buddhistisk etik, hænger det sammen med at vi jo godt inderst inde er klare over at intet er gratis, og at vi burde give, -og måske mere end vi egentlig gør. I buddhistisk sammenhæng er det ikke blot en god handling at give. Effekten er langt større og påvirker vores sind. Du kender det måske allerede: Alt hvad du giver kommer tilbage i mindst samme hvis ikke større omfang.

Lad os gennemgå de fem forskrifter, som er generelt anerkendt på tværs af buddhistiske skoler og linjer. Meningen med forskrifterne er at modvirke de tre gifte:

• grådighed
• vrede
• forkert opfattelse

Man kan sige, at det generelt drejer sig om ikke at skade andre.

Forskrifterne kan tages af enhver, men løfterne skal aflægges ved buddhistisk tilflugt; den formelle tilkendegivelse af at man ønsker at følge buddhismens vej.

Forskrifterne skal dog betragtes som et mål og et ideal. Når du aflægger løfterne, er det et løfte overfor dig selv om, at du arbejder hen imod helt at kunne overholde dem. Skulle man forbryde sig mod forskrifterne, træder et meget vigtigt buddhistisk ideal til: Lær, men kom videre med livet. Ingen har glæde af, at dvæle for meget i skyld. man skal naturligvis erkende skylden og oprigtigt føle at man ikke ønsker at gentage forbrydelsen mod forskrifterne. Men blot igen og igen at føle skyld vil skade mere end gavene processen at gøre ting bedre næste gang.

De 5 forskrifter er:

Du må ikke slå ihjel

Lyder egentlig fornuftigt ikke? Det er buddhistisk set dyrt at tage liv, da du dermed forhindrer et andet liv i at gøre godt. Du bør heller ikke slå dyr ihjel. Dette gælder faktisk også insekter og skadedyr. Det vil ikke helt kunne undgås at skulle slå sådanne dyr ihjel, men her kunne idealet være, at sikre at dyrene slet ikke kom ind i huset – eller at hjælpe dem ud i naturen igen. Du har set el ketsjer til insekter. Den vil ejg til enhver tid undgå. Jeg har faktisk set en mere karmavenlig udgave, som blot indfanger dyret og giver dig mulighed for at slippe det ud i naturen igen.

Du må ikke tage hvad ikke frit bliver givet til dig

Dette dækker både at man ikke bør stjæle, men dækker også bedrag og snyd. Du må heller ikke snyde skattevæsenet. Dette er en viderefortolkning af hvad munkene gør i bl.a. asien: De går med skåle og modtager mad. De skal modtage alt hvad de indtager. I vores vestlige verden dækker ideen om ingen tyveri og bedrag dog bedre.

Du skal dyrke en ansvarlig seksualitet

Igen en lidt kryptisk oversættelse, som jeg dog finder bedre end den mere kristne udgave (du må ikke bedrive hor). For hvad er hor? Jeg mener det er nemmere at definere ansvarlig seksualitet, som dækker mange ting. I min verden dækker det naturligvis sex med mindreårige, sex med enhver som ikke ønsker det samt seksuel omgang på en måde eller i en omstændighed som skader andre.

Du skal dyrke omhu i din tale

Ved omhu i tale skal du forsøge ikke at bagtale folk, tale vredt og lignende. Når du bagtaler eller skaber dårlig stemning, smitter det af på andre. Negative handlinger afføder flere negative handlinger.

Du må ikke sløre sindet

Her er der tale om alkohol, narkotika og andre slørende rusmidler. I en ideel verden ville enhver give afkald på rusmidler med det formål, at kunne videregive læren på bedste vis. Enhver indtagelse af rusmidler i situationer som forhindrer dette, er imod forskrifterne. Mange rusmidler er vanedannende og dermed selvfølgelig ukloge at indtage. Har man derimod ingen pligter dagen efter og sker det ikke for ofte, er der ikke noget større problem at indtage et par genstande. Det bliver først rigtig problematisk, hvis man grundet indtagelsen ikke kan overholde aftaler – specielt hvis det drejer sig om videregivelse af den buddhistiske lære.

