Arkiv for kategorien ‘Ofte stillede spørgsmål’
Da min interesse startede for buddhismen, havde jeg mange spørgsmål og fandt kun få svar. Jeg har samlet nogle af dem nedenfor til glæde for dig, som måtte have samme spørgsmål. Listen over spørgsmål skulle gerne over tid dække de almindelige spørgsmål, som man typisk har til religionen.
Husk dog altid at alle spørgsmål har mange svar. Du vil derfor sagtens kunne finde andre buddhister med et helt andet svar. Det skyldes hovedsageligt, at de buddhistiske tekster ikke foreskriver eller dikterer hvad der er ret og ej på et særligt detaljeret niveau. Alligevel er stort set alle buddhistiske retninger rimeligt enige om hvordan buddhismen forholder sig til en række forhold.
Det betyder ikke at hverken mit eller det konkurrerende svar er forkert, -det er et spørgsmål om personlig erfaring omkring emnet. Husk derfor altid at krydschecke spørgsmålene med dine egne erfaringer over tid. På sigt vil kun dit svar være det rigtige, da det er, hvad du oplever.
Faktisk ikke. Det er en af de mest almindelige regler at det naturlivis ikke kan tillades. At slå et væsen ihjel forhindrer væsenet i at nå erkendelsen, derfor er det et skidt signal at sende til sig selv i form af karma. Dette medfører ret sjove situationer blandt buddhister. Ikke sjældent indkaldes en håndværker til at fange en mus i et kollektiv, idet ingen ønsker at slå ihjel og påtage sig den dårlige karma. I det hele taget har jeg jeg også fanget mig selv i, at jeg faktisk slår færre myg og fluer ihjel. Ikke at det har været et mål i sig selv, det er bare kommet af sig selv.
Men ikke en regel uden undtagelser: Der går masser af historier om højt udlærte (tibetanere), som gik rundt i landskabet og dræbte mennesker, som ønskede dette ud fra det faktusm, at de var meget syge og ikke have noget at leve for andet end smerter. Men man siger generelt, at man skal være fuldt udlært og erfaren for at kunne slå ihjel uden at påtage sig større dårlig karma.
Du må som buddhist også gerne dræbe en terrorist, som truer med udslettelse af mange mennesker. Det er en god gerning, som i de fleste tilfælde redder flere mennesker end terroristen. Men kun forhold, som truer velfærden for andre væsener, kan retfærdiggøres.
Genfødsel er en svær ting at have en holdning til. Man er tilbøjelig til at kigge på ens nuværende person og med genfødsel forvente at selvsamme person dukker op i et kommende liv. Genfødsel skal ikke opfattes på denne måde. Din krop vil efter din død forsvinde og aldrig komme tilbage. Men din energi vil forevigt være tilstede. Det er din energi som manifesterer sig som menneske, men sagtens kunne manifestere sig som et andet væsen. Styret af loven om årsag og virkning, vil din energi styres i en bestemt retning.
Det svarer til ild som vandrer fra lys til lys. Du ser ikke den samme flamme, men den ene flamme var styret af en tidligere. Observer også en billard kugle som rammer en anden. Den første bliver ikke den anden, men vinklen den rammer den anden kugle med, har betydning for den anden kugles fremdrift.
I buddhismen er genfødsel af personer mindre vigtig. Begrebet er langt større. Alt fødes, lever og dør. Hver time, hvert minut, hvert sekund. Alt hvad du laver og oplever startes og ender. Livet er en lang film, hvor hvert billede i filmen var fremtid, blev nutid og med det samme fortid. Årstider føde, er og dør.
Husk dog at spørgsmålet er ret irrelevant. Vi finder aldrig et fornuftigt svar vi kan bruge til noget. Det er langt vigtigere at bekymre sig om dette liv og om hvordan vi kan få mest ud af det til glæde for så mange som muligt.
Mange gør ikke, nogen gør. Det afhænger helt af den enkelte. En af de buddhistiske leveregler går på ikke at sløve sindet med alkohol eller narko. Her skal man naturligvis se det i en større sammenhæng. En munk eller præst lover ikke at sløve sindet med det formål at kunne repræsentere buddhismen overfor andre. Ønsker en munk at bruge megen tid på f.eks. meditation, kan dette kun lade sig gøre med et friskt og usløvet sind. Til gengæld er der traditioner i f.eks. Japan som går på at buddhistiske præster drikker et glas serveret af familien. Her er det ikke velset ikke at tage imod selv om man er præst.
