Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


De fire uendelige dyder

ChizenChizen

De fire uendelige dyder er en af mange sæt leveregler i buddhismen. Med leveregel forstås ikke regler, man er tvunget til at følge eller nogle som man bliver dømt ud fra. I stedet er der tale om hensigtsmæssige måder at omgås andre på. Selv uden beregnende forbedret adfærd overfor andre, bliver ens liv nemmere og mere lige til. Dyderne er således retningslinier, som hjælper en i den rigtige retning. Det kan godt være, at du ikke skyder bolden i målet med dyderne, men bolden kommer i den rigtige retning.

Buddhaen underviste i de fire uendelige dyder, som består af en styrkelse af:

Kærlig venlighed (Metta)

Den første dyd er Metta. Metta kan kun svært oversættes til dansk. Det er et af de ord, som ikke findes på dansk, men som i stedet skal beskrives. På engelsk kan ordet oversættes med kombinationen “loving-kindness”. På dansk bliver det til noget i retning af “kærlig venlighed”. Kærligheden, som der er tale om, er den af hele hjertet og hjernen. Det er let at dyrke venlig kærlighed uden omtanke. Det er f.eks. ikke smart at give alkoholikeren en drink. I stedet kunne man tilbyde mad.

Metta medfører en anden livsanskuelse til andre. Specielt forholdet til mennesker man har problemer med eller syntes irriterende, kan man opnå et bedre forhold til. Det skyldes en naturlig granskning i hvad man finder irriterende ved modparten og ikke mindst en opbygget formodning om at vedkommende faktisk blot forsøger at gøre sit bedste. Ikke alle lykkes med deres projekter (i hvert fald ikke set med andres øjne når vi f.eks. taler om krigsherrer, diktatorer m.m.). Men alene ideen om at alle vil det bedste (om ikke andet så for dem selv), kan skabe netop den ekstra tolerance, som igen giver modparten nok ændring til selv at ændre sin opfattelse af verden. Hvis du med andre ord ændrer din indstilling til en anden du finder besværlig, kan denne netop få ændret sin opfattelse, som igen kan være nok til at du finder personen tålelig eller bedre.

Når vi dyrker Metta, er det naturligvis vigtigt at det ikke en beregnende kærlighed. Det kan virke uretfærdigt at skulle udvise kærlighed til en, som man i realiteten syntes skylder en selvsamme. Men da vi i buddhismen betragter subjekt (i dette tilfælde dig), objekt (her den anden) og handling (vreden) som et og samme, kan regnestykket ikke gøres op på denne måde. Modparten er blot et spejl af dig selv.

Medfølelse (karuna)

Den næste uendelig dyd er medfølelse. Medfølelse er det aktive ønske om at hindre lidelse i hver af os. Igen skal dyden være upartisk og oprigtig ment. Der er naturligvis ingen dommer, men inderst inde kender vi smagen af falskhed.

Medfølelse er ikke medlidenhed. Sidstnævnte er en distancering af lidelsen og personen.

Medlidenhed er stadig en velment tanke, men der ligger ikke mere i det. Der er intet ønske om at ændre situationen. Hvad hjælper det at have ondt af den gamle dame, som prøver at komme over vejen, hvis man i øvrigt ikke hjælper hende over?

Deltagende glæde (mudita)

Deltagende glæde er det modsatte af misundelse. Vi glæder os over en som har vundet i lotto, har fået at barn, er blevet forfremmet osv. Vi er ret gode til at dyrke misundelsen og næsten hylder janteloven over enhver anden. Det er langt bedre oprigtigt at glæde os over andres succes – og hvorfor egentlig ikke? Tager vi andres glæde med, kan glæde os over langt mere end kun egne fremskridt.

Vi kunne også glæde os over andres evner. Vi kan ikke alle lave alt, så er det ikke rart at have medmennesker med andre/flere evner blandt os? Med rette motivation løfter vi bedre i flok.

Igen skal vi passe på ikke at dyrke en beregnende deltagende glæde. Det varmer ikke at narre os selv. Det tæller naturligvis ikke at lykønske en lottogevinst med henblik på at få en bid af kagen.

Sindsro (upekkha)

Sindsro er ofte i fokus. Det er typisk et af de større mål med meditation. Sindsro dækker indre ro uanset omgivelserne. Verden er ikke et stille sted at være, hverken før, under eller efter meditation.

