Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Livets Hjul

ChizenChizen

En af Buddha’s mest kendte disciple var Maudgalyayana. Det fortælles, at han skulle have været yderst dygtig til spirituel praksis og beherske psykiske kræfter så godt, at han kunne trænge ind i sindet i enhver person og visualisere alt hvad der skete der og hvorfor det skete.

Med denne evne, til at kunne gå dybt ind i livet ved andre, var det det ikke overraskende, at hans indsigt fik et bredt publikum og en udbredt accept.

Buddha bemærkede dette og foreslog, at et billede over Maudgalyayanas lære skulle tegnes, så hans budskab kunne stilles til rådighed for selv de, som ikke har direkte adgang til ham. Således blev dette esoteriske billede til, også kendt som “Livets Hjul’. Dette diagram tjener som magtfuld inspiration til buddhistisk åndelige efterfølgere, og er f.eks. malet til venstre for alle tibetanske klostre, for at tilbyde enhver mulighed for at se dybt ind i deres eget indre væsen.

livets-hjul-1

Billedet er en fantastisk samling af kontrastfyldt billedsprog, som for hvert aspekt, er pakket med rig symbolik og kraftige metaforer. Billedet er hovedsageligt en konstruktion, der består af fire koncentriske cirkler, som er et forsøg på at formidle den åndelige indsigt bag vor fysiske eksistens i et rent visuelt udtryk.

Den buddhistiske opfattelse af livet er, at vi mennesker eksisterer i en uoplyst tilstand. Målet med vores jordiske ophold er, at opnå oplysning og få udfrielse fra den konstante cyklus af fødsel og genfødsel, som karakteriserer alle sansende væsener.

Der er forskellige årsager til de lidelser vores jordiske eksistens medfører. Livets Hjul præsenterer disse årsager ved hjælp af både grusomme og storslåede billeder. Men hensigten med det er under ingen omstændighed en pessimistisk fremstilling, det er snarere en optimistisk bekræftelse af, at opfattelse er mulig gennem anerkendelse af vrangforestillinger, som forpester vores flygtige eksistens. Det første skridt i retning af at fjerne og erstatte disse af positive dyder, er anerkendelsen af dårligdommene.

Det er denne erkendelse, Livets Hjul hjælper os med at nå. Ved at anvende det visuelle formsprog, bliver erkendelsen til rådighed for alle.

Hane-gris-slange

Ved første øjekast på det metafysiske diagram, ses det kraftige centrum, hvor der vises en gris, en slange, og en hane, der fortsætter uendeligt ud fra hinanden (som livet selv), som i en frygtelig dans.

Hvert af disse dyr udgør en særlig menneskelig mangel eller svaghed, der står som en hindring for den åndelige realisering. De er kendt som De Tre Gifte, fordi fra dem vokser alle livets onder, og fordi de korrumperer fra os indefra. Det er hensigtsmæssigt, at disse kræfter er afbildet ved dyr, idet De Tre Gifte repræsenterer primitive handlinger skjult under vores angiveligt civiliserede ydre.

Hanen, hvorudfra slangen opstår, udgør grådighed. Der er ingen tvivl om, den velkendte forfængelighed og begær i denne stakkels fugl, gør den til et passende symbol for denne menneskelige fejl. Ordet grådighed retfærdiggør ikke til fulde følelsen symboliseret ved hanen, da følelsen omfatter hele spektret af usunde ønsker fra vag higen til intens grådighed. En mere passende betegnelse ville være “begær”. Begær af denne art kan observeres for eksempel, når vi mister noget og ikke kun oplever beklagelsen eller irritationen ved ikke længere at kunne nyde det, men en dybere følelse af tab, herunder selv en slags panik. Det betegner endvidere det mest naturlige af alle menneskelige følelser, nemlig vores trang til beundring og godkendelse af dem omkring os. I et sådant scenarie, ser vi konstant på os selv gennem verdens øjne og mister derved overblikket over vores indre livskraft, som burde være det ultimative mål frem for godkendelse og andres mening. Således sagde Shakyamuni Buddha “Ligesom en sten ikke bevæges af vinden, således vil den kloge mand ikke flytte sig med skyld eller ros.”.