Mange vestlige buddhister drikker alkohol, men med måde. Ingen buddhister tager derimod narko. Eksperimenter tidligere gennemført med narko og meditation har aldrig været buddhisme. Vestlige buddhister holder også gerne fester med alkohol, men typisk ved hver enkelt hvor deres grænse går. Da alkohol virker forskelligt på folk, er det meget individuelt om man drikker og hvor meget. Ingen ønsker at drikke så meget at ens person gør skade på andre.
Nogen er, men langt fra alle. Ideen er naturligvis at buddhister ikke dræber. For at kunne spise kød dræber man dyr. Her er buddhismen en smule ironisk; man må ikke dræbe, men er dyret dræbt af andre, er det acceptabelt. Det er naturligvis et krav at dyr kun dræbes med det formål at overleve. Med den vestlige overflods forbrug, er det nok diskutabelt om den sidste bøf man spiste nu også var nødvendig for at overleve.
Buddhister slår aldrig selv et dyr ihjel for at få det tilberedt. En indirekte aflivning af dyr er til gengæld acceptabel. Har du været i supermarkedet og købt kød, har supermarkedet på forhånd sikret sig kød til dig og de andre kunder. Slagteren har på forhånd sikret sig dyr ved bonden og til lejligheden slået dyrene ihjel. Denne indirekte kæde accepteres i buddhismen. Men du vil aldrig finde mig i en reastaurant, hvor jeg skal pege på et dyr , som skal dø til min fordel. Det ville ikke være ok.
Man kan godt forstå at vegetarer har en god sag; de traditionelle holdninger er søgte og dyr ville kunne overleve hvis bare vi alle levede af alt andet end kød. Men vegetarerne kommer ikke forbi en kendsgerning: Buddha spiste kød, selv efter sin erkendelse af lidelse og loven om årsag og virkning.
Nej! Buddhister tror ikke på en skaber. Vi tror på at vi er vore egne skabere. Vi tror på at årsag har en virkning og at vi styrer udviklingen selv. Buddhister tilbeder derfor ikke en gud, Buddha var en mand, som for over 2.500 år siden fandt frem til årsagen til den menneskelige lidelse. Hans lære er grundlaget for buddhismen og læren studeres og ikke mindst efterprøves af alle buddhister.
Er det ikke bare fantastisk ? Går det dig godt, er det fordi du har skabt et godt grundlag for dig selv og andre, går det dig skidt, har du selv skabt dit grundlag. Måske ikke lige for en time siden, en dag eller nogle år siden. Måske var det i et tidligere liv.
Forholdet til Buddha er lidt forskelligt afhængig af kulturen. Man kan sagtens finde fattige bønder i et asiatisk land, som tilbeder en Buddha figur i et tempel for en bedre høst. Alle studerer buddhismen på deres præmisser. Specielt i vesten tilbedes Buddha ikke i håb om et eller andet. Ordet tilbedelse skal nærmere udskiftes med det at respektere. Vi respekterer og anerkender at der er noget kraftfuldt, som vi ikke kender til fulde, men ønsker at lære og ikke mindst efterprøve.
Da vestlige buddhister har ikke samme traditioner, som i mere buddhistiske lande, afholdes mange (specielt kristne) traditioner på ligefod med alle andre i de vestlige lande. Hvordan traditionerne afholdes, afhænger helt af den enkelte familie. I nogle (f.eks. min), er det kun undertegnede som er erklæret buddhist. Min samlever er katolik og mit barn er med i folkekirken. Vi holder naturligvis jul og alle højtider, mest for hyggens skyld. Jeg fejrer naturligvis ikke jesu fødsel, genopstandelse etc., men hygger mig med familien.
I andre familier er alle medlemmer buddhister. Her vil man højst for børnenes skyld fastholde de særlige dage med gaver, påskeæg o.lign. Så føler børnene sig ikke uden for i skolen etc.
I julen fejrer man ikke jesu fødsel, men en hyggelig stund med familien, gaver, juletræ, nisser og julemænd. Kort sagt alle ikke-kristne ting fastholdes. Jeg har endda set et buddhistisk center med juletræ. Her var stjernen dog skiftet ud med en mediterende nisse.
Der er intet i vejen for at fejre andre religioners højtider i en kultur, hvor en andres religioner er normalen for samfundet. Ud over enkelte virkelig frelste præster, vil ingen have noget imod at man hygger med. Flere og flere invandrere er også begyndt at fejre julen uden det kristne budskab. Igen mest for børnenes skyld, da de jo mødes med alle andre børn og ikke mindst deres gaver. Men hvorfor ikke bruge de nationale helligdage til at brunge familien sammen ?
Personligt har jeg selv været med til at fejre Eftar, festen efter den muslimske Ramadan. Hvorfor ikke? Det var rigtig hyggeligt at mødes med en masse glade muslimer og hvis de ikke har et problem med min ikke-muslimske baggrund, -hvorfor skulle jeg ?