Du kan til enhver tid gentage forskrifterne – også selv om du ikke er “officiel” buddhist. Hvis du finder det uoverskueligt at skulle følge forskrifterne til enhver tid, så fat mod. Styrk din meditation og du vil få overblik og overskud til at træffe bedre og bedre valg.

I weekenden den 13. – 14. november 2009 afholder ungdomskulturhuset Tapperiet i Køge arrangementet Chill Out Days.

I dagene fokuseres der på afslapning og afstressning og at kunne geare ned i en travl hverdag. Der vil være foredrag, workshops, musik og andre aktiviteter.

Lørdag den 14. november 2009 kl. 15.00 – 17.00 afholder jeg et foredrag om buddhisme generelt, buddhistisk meditation og harmoni mellem krop og sind.

For yderligere information, se programmet på www.tapperiet.nu.

De fire uendelige dyder er en af mange sæt leveregler i buddhismen. Med leveregel forstås ikke regler man er tvunget til at følge eller nogle som man bliver dømt ud fra. I stedet er der tale om hensigtsmæssige måder at omgås andre på. Selv uden beregnende forbedret adfærd overfor andre, bliver ens liv nemmere og mere lige til. Dyderne er således retningslinier, som hjælper en i den rigtige retning. Det kan godt være at du ikke skyder bolden i målet med dyderne, men bolden kommer i den rigtige retning.

De 4 uendelige dyder kan virke lige til og selvfølgelige, og er de det, er det kun godt. Men vi glemmer ofte selv de mest basale ting, så lidt ekstra opmærksomhed på disse leveregler plejer at have en effekt. Det varmer at dyrke dyderne og man er inderst inde ikke i tvivl om hvad der er rigtig og forkert. Praktiserer man med et beregnende sind ved man faktisk godt, at det er tilfældet.

Metta

Den første dyd er metta. Metta kan kun svært oversættes til dansk. Det er et af de ord, som ikke findes på dansk, men som i stedet skal beskrives. På engelsk kan ordet oversættes med  kombinationen “loving-kindness”. På dansk bliver det til noget i retning af “kærlig venlighed”. Kærligheden, som der er tale om, er den af hele hjertet og hjernen. Det er let at dyrke venlig kærlighed uden omtanke. Det er f.eks. ikke smart at give alkoholikeren en drink. I stedet kunne man tilbyde mad.

Metta medfører en anden livsanskuelse til andre. Specielt froholdet til mennesker man har problemer med eller syntes irriterende, kan man opnå et bedre forhold til. Det skyldes en naturlig granskning i hvad man finder irriterende ved modparten og ikke mindst en opbygget formodning om at vedkommende faktisk blot forsøger at gøre sit bedste. Ikke alle lykkes med deres projekter (i hvert fald ikke set med andres øjne når vi f.eks. taler om krigsherrer, diktatorer m.m.). Men alene ideen om at alle vil det bedste (om ikke andet så for dem selv), kan skabe netop den ekstra tolerance, som igen giver modparten nok ændring til selv at ændre sin opfattelse af verden. Hvis du med andre ord ændrer din indstilling til en anden du finder besværlig, kan denne netop få ændret sin opfattelse, som igen kan være nok til at du finder personen tålelig eller bedre.

Når vi dyrker metta, er det naturligvis vigtigt at det ikke en beregnende kærlighed. Det kan virke uretfærdigt at skulle give kærlighed til en, som man i realiteten finder skylder selvsamme. Men da vi i buddhismen betragter subjekt (i dette tilfælde dig), objekt (her den anden) og handling (vreden) som et og samme, kan regnestykket ikke gøres op på denne måde. Modparten er blot et spejl af dig selv.

Medfølelse

Den næste uendelig dyd er medfølelse. Medfølelse er det aktive ønske om at hindre lidelse i hver af os. Igen skal dyden være upartisk og oprigtig ment. Der er naturligvis ingen dommer, men inderst inde kender vi smagen af falskhed.