Begær bør skelnes fra det sunde ønske. En sulten person kan ønske sig mad, hvilket er et enkelt ønske, og så snart man spiser er sulten stillet. Det er vigtigt at skelne mellem et naturligt og sundt ønske og en unaturlig trang. Tilfredsstillelsen af førstnævnte, fører til ophævelse, hvorimod ethvert forsøg på tilfredsstillelse af sidstnævnte, vil føre til yderligere fristelser, som f.eks. begæret for flere penge for egen vindings skyld.

Det næste dyr er slangen, som symboliserer aggression. Det er et symbol på vores instinktive selv. Vores iboende instinkt er per definition aggressivt. Når tingene ikke fungerer, som vi ønsker det, vil vores første reaktion være at give andre skylden og derefter forsøge, at fremtvinge den ønskede situation. Hver gang vi møder modstand, når situationen opstår, vil modstanden blot blive forøget. Vi er derfor nød til at have mistillid, som vores første instinktive reaktion på en ugunstig situation, og først reagere efter den første bølge af vrede og frustration har lagt sig. Det er ikke fordi, vi ikke er klar over, at vi skal begrænse vores spontane reaktion på stedet, men vi er lullet ind i selvtilfredshed og sådanne reaktioner passerer vores dømmekraft mod bedre vidende.

Fra munden af slangen opstår en gris, som er et symbol på uvidenhed. Ørerne på grisen er store nok til at de falder ned over øjnene på den. Blændet af ørerne, bliver grisen kun bevidst om, hvad dens snude stikkes ind i og er helt uvidende om, hvad der sker i og omkring den. Det svarer til, at vores perspektiv på livet indsnævres af vores kulturelle betingelser og at vi mister vores egen væsentlige, naturlige væsen, som blot er en forlængelse af den altgennemtrængende rene bevidsthed.

Vores forsøg på at tilfredsstille det uønskede begær, symboliseret ved hanen, fører til usund aggression, som igen gør os ufølsomme og uvidende (repræsenteret af grisen) overfor følelser i vores verden. Denne uvidenhed gør os egoistiske, og dermed genfødes hanen med begæret ud fra grisen, og hjulet fortsætter i cyklussen, der binder os til det konstante hjul af samsara.

Lysets og mørkets sti

Den næste centrale cirkel er et koncentrisk bånd, opdelt i to halvdele. Den ene er farvet blødt og strålende, mens den anden er mere mørk. Den mørke halvdel viser personer, som har valgt mørkets vej og dermed på vej ned i de mørke dybder. Den strålende sti tages derimod af dem, som følger den retskafne vej og dermed opnår åndelig stigning. Den viser derfor dødelige, som stiger til større åndelige højder.

Vores liv er hovedsageligt domineret af to modstridende kræfter: den evolutionære trang i os, som driver os til at opnå nye niveauer af bevidsthed og dødvægten af vores uvidenhed, som trækker os tilbage til mere begrænsende horisonter.

Vores opgave, ved at tage den spirituelle vej, er bevidst at gøre det muligt for evolutionære kræfter at bære os opad og til at forhindre uvidenhed at trække os ned rent åndeligt. Den evolutionære trang er ikke andet end et skridt mod Buddhanaturen, som er inden i hver af os, men som holdes stærkt tilbage af vores uvidenhed. Således, før ethvert fremskridt kan finde sted, skal vi gøre en konstant indsats for at overvinde den tunge byrde af uvidenhed, som binder os til de lavere stadier af væsener. Dette symboliseres ved den mørke del, som viser vildfarende væsener, der falder nedad.

Betinget eksistens

Det næste ydre bånd er et større område, opdelt i seks dele, som hver skildrer forskellige niveauer af betinget eksistens.

Disse stadier af eksistens kaldes betinget, fordi de er skabt som et resultat af vores egne handlinger eller karma. De kan både være positive eller negative.

Helvedesverden

Det første rige er Helvedesverden. Billeder af helvede i den buddhistiske tradition, viser typisk steder med intens smerte og pine, hvor ofrene bliver udsat for den mest ulidelige tortur, påført
dem af de fastboende dæmoner. Flammer omfavner riget, der er ulidelig varmt, men der er også regioner, som giver den smertefulde oplevelse af kulde.

Skildringen af dette helvede er en objektivering af had, snarere end en visuel skildring af, hvad der kan vente os, hvis vi fylder hjerter med had i stedet for medfølende forståelse.