Dyrkes sindsroen, skabes et overskud til at stå imod overreaktion i dagligdagen. Vi er meget gode til at reagere spontant over selv den mindste modgang. Ved at opdyrke muligheden for at sætte livet i slowmotion blot et kvart sekund, har vi opnået masser af tid til at nå at overveje om en voldsom reaktion nu også er nødvendig. Man finder oftere og oftere, at man vælger at lade reaktionen udeblive og handler dermed mere og mere fornuftigt.

Det betyder ikke at følelser skal undertrykkes. De behandles blot på en anden måde gennem sindsroen. I praksis betyder det, at hvis man føler lyst til at undertrykke en følelse, skal man ikke gøre det, da sindsroen i så fald ikke er opbygget i tilstrækkelig grad. Man kan dog stadig i forløbet vælge en mindre reaktion, end man normalt ville have gjort.

Følelser er, som alt andet, forbigående. En måde at arbejde med følelser på, er at analysere dem. Man kan kigge på sin smerte, fordybe sig i den og man vil ofte opdage at den ikke er så slem endda. En del af fænomenet er naturligvis, at følelser og tanker mister deres magt ved at vedkende sig dem. Ved at acceptere og se tingene som de er, undgår man unødige ærgrelser og negativ indstilling med flere følgereaktioner til følge.

I pali er de fire uendelige dyder bedre kendt under navnet Brahma-Vihara, eller “sublime sindstilstande”, som man kunne oversætte det til.

Det stærke ord “sublime” anvendes, idet de udgør ideelle adfærd over for andre.

De giver svar på alle situationer, der opstår ved den sociale kontakt med andre. Spændinger elimineres ved konflikter med andre og barrierer nedbrydes. De styrker harmoni og vækker storsind i folk og efterlader kun glæde og håb, og ingen plads til egoisme.

Brahma er ligeledes en gude-lignende betegnelse, som er beslægtet med Brahma, den guddommelige men ikke-bestandige hersker af de højere himle i det traditionelle buddhistiske billede af universet. Brahma er i modsætning til andre guder fri for vrede, jalousi og had. Når den sublime sindstilstand er udviklet, tales der om genfødsel i Brahma-verdenen. For os jordiske vil det give mening at betragte sindstilstanden som lig gudeverdenen og anvende begreberne i overført betydning.

Dyderne kaldes også boliger (vihara), da de skal blive sindets faste bolig. Betragtningen er vigtig, da de ikke kun skal opleves kortvarigt, men være en del af os hver dag. Vores sind skal fyldes af dem og vi blive en del fast af dem.

De fire uendelige dyder må ikke begrænses, af hvem man bruger dem imod. De skal anvendes upartisk og uden præferencer uanset nationalitet, race og religion.

Det er ikke let til stadighed at efterleve dyderne grænseløst med et forstyrret sind. De skal derfor udvikles gennem meditation; simpel refleksion på dyderne alene er ikke kraftfuldt nok.

Meditation på de fire uendelige dyder kaldes Brahma-vihara-bhavana. Målet er at opnå et renset sind og gennem de mentale stadier at opnå jhana – meditativ fordybelse i dyderne.

En vedholdende meditation har to effekter:

De 4 uendelige dyder kan virke lige til og selvfølgelige, og er de det, er det kun godt. Men vi glemmer ofte selv de mest basale ting, så lidt ekstra opmærksomhed på disse leveregler plejer at have en effekt. Det varmer at dyrke dyderne og man er inderst inde ikke i tvivl om hvad der er rigtig og forkert. Praktiserer man med et beregnende sind, ved man faktisk godt, at det er tilfældet.

Buddhismens anskuelse af de fire uendelige dyder supplerer og styrker hinanden og med lidt øget personlig fokus på dyderne, vil man blive forbløffet over effekten. Vi blændes af ideen om et selv og en distance til andre. Ved at lægge den ide lidt på hylden (du behøver ikke at fornægte den), opnår du et langt større overskud i hverdagen. Mange opgaver, specielt i samarbejde med andre, føles lettere og det bliver lettere at bevæge sig rundt i verden med vores medmennesker.

Det endelige mål med meditationen er, at se den sande natur af tingenes tilstand, nemlig som ikke-varige og uden substans. Et sind hvor den meditative fordybelse er opnået, vil være roligt, stabilt, samlet og fri for egoisme.

Når denne tilstand er opnået, er der basis for indsigt, den viden som vil ende med det endelige mål, oplysning.