Medfølelse er ikke medlidenhed. Sidstnævnte er en distancering af lidelsen og personen. Medlidenhed er stadig en velment tanke, men der ligger ikke mere i det. Der er intet ønske om at ændre situationen. Hvad hjælper det at have ondt af den gamle dame som prøver at komme over vejen, hvis man iøvrigt ikke ghælper hende over?

Deltagende glæde

Deltagende glæde er det modsatte af misundelse. Vi glæder os en som har vundet i lotto, har fået at barn, er blevet forfremmet osv. Vi er ret gode til at dyrke misundelsen og næsten hylder janteloven over enhver anden. Det er langt bedre oprrigtigt mat glæde os over andres succes – og hvorfor egentlig ikke? Tager vi andres glæde med, kan glæde os over langt mere end kun egne fremskridt.

Vi kunne også glæde os over andres evner. Vi kan ikke alt sammen alt, så er det ikke rart at have medmennesker med andre / flere evner blandt os? Med rette motivation løfter vi bedre i flok.

Igen skal vi passe på ikke at dyrke en beregnende deltagende glæde. Det varmer ikke at narre os selv. Det tæller naturligvis ikke at lykønske en lottogevinst med henbliok på at få en bid af kagen.

Sindsro

Sindsro er ofte i fokus. Det er typisk et af de større mål med meditation. Sindsro dækker indre ro uanset omgivelserne. Verden er ikke et stille sted, hverken før, under eller efter meditation.

Dyrkes sindsroen, skabes et overskud til at imodstå overreaktion i dagligdagen. Vi er meget gode til at reagere spontant over selv den mindste modgang. Ved at opdyrke muligheden for at sætte livet i slowmotion blot et kvart sekund, har vi opnået masser af tid til at nå at overveje om en voldsom reaktion nu også er nødvendig. Man finder oftere og oftere at man vælger at lade reaktionen udeblive og handler dermed mere og mere fornuftigt.

Det betyder ikke at følelser skal undertrykkes. De behandles blot på en anden måde gennem sindsroen. I praksis betyder det, at hvis man føler lyst til at undertrykke en følelse, skal man ikke gøre det, da sindsroen i så fald ikke er opbygget i tilstrlkkelig grad. Man kan dog stadig i forløbet vælge en mindre reaktion end man normalt ville have gjort.

Følelser er, som alt andet, forbigående. En måde at arbejde med følelser på, er at analysere dem. Man kan kigge på sin smerte, fordybe sig i den og man vil ofte opdage at den ikke er så slem endda. En del af fænomenet er naturligvis at følelser og tanker mister deres magt ved at vedkende sig dem. Ved at acceptere og se tingene som de er, undgår man unødige ærgrelser og negativ indstilling med flere følgereaktioner til følge.

Buddhismens anskuelse af de fire uendelige dyder supplerer og styrker hinanden og med lidt øget personlig fokus på dyderne vil man blive forbløffet over effekten. Vi blændes af ideen om et selv og en distance til andre. Ved at lægge den ide lidt på hylden (du behøver ikke at fornægte den), opnår du et langt større overskud i hverdagen. Mange opgaver, specielt i samarbejde med andre, føles lettere og det bliver lettere at bevæge sig rundt i verden med vores medmennesker.

Om du bare er nysgerrig, ny i buddhismen eller garvet, har mediteret før eller ej er underordnet. Alle er velkommne! Vi mødes indtil videre 1 gang om måneden og vil hver anden gang få besøg af en præst som vil undervise i meditation og et emne vi bliver enige om. Denne gang kommer Chizen Bjarne Maschoreck.

Medbring gerne et tæppe at sidde på og en zafu eller anden pude til meditation.

Næste gang bliver den 24 oktober 2009 kl. 13-16 i Fritidscentret i Randers.

For mere info skriv til ak.blomkvist@gmail.com

Jeg glæder mig meget til at dig!