De grundlæggende kendetegn i Helvedesverdenen er konstant lidelse og ubarmhjertelige smerter forårsaget af rasende og hævngerrige væsener. Men dette helvede er, som alt andet i vores eksistens, produceret af os selv. Det er produktet af vores egen karma. Det er op til os selv, om vi ønsker at gøre vores liv til et helvede på jorden og gøre enhver situation til en pine for os selv. Helvedet i Livets Hjul er samme mentale tilstand, som manifesterer sig i alle dens smertefulde detaljer. Ingen med fyldt had til en anden, kan hvile i fred.

Helvedet er ikke evigt. Enhver proces er forgængelig og en tilstand fortsætter så længe de betingelser, som har frembragt tilstanden, stadig er til stede. Man vil forblive i helvedet, så længe der er udisciplinerede karmiske energier, til at holde den der. Normalt vil et liv i helvede, kunne strække sig over mange æoner – måske dette svarer til den velkendte oplevelse af tid, som vi oplever, når vi lider.

De sultne spøgelsers verden

Ved siden af Helvedesverdenen ses grupper af klodsede skabninger. Deres opsvulmede kroppe har farven af røg og de synes uvirkelige, som var de lavet af tåge. Deres arme og ben er tynde og skrøbelige. Deres hoveder sidder på lange, tynde halse. Deres maver er oppustede, bestående af en slap masse, som deres ben næsten ikke kan støtte. De har tynde munde, som ikke er tykkere end en nål, store stirrende øjne, der med deres røde farve tilkendegiver deres smerte og længsel.

Disse ynkelige væsner er besat af evig sult og en uudslukkelig tørst. De vakler på deres svage lemmer i deres søgen efter næring. De sultne spøgelser lever alene drevet af deres overvældende sult og tørst, og har intet andet formål i livet. Deres svage lemmer og lille mund gør det næsten umuligt for dem at få nogen næring. Ligegyldigt hvad de får, er det ikke tilstrækkeligt for dem og det efterlader dem utilfredse, snappende efter mere. Selv hvis de får, hvad de ønsker, giver det dem ikke nok glæde. Ligegyldigt hvad de har, føler de altid, at de mangler noget. Dette rige er således personificeringen af sindet, hvor begæret dominerer. Det menneskelige sultne spøgelse er en gnier, som alene lever for sine penge og som aldrig er tilfreds med hvad han har. Mere vil have mere.

Dyreverdenen

I dyreverdenen drejer livet sig om kroppen. Al bestræbelse er rettet mod opfyldelsen af det fysiske begær og selvopholdelsesdrift. Denne afbildning er en visuel præsentation af vores afvisning af, at se ud over kroppens egentlige behov.

Dette bevidste smalle fokus tillader ikke at se ud over overfladen af livet, dets betydning og formål.

De kæmpende guders verden

De kæmpende guder kender kun til krigsførelse. Skønt i besiddelse af guddommelige kræfter, er de ikke tilfredse med, hvad de er i besiddelse af. De forsøger i stedet at kæmpe sig til andres lykke og glæde. De forsøger alle at fange det himmelske træ, som opfylder alle ønsker.

Deres længsel kommer ikke fra begær eller grådighed. De ønsker ting, fordi de misunder andres besiddelser og resultater. Andres succes efterlader dem med en følelse af forsmåelse og utilstrækkelighed. Det siges, at mennesket ikke er tilfreds med det har, men derimod utilfreds med, hvad andre har. Dette er det underliggende budskab bag denne verden.

Menneskeverdenen

Menneskeverdenen er verdenen af hverdagens oplevelser.

En menneske fødsel betragtes som den mest gunstige i begyndelsen af ens åndelige liv, fordi det indeholder en balance mellem nydelse og smerte. Konstant smerte er demoraliserende og lammer initiativet. Tilsvarende har vedvarende glæde og succes tendens til at avle selvtilfredshed. Menneskeliv, der indeholder både glæde og smerte, gør os opmærksomme på disse to aspekter af livet og at finde en harmonisk balance. Siden menneskeliv giver os sådanne sjældne muligheder for åndelig realisering, lærer buddhismen os, at livet er meget kostbart.

