Chizen.dk

Nye indlæg


Nye kommentarer


Arkiver


Kategorier


Meta


Hello my friend. I am slow Jo, it’s great to meet you!

ChizenChizen

..sådan starter eventyret om mit nye indkøb og vej mod mindfulness.

Mindfulnes skulle være medicinen mod al form for stress og jag. Vi lærer at være tilstede i nuet, nyde øjeblikket og rent faktisk opleve hvad der sker omkring os mens det sker. Der findes mange teknikker til dette – jeg fandt for nyligt en ny – gennem et ur.

Kig på dit ur, du har sikkert sekundviser. Hvorfor egentlig? Hvor tit bruger du den? Og hvad med minutviseren? Er det meget vigtigt om klokken er 11.42 eller 11.44? Hvornår har du egentlig brug for præcist at vide hvad klokken er?

Eller rettere, hvis det ikke var så vigtigt. Kunne du reducere dit behov til at vide hvad klokken nogenlunde er? Medmindre du bor meget langt ude i provinsen, går der en bus få minutter senere end den, du måske ikke når. Din computer på arbejdet kan minde dig om dit møde.  Familien overlever at få aftensmaden +/- nogle minutter. Er det ikke prisen værd i forhold til at være slave af klokken? Gevinsten kunne blive at du vænner dig af med at kigge på uret blot for at konstatere at mindre end et minut er gået siden du sidst kiggede.

Mine første ure som knægt skulle helst være meget avancerede. Naturligvis med dato, måned og år. Ja, selv årstallet kan man blive i tvivl om. Stopuret skulle vise hundredele af sekunder. 2016-04-30_00-40-23Naturligvis. Det er ikke blevet bedre med årene: Mit nuværende ur er stadig beriget med funktioner jeg aldrig har fundet ud af formålet med.  Jeg tror man skal være dykker for at forstå dem – og som dykker vil uret ikke være vandtæt nok.

Men selv med et almindeligt ur ser dagen ud til at gå hurtigere end vi kan følge med. Sekundviseren farer rundt og lur mig om ikke det resulterer i en stressende effekt. Mit nye middel er Slow-Jo, et Slow-Watch ur.

2016-04-30_01-30-28Kig på uret. Der er en enkelt viser til at vise hele døgnet. Viseren bevæger altså meget langsomt og da uret skal vise hele døgnet med enkelt omgang af viseren, bliver opløsningen også mere grov. Fineste aflæsning på stregerne mellem tallene er 15 min.

I praksis kan du dermed kun sjældent fortælle hvad klokken er helt præcist. Men med et øvet koncentreret kig på uret kan man faktisk øge præcisionen af aflæsning til en halv streg, 7.5 minut. Men det kræver at man stopper op og kigger koncentreret på uret. Det hurtige kig giver dig i bedre fald mulighed for at sige om klokken er 14 eller 15. Du tvinger dermed dig selv til at sætte farten ned for at kunne fortælle hvad klokken er. Og det er netop det, som er formålet med uret.

Forestil dig at du kan lære dig selv at være mere lige glad med klokken. Kan du indrette dit liv til mere at være uafhængig af klokken? Kan du tage et offentligt transportmiddel uden at en forsinkelse bliver til et problem?

Kunne du måske endda ende med at se helt bort fra tid og bare være til stede i nuet?

IMG_0071