Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Genfødsel

ChizenChizen

Buddhismen forbindes ofte med reinkarnationer og liv efter døden. Af samme grund, opstår der mange misforståelser omkring et eventuelt liv efter døden. Man kan ikke betragte en genfødsel som sit eget liv / sind / “sjæl”, som fortsætter i en ny krop. Dette er en udbredt misforståelse. Jeg vil i denne artikel forsøge at give et billede af, hvordan man bedre kan forstå ideen om liv efter døden.

Der er traditionelt to måder betragte livet på:

1) Kropslig liv og død.

Dette er den normale opfattelse. Vi har et liv, som på et tidspunkt ender, hvorefter kroppen dør.

2) Kontinuerlig liv og død.

Dette er mere buddhistisk tankegang og indikerer at livet består af en uendelig række fødsler / død. Hvert øjeblik opstår / fødes og dør. Det sker hele tiden, inklusive kroppen selv på et tidspunkt.

Liv og død er som to sider af en mønt; de hænger sammen uanset hvilken tilgang, man har til dem.

I buddhismen ses liv og død at efterfølge hinanden i en uendelig kæde uden start eller ende. En død er blot en afslutning og i realiteten en start på et nyt liv, som starter lige efter. En undtagelse er dog, når den buddhistiske oplysning opnåes. I stedet for en genfødsel, vil man springe ud af kæden af liv og død og parinirvere, som man kan kalde det. Det skal ikke forstås, som om man kommer i en himmel eller lignende, man undgår blot videre genfødsler, da karmaen er udslukket; der er ikke mere, som skal brændes af p.gr.a. tidligere handlinger.

Det kan være svært at beskrive, hvad der egentlig sker ved død og genfødsel, men her er mit bud med baggrund i diverse tekster og tilsvarende forklaringer fra munke:

Ved død overføres en slags energi (ikke at forveksle med en sjæl). Karmaen er tilknyttet energien som overgår til det nye liv. Se energien som en flamme på et stearinlys, som anvendes til at tænde et nyt lys. Der er ikke tale om samme flamme… og så dog alligevel på en måde: Den nye flamme kan ikke opstå uden den første. Energien og karmaen kan også betragtes som en kuffert, der stilles og som tages af en ny person; en ny krop. Kroppen er blot til stede, og har intet med den foregående krop at gøre. Den nye krop påvirkes kun af den tidligere krops handlinger.

I buddhismen betragtes dødsøjeblikket som meget vigtigt. Karmaen har en afgørende indflydelse, da det er ophobningen af handlinger (karma), som skal komme til udtryk på et senere tidspunkt, men dødsøjeblikket er ligeledes en ret afgørende faktor helt uafhængig fra karmaen. Det kan derfor godt betale sig at møde dødsøjeblikket med sindsro.

Døden er en proces over typisk omkring 49 dage. Dagene er opdelt i 7 gange 7 dage, hvor en Buddha viser sig efter hver periode. Kan tomhedsbegrebet erkendes (at alt er uden substans), kan oplysning opnås og der parinivireres, – og genfødsel sker ikke. I modsat fald genfødes man i en verden, som matcher sindets tilbøjelighed (f.eks. begær, vrede, etc.). Af samme grund er sindsro meget vigtig i dødsøjeblikket.

Men ved vi overhovedet med sikkerhed, om der er et liv efter døden? Nogle buddhister insisterer, og går endda så langt at sige, at man naturligvis genfødes som menneske igen. Det må stå for egen regning, da der ikke er belæg for det. Det er muligt, at det forholder sig således, men vi kan i sagens natur ikke vide det. Enhver teori om liv efter døden kan kun blive gæt og gisninger.

Udover at sikre sindsro til dødsøjeblikket, som altid vil være til glæde for den døende, bør fokus holdes på at leve livet, mens vi har det og mest muligt være til stede i nuet.