Gudernes verden

Pali og Sanskrit ordene, som normalt oversættes med ‘gud’ stammer oprindeligt fra ‘at skinne’. Guderne er skinnende eller stråler på dem, der bor i ren glæde og fornøjelse. Det er traditionelt anerkendt, at sådanne væsener er både himmelske og samtidig findes på jorden. Den, der har opnået åndelig opfyldelse, er den, der har skabt sin himmel på jorden. Man har udviklet sig selv til et højere væsen i rent åndeligt forstand.

Det er væsentligt her at bemærke, at guderne er vist som deltagende i sanselige oplevelser, som mennesker, om end på et mere ophøjet niveau. Guderne betragtes som ikke så langt fra den menneskelige dimension og at dødelige mennesker også kan nå guddommelighed ved at følge karmaens lov.

Disse seks verdener udgør alle mulige tilstande af eksistens i universet og alle væseners cyklus mellem disse stadier, er afhængige af deres karma. Ingen er tilstede i en given verden konstant eller evigt. Retskafne personer siges at blive født i himlen; retskafne væsener domineret af negative følelser af jalousi, fødes i De Kæmpende Guders Verden. Personer, domineret af tilknytning og begær, fødes i spøgelsesagtige verdener; dem ramt af had og vrede, fødes i helvedesverdener, og de som er domineret af sløvhed fødes i Dyreverdenen.

Afhængig oprindelse

Den yderste koncentriske ring i Livets Hjul er opdelt i tolv dele, som hver viser en fase af den afhængige oprindelse, som holder en fanget i de seks riger af cyklisk eksistens.

Den blinde mand

I første sektion ser vi se en vaklende skikkelse, som famler usikkert over sin vej. Det er en gammel mand præget af alderdom, men med stor visdom.

Hans øjne stirrer tomt frem for sig. Han ved at han har været på denne vej før og han genkender billedet af landskabet omkring ham, og han bevæger sig ivrigt fremad. Men ak, han har aldrig været her og hans forstillelse er helt anderledes end virkeligheden. Igen og igen, vakler han og falder. Men hver gang rejser han sig med fornyet håb.

Uvidenhed er blindhed og ude af stand til at se og tro, at vi kender alt. Det er mangel på indsigt i tingenes virkelig natur. Uvidenhed er imidlertid ikke bare, at vi ikke kan se, men også at vi tror, vi kan se. Vi kan være uvidende om den reelle natur af ting, men ofte tror vi, at vi kender den. Hvis vi begynder at undersøge, hvad vores sind forsøger at se, og hvorledes vi kom til denne erkendelse af, hvad vi har antaget, at være sand viden, indser vi, at vores viden baserer sig på viden, som stammer fra andre kilder. Vor opfattelse af os selv betragtes gennem et filter – med henblik på at opfylde vores ønske om at tilhøre, og vores naturlige lyst til at udnytte vor egen analyse og observation, mindskes.

Den blinde mand symboliserer spirituel uvidenhed.

Pottemageren og hans hjul

På næste sektion vi ser en pottemager med klumper af ler på hans drejende hjul. Med behændige hænder former han vaser, skåle, krukker og fade.

Hvordan enhver krukke ender med at blive, afhænger helt af pottemageren. Hans dygtighed og erfaring, æstetiske sans, og selv hans humør, har betydning for resultatet. Når raseri opflammer ham, får hans potte en hård og akavet form, og når han er grebet af begær, får hans lyster og trang afgørende betydning for, hvilken form hans klump ler vil tage.

De viljesbestemte aktiviteter er som pottemageren, som udviklende kræfter, der skaber vores egen fremtid. De er summen af al vores vilje, hvorvidt intentionerne manifesterer sig i åbenlys handling, eller forbliver som ønsker i vores hjerter. Det er faktisk den akkumulerede intensitet i alle vores ønsker, der bestemmer strømmen af vores liv. Et reb er flettet af mange små hår. Men ingen af disse hår når bare en brøkdel af den fulde længde af rebet. Tilsvarende retning og tendens for vores væsen, er formet af de utallige handlingers vilje, som udføres i løbet af vores daglige tilværelse. Faktisk har hver tanke en retning, en iboende dynamik, der udledes af sig selv. Ethvert mentalt billede, hver længsel og hver sammenhængende idé, udstråler en meget fin, men ekstremt kraftfuld energi, som påvirker vores miljø.

