Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Buddhistisk etik

ChizenChizen

I Vesten forbinder vi etik med moral. Dette skyldes i høj grad religiøse tilknytninger såsom kristendommen. Hvor der i andre religioner er en højere magt, som kan tænkes at straffe en for forkert opførsel, ser det helt anderledes i buddhismen; her er der ingen højere magt.

Den buddhistiske etik er i stedet baseret på en række leveregler, også kaldt forskrifter. Her skelnes der grundliggende mellem den ordinerede sangha, forsamlingen af munke og lægfolk.

Der er langt færre forskrifter for lægfolk end for ordinerede munke og præster. Sidstnævnte har en langt større buddhistisk forpligtelse overfor andre, men det er ikke hele grunden for de mere munk1rigide forskrifter. Den ordinerede sangha bor som oftest sammen i templer og skal have en hverdag til at fungere sammen. Af samme grund omhandler mange af de ca. 250 forskrifter, også hvorledes omgangen med hinanden skal være.

Løfterne gentages ofte og gerne sammen med andre. Som alt andet i verden, huskes ting bedst ved jævnlig erindring og fokusering på emnet. Det kan virke banalt og ligegyldigt at gentage forskrifterne, men at have dem frisk i sindet betyder også en trinvis ændring af adfærd i den rigtige retning.

I de tidlige buddhistiske skoler var det ikke noget problem, hvis hver enkelt munk havde egen retning eller praksis, -blot de havde samme forskrifter, så hverdagen kunne fungere. Er grundlaget i orden, skabes der ligeledes ro til at styrke meditationen og den personlige praksis.

Uden en skaber i buddhismen er der ingen straf, altså intet at frygte. I buddhistisk sammenhæng er oparbejdelse af god etik et spørgsmål om at skabe et liv uden forstyrrelse i sindet og dårlig samvittighed. Det er igen basis for en styrket meditation og dermed karma. Den gode etik er med andre ord helt op til dig selv.

Når vi tager løfterne / forskrifterne, er det et spørgsmål om intention. Ingen er perfekte, men skal i det mindste have en oprigtig intention om at opfylde forskrifterne. Da vi ikke har nogen dømmende magt, er der andre mere naturlige regler, som dømmer god og dårlig buddhistisk etik. Før der kan være tale om brud på en forskrift, skal der således være tale om dårlig intention bag handlingen.

I bund og grund handler etikken om karma, hvad vi præger i vores sind, som udløser en senere handling. Karma påvirkes som nævnt af intentionen, men også af:

Etik er således ikke et spørgsmål om moral, men et spørgsmål om egen påvirkning gennem krop, tale og sind. Du styrer og er ansvarlig for dit eget liv; et af de fornemste kvalitetsstempler i buddhismen.

munk2Dana, at give, er en grundlaget for etik. Historisk set blev dana anset som grundlag for at give den buddhistiske lære videre. I Østens kulturer giver lægfolk mad og tøj til munke og forsørger således de folk, som videregiver læren. I Vesten ser vi dana i mere bred forstand. Da ingen munke eller præster går tiggergang, er der mere behov for penge til at drive templer og sanghaer. I Vesten vil de fleste ordinerede præster og munke have stor brug for lokaler, lys, røgelse, blomster osv. Intet er gratis, -heller ikke for buddhister. En anden form for dana (meget gavnlig, hvad angår karma), er at støtte udgivelse af buddhistiske tekster.

Når dana bringes i forbindelse med buddhistisk etik, hænger det sammen med, at vi jo godt inderst inde, er klare over at intet er gratis og at vi burde give – og måske mere end vi egentlig gør. I buddhistisk sammenhæng er det ikke blot en god handling at give. Effekten er langt større og påvirker vores sind. Du kender det måske allerede: Alt hvad du giver, kommer tilbage i mindst samme, hvis ikke større, omfang.

