Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Begravelse – for de pårørende eller for den døde?

ChizenChizen

En kold december morgen, sad jeg i det jyske med den lokale avis omhandlende en artikel omkring folkekirkepræster, som ikke ønskede at deltage i en begravelse for pårørende, hvor den afdøde havde meldt sig ud af folkekirken. Min umiddelbare følelse var en afsky, men sekunder senere indså jeg, at jeg var på samme hold med samme dilemma.

De pårørende var meget overraskede over, at de ikke kunne få en præst til en begravelse når kirken var fravalgt af den afdøde. Sommetider ved de pårørende ikke engang, at familiemedlemmet har meldt sig ud. Det kan naturligvis komme som en hård afvisning, i en svær situation, at blive afvist. Men man må kunne forvente af en præst, at denne tager sig af de pårørende, selv om præsten ikke ønsker at bisætte den afdøde.

Præsternes store dilemma opstår, når vi kigger på, hvem en begravelse egentlig er til for. Etisk korrekte præster vil aldrig påtvinge andre sin religion. Har et familiemedlem meldt sig ud af en religion, har personen også ønsket at frabede sig religionens ceremonier og handlinger. Derfor går det naturligvis ikke, at de pårørende trækker den døde tilbage til religionen, -selv om de pårørende selv er medlemmer.

Man vil også, som buddhistisk præst, skulle spørge ind til den afdødes holdning til buddhisme, før en buddhistisk præst kan foretage en begravelse for en ikke-buddhist. For at sikre den etiske korrekthed må den afdøde i det mindste ikke have haft noget imod religionen.

Men selv dette er i mine øjne ikke helt nok. En buddhistisk begravelsesceremoni indeholder religiøse handlinger og selv om en skabende gud ikke påkaldes eller tilbedes, vil der efter min mening være for mange elementer, som den afdøde kunne være uenig i.

I disse tilfælde vil en buddhistisk præst kun kunne afholde en mindehøjtidelig (hvor handlingen kan aftales med de pårørende), eller deltage til begravelsen, i en sekundær rolle, som støtte for de (buddhistiske) pårørende.

Begravelse skal være et værdigt farvel for den nu døde. Den eneste måde at undgå, at ende i et ubehageligt dilemma på dette værst tænkelige tidspunkt, er at have taget højde for det på forhånd. Alt er forgængeligt, vi bliver ældre og vi kan lige så godt indse at vi skal dø. Måske om 50 år, måske om lidt?

Undgå derfor at sætte dig eller dine pårørende i samme situation. Snak igennem hvad du og din familie ønsker og ikke ønsker. For at undgå tvivl senere, bør ønskerne skrives ned. En rigtig god måde at gøre dette på, er at anvende dokumentet “Min sidste vilje” fra De Danske Bedemænd (hent den på www.bedemand.dk under Brochurer). Dokumentet kan gemmes privat, men også registreres i bedemændenes centrale register, hvilket er smart hvis årene går og andre pårørende skal tage stilling til ens begravelse.