Billedet af pottemageren symboliserer viljesmæssige aktiviteter gennem krop tale og sind.

Aben i træet

En ung abe tumler i et træ, springer fra gren til gren, og er aldrig rolig i et øjeblik. Den skal bare se et glimt af moden frugt i toppen af træet, og straks springer den efter det. Dens hænder og fødder omklamrer træstammen og dens hale er buet og svingende.

Den griber fat i frugten, plukker den og tager en enorm bid. Inden den har tygget af munden, vil abens opmærksomhed allerede fange det næste stykke frugt. Den søger straks mod nye tillokkende ting, helt uden hensyntagen til den netop plukkede frugt, og sluger hurtigst muligt hvad der måtte være i munden. Den halv-tyggede mad fylder godt i maven.

Vores rastløshed er en iboende del af vores natur. Et objekt mister sin charme, så snart vi er i stand til at erhverve den. Vores opmærksomhed dirigeres hurtigt til et andet objekt. Vi er i den proces ude af stand til at nyde nogen af dem. Dette gælder også for aktiviteter, vi udfører. Uden at have afsluttet det nærværende arbejdet, startes et nyt med det resultat, at enhver følelse af præstation udebliver.

Aben i træet symboliserer den karmiske bevidsthed.

Mænd i båd

En mand sidder i et hus, der har fem vinduer og en dør. Gennem disse åbninger observerer han verden. Vinduerne og døren repræsenterer de seks sanser (øjne, øre, næse, tunge, krop og sindet). Sanserne er “portaler”, hvorfra vi får vores indtryk af verden.

De verdener, som de fysisk sanser giver os adgang til, er de laveste. Det er kun gennem døren i sindet, at vi kan få adgang til højere verdener, som ikke er lavere end den fysiske. Evnen til at opfatte dem dyrkes gennem meditation, som er træningen for sindet.

Huset med de tomme vinduer symboliserer sanseorganerne.

Et omfavnende par

En mand og kvinde ser lidenskabeligt på hinanden. Deres hænder er flettede og trukket tæt sammen mod hinanden. Deres omfavnende kroppe presses, som var det en krop.

Parrets omfavnelse skildrer kontakten mellem sanseorganerne med deres objekt, hvilket opfylder deres endelige mål.

Det omfavnende par symboliserer sanseindtryk.

Mand med pil i øjet

Et skrig af smerte splintrer stilheden og en mand falder på knæ, stønnende og hans hænder presses til ansigtet. En pil sidder dybt i hans højre øje.

Pilen repræsenterer sanseinformationernes indvirkning på sanseorganerne, i dette tilfælde, øjet. På denne, en meget levende måde, foreslår billedet de stærke følelser, som vores sanseoplevelse kan påberåbe sig.

Følelser er enten smertelige eller behagelige. Glæde og smerte opleves på mange forskellige niveauer, lige fra direkte fysiske fornemmelser, til højeste salige befrielse. Ifølge buddhistisk psykologi, er oplevelsen af direkte smerte begrænset til et relativt lille område af samlede muligheder for bevidsthedsoplevelser. På trods af dette, dvæler vi ofte af vane i disse.

Manden med pil i øjet symboliserer følelse.

Kvinde tilbyder mand en drink

Det næste led illustrerer en siddende mand, der tilbydes en drink af en kvinde, der står foran ham. At det er en kvinde som tilbyder en drink til en mand, kan også have til formål at vise sindets intensitet af seksuel lyst. Mandens indtagelse af alkohol understreger vanedannende fornøjelser.

Kvinden symboliserer krav og ønsker.

Kvinde plukker frugt fra træ

Dette billede er en logisk fortsættelse af det forrige led, nemlig griskhed. Griskhed fører til en handling for at opfylde ønsket. Den kvinde, der klatrer i træet for at plukke en frugt, repræsenterer begæret og har taget form af konkret handling. Knyttet til et bestemt objekt af vores tvangsprægede begær, forsøger vi at forstå det på en nytteløs måde. Frugten er et gammelt symbol for jordisk begær. En kvinde klatrer her i et træ, for at dække opfyldelsen af at hendes griskhed, hvilket er en metafor for den næsten uforholdsmæssige indsats for at forfølge lignende fristelser.

Kvinden symboliserer griskhed.