Lad os gennemgå de fem forskrifter, som er generelt anerkendt på tværs af buddhistiske skoler og linjer. Meningen med forskrifterne er at modvirke de tre gifte:

Man kan sige, at det generelt drejer sig om ikke at skade andre.

Forskrifterne kan tages af enhver, men løfterne skal aflægges ved buddhistisk tilflugt; den formelle tilkendegivelse af at man ønsker at følge buddhismens Vej.

Forskrifterne skal dog betragtes som et mål og et ideal. Når du aflægger løfterne, er det et løfte overfor dig selv, om at du arbejder hen imod, helt at kunne overholde dem. Skulle man forbryde sig mod forskrifterne, træder et meget vigtigt buddhistisk ideal til: Lær, men kom videre med livet. Ingen har glæde af, at dvæle for meget i skyld. Man skal naturligvis erkende skylden og oprigtigt føle at man ikke ønsker at gentage forbrydelsen mod forskrifterne. Men blot igen og igen at føle skyld vil skade mere end gavene processen, med at gøre ting bedre næste gang.

De 5 forskrifter er:

Du må ikke slå ihjel

Lyder egentlig fornuftigt ikke? Det er buddhistisk set dyrt at tage liv, da du dermed forhindrer et andet liv i at gøre godt. Du må heller ikke slå dyr ihjel. Dette gælder faktisk også insekter og skadedyr. Det vil ikke helt, kunne undgåes at skulle slå sådanne dyr ihjel, men her kunne idealet være, at sikre, at dyrene slet ikke kom ind i huset – eller at hjælpe dem ud i naturen igen. Du har set “el ketsjer” til insekter? Den vil jeg til enhver tid undgå. Jeg har faktisk set en mere karmavenlig udgave, som blot indfanger dyret og giver dig mulighed for at slippe det ud i naturen igen.

Du må ikke tage hvad ikke frit bliver givet til dig

Dette dækker både, at man ikke bør stjæle, men dækker også bedrag og snyd. Du må feks. heller ikke snyde skattevæsenet. Dette er en viderefortolkning, af hvad munkene gør i bl.a. Asien: De går med skåle og modtager mad. De skal modtage alt hvad de indtager. I vores vestlige verden dækker ideen om ingen tyveri og bedrag dog bedre.

Du skal dyrke en ansvarlig seksualitet

Igen en lidt kryptisk oversættelse, som jeg dog finder bedre end den mere kristne udgave (du må ikke bedrive hor). For hvad er hor? Jeg mener, det er nemmere at definere ansvarlig seksualitet, som dækker mange ting. I min verden dækker det naturligvis sex med mindreårige, sex med enhver som ikke ønsker det samt seksuel omgang på en måde, eller i en omstændighed, som skader andre…både fysisk og psykisk.

Du skal dyrke omhu i din tale

Ved omhu i tale skal du forsøge ikke at bagtale folk, tale vredt og lignende. Når du bagtaler eller skaber dårlig stemning, smitter det af på andre. Negative handlinger afføder blot flere negative handlinger.

Du må ikke sløre sindet

Her er der tale om alkohol, narkotika og andre slørende rusmidler. I en ideel verden ville enhver give afkald på rusmidler med det formål, at kunne videregive læren på bedste vis. Enhver indtagelse af rusmidler i situationer som forhindrer dette, er imod forskrifterne. Mange rusmidler er vanedannende og dermed selvfølgelig ukloge at indtage. Har man derimod ingen pligter dagen efter og sker det ikke for ofte, er der ikke noget større problem at indtage et par genstande. Det bliver først rigtig problematisk, hvis man grundet indtagelsen ikke kan overholde aftaler – specielt hvis det drejer sig om videregivelse af den buddhistiske lære.

Du kan til enhver tid gentage forskrifterne – også selv om du ikke er “officiel” buddhist. Hvis du finder det uoverskueligt, at skulle følge forskrifterne til enhver tid, så fat mod. Styrk din meditation og du vil få overblik og overskud til at træffe bedre og bedre valg.