Arkiv for kategorien ‘Buddhisme i hverdagen’
En kold december morgen sad jeg i det jyske med den lokale avis med en artikel omkring folkekirkepræster, som ikke ønskede at deltage i en begravelse for pårørende, hvor den afdøde havde meldt sig ud af folkekirken. Min umiddelbare følelse var en afsky, men sekunder senere indså jeg at jeg var på samme hold med samme dilemma.
De pårørende var meget overraskede over, at de ikke kunne få en præst til en begravelse når kirken var fravalgt af den afdøde. Til tider vidste de pårørende ikke engang at familiemedlemmet havde meldt sig ud. Det kan naturligvis komme som en hård afvisning i en svær situation at blive afvist. Men man må kunne forvente af en præst, at denne tager sig af de pårørende, selv om præsten ikke ønsker at bisætte den afdøde.
Præsternes store dilemma opstår, når vi kigger på hvem en begravelse egentlig er til for. Etisk korrekte præster vil aldrig påtvinge andre sin religion. Har et familiemedlem meldt sig ud af en religion, har personen også ønsket at frabede sig religionens ceremonier og handlinger. Derfor går det naturligvis ikke, at de pårørende trækker den døde tilbage til religionen, -selv om de selv er medlem.
Man vil også som buddhistisk præst skulle spørge ind til den afdødes holdning til buddhisme, før en buddhistisk præst kan foretage en begravelse for en ikke-buddhist. For at sikre den etiske korrekthed må den afdøde i det mindste ikke have haft noget imod religionen.
Men selv dette er i mine øjne ikke helt nok. En buddhistisk begravelsesceremoni indeholder religiøse handlinger, og selv om en skabende gud ikke påkaldes eller tilbedes, vil der efter min mening være for mange elementer, som den afdøde kunne være uenig i.
I disse tilfælde vil en buddhistisk præst kun kunne afholde en mindehøjtidelig (hvor handlingen kan aftales med de pårørende) eller deltage til den begravelse i en sekundær rolle som støtte for de (buddhistiske) pårørende.
Begravelse skal være et værdigt farvel for den nu døde. Den eneste måde at undgå at ende i et ubehageligt dilemma på dette værst tænkelige tidspunkt er, at have taget højde for det på forhånd. Alt er forgængeligt, vi bliver ældre og vi kan lige så godt indse at vi skal dø. Måske om 50 år, måske om lidt?
Undgå derfor at sætte dig eller dine pårørende i samme situation. Snak igennem hvad du og din familie ønsker og ikke ønsker. For at undgå tvivl senere, bør ønskerne skrives ned. En rigtig god måde at gøre dette på er, at anvende dokumentet “Min sidste vilje” fra De Danske Bedemænd (hent den på www.bedemand.dk under Brochurer). Dokumentet kan gemmes privat, men også registreres i bedemændenes centrale register, hvilket er smart hvis årene går og andre pårørende skal tage stilling til ens begravelse.
Rigtig mange forbinder julen med kristendom. Af samme grund mener man, at buddhister ikke holder jul. Det skal nok gælde for nogle, men langt de fleste buddhister har ægtefæller, kærester og børn som ikke nødvendigvis er buddhister. Om ikke andet ønsker resten af familien at holde jul. Og hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?
Julen er faktisk ikke særlig kristen. Faktisk er julen en hedensk tradition, en ren Ase offerfest. Jól som festen også blev kaldt, er en fest ved midvinter den 13. – 14. januar og som varede 13 dage. Efterhånden som kristendommen overtog det religiøse rum, blev julen kapret og med stort held. Da Jesu fødsel blev fastlagt til 25. december ca. 300 år e.kr., smeltede man denne fødselsdagsfejring sammen med midvinter fejringen af praktiske grunde. Julen varede således 13 dage for at tilgodese midvinter fejringen og sluttede først omkring 5. januar. I dag varer julen som bekendt kun et par dage, hvilket skyldes den stort set uddøde hedenske tro.
Det betyder dog ikke at julen i dag er ren kristen, tværtimod. Juletræer har intet med kristendom at gøre, men var en skik formentlig startet af en gammel tysk håndværker fagforening; et gran træ blev bragt ind i stuen, fik sat lys på og gaver på træet var til børnene. Skikken bredte sig, men har intet med kristendom at gøre. Julemanden har en smule kristen oprindelse, idet han i følge myter skulle være Sankt Nikolaus, en biskop i det nuværende Tyrkiet i det 4. århundrede. På hans dødsdag 6. december er der i flere lande tradition for hemmeligt at give børn gaver angiveligt fra ham; en tradition baseret på en legende hvor han anonymt skaffede medgift til 3 fattige piger, så de kunne gifte sig og dermed undgå at blive solgt til prostitution.
Julens nisser er på samme måde slet ikke kristne. En nisse har gennem tiden været betragtet som en husgud, som kan hjælpe med at passe på gården og dyrene. Men kun hvis nissen blev behaget: Fik nissen ikke mad og opmærksomhed, kunne de blive onde og i værste fald bringe ulykke og død. Ja, nisser siges at kunne dræbe ejerne, -ikke just et kristent juleeventyr.
Sidst, men ikke mindst, julegåsen: Som traditionelt måltid er den snart mere buddhistisk end kristen. Gåsen hører ikke til den hedenske jól, men nærmere en fejring / hyldest af død og forgængelighed i det sene efterår. Planter og meget andet forgår med årstiden og gåsen ligeså – den fløj væk til et ukendt sted. Derfor var det nærliggende at spise gås som symbol på forgængeligheden.
Ved en undersøgelse i 2006 i en dansk avis mente kun 32% at kristendommen var det vigtigste i julen; vi har gennem tiderne (måske altid?) forbundet julen med meget andet. Hvor buddhisten ikke bifalder de kristne elementer, har buddhisten ekstremt meget at byde på.
I den almindelige buddhistiske praksis øver buddhisten sindsnærvær – at være tilstede i nuet – og nyde hvad der sker uanset hvad det så måtte være. Julen er netop en af de tider på året, hvor der sker rigtig meget i form af aktiviteter på arbejde, skole, institutioner og klubber. For slet ikke at tale om juledagene med mad og gæster. Alt skal være perfekt og til tiden. Juleferien er et stort uopnåeligt mål, hvor mange glemmer at stoppe op og nyde nuet.
Jeg finder julen en fantastisk mulighed for at forsøge at opbygge et overskud og være opmærksom på at være tilstede. Jeg elsker at kæmpe for at hylde det simple og enkle og forsøge at tage tingene som de kommer. Det betyder ikke at jeg er nød til at slippe et kaos løs, men blot ikke at overkontrollere enhver situation.
Julen er også en god tid at vise medfølelse og kærlighed. Ved ethvert indkøb (og dem er der jo mange af i julen), har man en rigtig god mulighed for at forbedre kassedamens dag med et smil og overbærenhed for den lange kø.
Det er buddhistisk jul – Glædelig jól!