Elskende par

Uden kontakt med omverdenen og fuldt fokuseret på deres egne presserende behov, smelter et par sammen i kærlighedens handling. I deres begejstring ved de ikke, at et nyt liv er begyndt i kvindens livmoder. Billedet, for den skabende eksistens, er således en mand og kvinde, som udfører en seksuel handling, der indleder et nyt liv.

Det elskende par symboliserer skabende eksistens

Kvinde i fødsel

Efter forplantningsprocessen kommer fødslen. Dette er ofte repræsenteret ved billedet af en kvinde, som føder et barn.

Med dette nye liv opstår en ny betinget afhængighed, som igen ender med forfald og død. Billedet symboliserer fødsel.

En kiste

Det sidste led i Livets Hjul, portrætteres ved en kiste, som transporteres til den endelige hvile.

Alt hvad der er født vil være genstand for sygdom og alderdom med aftagende fysiske kræfter, smerten ved adskillelse og tab, afsluttet med døden selv. Med fødslen startes en proces, som nødvendigvis må ende med døden, for fødsel og død er en integreret del af cyklussen af Samsara.

Billedet symboliserer død, sorg og forgængelighed.

Dødens hersker

Det komplette Livets Hjul er omfavnet i et stramt greb af Dødens Hersker, med et rædselsvækkende ansigt med hugtænder og med en krans af fem makabre kranier på hovedet.

Vi frygter alle døden. Men døden er ikke afslutningen. Ifølge den buddhistiske tankegang, er døden begyndelsen på en ny tilværelse. Dødsprocessen vises overalt i naturlige rytmer på jorden, i havet og himlen.

En død indtræffer hver aften solen går ned, hver måned når månen er helt aftaget, hvert år som jorden lukker ned for vinteren, og hver gang havets farvande trækker sig tilbage med tidevandet.

Døden er derfor i naturen indbegrebet af et løfte om håb. Med hver død er der en opstandelse. Naturen har evnen til fornyelse. Den nye, fornyede tilstand, er naturligvis afhængig af den tidligere karma.

Konklusion

Det buddhistiske livshjul symboliserer hvordan alle følende væsener, som endnu ikke har praktiseret og udøvet Dharmaen og dermed skabt befrielse for sig selv, er bundet i en cyklus af eksistentielle tilstande, hvis grundlæggende natur er lidelse. Symbolikken er afbildet gennem en række piktogrammer, der har til formål, at fungere som en kraftfuld huskeregel, for både den seriøse praktiserende og lægmanden. De gamle mestre foreskriver, at man skal tænke over dette diagram og fokusere på det dag og nat, så man aldrig glemmer dets betydning. Ifølge Shri Dharmakirti “Man skal intenst og alvorligt overveje betydningen af dette hjul. Hvis det er muligt, bør man hænge den grafiske gengivelse af det op, og hvis det er nødvendigt, tage det med i et ene-retreat, indtil hjulets betydning er sunket ind i bevidstheden. Når dette sker, vil ønsket om frihed for den meningsløse lidelser blive spontan og konstant. En passende sammenligning kunne være en syg mand, der lider af en kronisk smertefuld lidelse, som efter en grundig lægeundersøgelse opdager, at årsagen til hans sygdom, er nogle faste bestanddel af hans kost. En sådan person vil straks forsøge at afhjælpe manglen. ”

Referencer

– Andrews, Tamra. A Dictionary of Nature Myths: Oxford, 2000.

– Chopra, Deepak. The Seven Spiritual laws of Success: New Delhi, 2000.

– Dharmakirti, Shri. Mahayana Tantra (An Introduction): New Delhi, 2002.

– Hamani, Laziz, and Claude B. Levenson. Symbols of Tibetan Buddhism: Paris, 1996.

– Innes, Brian. Death and the Afterlife: London, 1999.

– Subhuti, Dharmachari. The Buddhist Vision (An Introduction to the Theory and Practice): London, 1992.

– Shrestha, Romio. Celestial Gallery: New York, 2000.

– Thurman, Robert A.F. (Trans.) The Tibetan Book of the Dead (Liberation Through Understanding in Between): New York, 2000.

– Tresidder, Jack. The Hutchinson Dictionary of Symbols: Oxford, 1997.

(Teksten er baseert på en artikel af Nitin Kumar / ExoticIndiaArt, oversat med tilladelse)