De fire uendelige dyder er en af mange sæt leveregler i buddhismen. Med leveregel forstås ikke regler man er tvunget til at følge eller nogle som man bliver dømt ud fra. I stedet er der tale om hensigtsmæssige måder at omgås andre på. Selv uden beregnende forbedret adfærd overfor andre, bliver ens liv nemmere og mere lige til. Dyderne er således retningslinier, som hjælper en i den rigtige retning. Det kan godt være at du ikke skyder bolden i målet med dyderne, men bolden kommer i den rigtige retning.
De 4 uendelige dyder kan virke lige til og selvfølgelige, og er de det, er det kun godt. Men vi glemmer ofte selv de mest basale ting, så lidt ekstra opmærksomhed på disse leveregler plejer at have en effekt. Det varmer at dyrke dyderne og man er inderst inde ikke i tvivl om hvad der er rigtig og forkert. Praktiserer man med et beregnende sind ved man faktisk godt, at det er tilfældet.
Metta
Den første dyd er metta. Metta kan kun svært oversættes til dansk. Det er et af de ord, som ikke findes på dansk, men som i stedet skal beskrives. På engelsk kan ordet oversættes med kombinationen “loving-kindness”. På dansk bliver det til noget i retning af “kærlig venlighed”. Kærligheden, som der er tale om, er den af hele hjertet og hjernen. Det er let at dyrke venlig kærlighed uden omtanke. Det er f.eks. ikke smart at give alkoholikeren en drink. I stedet kunne man tilbyde mad.
Metta medfører en anden livsanskuelse til andre. Specielt froholdet til mennesker man har problemer med eller syntes irriterende, kan man opnå et bedre forhold til. Det skyldes en naturlig granskning i hvad man finder irriterende ved modparten og ikke mindst en opbygget formodning om at vedkommende faktisk blot forsøger at gøre sit bedste. Ikke alle lykkes med deres projekter (i hvert fald ikke set med andres øjne når vi f.eks. taler om krigsherrer, diktatorer m.m.). Men alene ideen om at alle vil det bedste (om ikke andet så for dem selv), kan skabe netop den ekstra tolerance, som igen giver modparten nok ændring til selv at ændre sin opfattelse af verden. Hvis du med andre ord ændrer din indstilling til en anden du finder besværlig, kan denne netop få ændret sin opfattelse, som igen kan være nok til at du finder personen tålelig eller bedre.
Når vi dyrker metta, er det naturligvis vigtigt at det ikke en beregnende kærlighed. Det kan virke uretfærdigt at skulle give kærlighed til en, som man i realiteten finder skylder selvsamme. Men da vi i buddhismen betragter subjekt (i dette tilfælde dig), objekt (her den anden) og handling (vreden) som et og samme, kan regnestykket ikke gøres op på denne måde. Modparten er blot et spejl af dig selv.
Medfølelse
Den næste uendelig dyd er medfølelse. Medfølelse er det aktive ønske om at hindre lidelse i hver af os. Igen skal dyden være upartisk og oprigtig ment. Der er naturligvis ingen dommer, men inderst inde kender vi smagen af falskhed.
Medfølelse er ikke medlidenhed. Sidstnævnte er en distancering af lidelsen og personen. Medlidenhed er stadig en velment tanke, men der ligger ikke mere i det. Der er intet ønske om at ændre situationen. Hvad hjælper det at have ondt af den gamle dame som prøver at komme over vejen, hvis man iøvrigt ikke ghælper hende over?
Deltagende glæde
Deltagende glæde er det modsatte af misundelse. Vi glæder os en som har vundet i lotto, har fået at barn, er blevet forfremmet osv. Vi er ret gode til at dyrke misundelsen og næsten hylder janteloven over enhver anden. Det er langt bedre oprrigtigt mat glæde os over andres succes – og hvorfor egentlig ikke? Tager vi andres glæde med, kan glæde os over langt mere end kun egne fremskridt.
Vi kunne også glæde os over andres evner. Vi kan ikke alt sammen alt, så er det ikke rart at have medmennesker med andre / flere evner blandt os? Med rette motivation løfter vi bedre i flok.
Igen skal vi passe på ikke at dyrke en beregnende deltagende glæde. Det varmer ikke at narre os selv. Det tæller naturligvis ikke at lykønske en lottogevinst med henbliok på at få en bid af kagen.
Sindsro
Sindsro er ofte i fokus. Det er typisk et af de større mål med meditation. Sindsro dækker indre ro uanset omgivelserne. Verden er ikke et stille sted, hverken før, under eller efter meditation.
Dyrkes sindsroen, skabes et overskud til at imodstå overreaktion i dagligdagen. Vi er meget gode til at reagere spontant over selv den mindste modgang. Ved at opdyrke muligheden for at sætte livet i slowmotion blot et kvart sekund, har vi opnået masser af tid til at nå at overveje om en voldsom reaktion nu også er nødvendig. Man finder oftere og oftere at man vælger at lade reaktionen udeblive og handler dermed mere og mere fornuftigt.
Det betyder ikke at følelser skal undertrykkes. De behandles blot på en anden måde gennem sindsroen. I praksis betyder det, at hvis man føler lyst til at undertrykke en følelse, skal man ikke gøre det, da sindsroen i så fald ikke er opbygget i tilstrlkkelig grad. Man kan dog stadig i forløbet vælge en mindre reaktion end man normalt ville have gjort.
Følelser er, som alt andet, forbigående. En måde at arbejde med følelser på, er at analysere dem. Man kan kigge på sin smerte, fordybe sig i den og man vil ofte opdage at den ikke er så slem endda. En del af fænomenet er naturligvis at følelser og tanker mister deres magt ved at vedkende sig dem. Ved at acceptere og se tingene som de er, undgår man unødige ærgrelser og negativ indstilling med flere følgereaktioner til følge.
Buddhismens anskuelse af de fire uendelige dyder supplerer og styrker hinanden og med lidt øget personlig fokus på dyderne vil man blive forbløffet over effekten. Vi blændes af ideen om et selv og en distance til andre. Ved at lægge den ide lidt på hylden (du behøver ikke at fornægte den), opnår du et langt større overskud i hverdagen. Mange opgaver, specielt i samarbejde med andre, føles lettere og det bliver lettere at bevæge sig rundt i verden med vores medmennesker.