Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Buddhismens syn på planter

ChizenChizen

Buddhismen påbyder at beskytte alle levende væsner. Er en plante et levende væsen?

Hvis planter er levende væsner, vil planter dermed også være omfattet af loven om årsag og virkning, karma.

Pali kanon er meget vag omkring at inkludere planter som levende væsner og peger mest i en indirekte retning ved at sikre moralsk korrekt opførsel i samfundet. Her tænkes der mest på kravet om ikke-vold og om at forbyde drab som en af forskrifterne.

Buddhismen tilpasser sig de kulturelle forhold den møder og ved buddhismens start var jainismen meget udbredt. Denne religion anser også planter for at være et levende væsen. Så i starten var betragtningen vag; der er ingen direkte indikationer af, at en plante skulle betragtes som levende, men senere var betragtningen mere præcis i retning af, at planter ikke var at anse som et levende væsen. Planter betragtes generelt ikke ligeværdigt som et dyr.

Pali kanon har dog altid ekskluderet planter som levende væsner. Dette kan ske med udgangspunkt i definitionen af levende væsner, gennem sanskrit ordet “pana”, som oversat betyder “åndende væsner”. Hvor jainismen her inkluderer planter, medtager buddhismen kun dyr og mennesker.

I buddhismen er der mulighed for genfødsel i en af seks verdener (helvedeverden, dyreverdenen, sultne spøgelse, menneske, gude, kæmpende guder) – og således ikke mulighed for at blive genfødt som plante.

Udover at definere levende væsner som “åndende væsner”, betragtes eksistensen ud fra den 12-ledede kæde af afhængig oprindelse:

  1. Udvidenhed, medfører
  2. Karma, handling på vores uvidenhed, som medfører
  3. Bevidsthed, som fodfæstes og opstår, som medfører
  4. Krop og sind, som virkeliggøres, som medfører
  5. Oplevelse gennem de 6 sanser, som medfører
  6. Kontakt ved mødet med objekt og sanseorgan, som medfører
  7. Følelse (positiv, negativ eller neutral), som medfører
  8. Begær, som opstår ud fra følelsen, som medfører
  9. Tilknytning til det gode / fra det dårlige, som medfører
  10. Tilblivelse af foster, som medfører
  11. Fødsel af kroppen, som medfører
  12. Livets lidelser – hvorefter kæden starter forfra.

Afhængig oprindelse stiller krav om et sansende væsen, hvilket er svært at tillæge en plante, da den ikke har alle seks sanser. Man kan måske argumentere for, at planter har en følesans og at planten dermed kan anses som et – sansende væsen.

En mulig følesans for en plante skal ses i lyset af plantens handlemønster; den slår rødder uden om sten efter vand, springer ud i luften, drejer sig mod solen osv. Spørgsmålet er, om disse handlinger kan anses som et udtryk for begær og at planter måske er underlagt karma?

Da det ikke anses for muligt, at en plante kan opføre sig amoralsk, men bare være en plante, vurderer buddhismen, at en plante ikke har karma, men karma lignende forhold; planten ændrer sig til stadighed, vokser og visner. Planter gen-såer også sig selv, svarende til menneskers genforplantning. Men buddhismen inkluderer ikke frø-fødsel som fødsel i buddhistisk forstand.

Buddhismen beskriver eksistens gennem de fem skandhaer / livsbestanddele, som tilsammen udgør betragtningen af et “jeg”. De fem skandhaer er form, følelse, opfattelse, skelning og bevidsthed.

Planten har form gennem dens eksistens. Følelse er reaktionen på sanseindtryk. Har planten en reel følesans, er denne også tilstede. Spørgsmålet er, om planten er i stand til at opfatte følelserne og behandle dem. Når planten snoer rødder omkring en sten, er det så et udtryk for opfattelse og efterfølgende reaktion på denne? En plantes evne til at skelne, kan måske beskrives ved dens evne til at vurdere, hvad der er godt eller dårligt. Den ved at solen og vand er godt for den – og handler derefter. Bevidstheden er mere problematisk hvad angår planter. Vi ved ganske enkelt ikke nok om planten til at vide om der er tale om en egentlig bevisthed.

At sammenligne planter med andre levende væsner i forbindelse med et karmisk liv, er at betragte planten nederst i det karmiske hierarki. Kunne planten i realiteten befinde sig øverst i hierarkiet og allerede være oplyst? Som oplyst vil planten ikke udvinde ny karma, men forbrænde eksisterende.

Dogen, Kukai, Ryogen og Saicho (blandt mange andre) beskrev planter som oplyste. Det kan sagtens give mening, idet planten jo blot “er” en plante. Det er muligt den har en følesans, men den har ellers ingen mulighed for at skabe dårlig karma ved blot at være tilstede; det ville kræve et større bidrag i den afhængige oprindelse.

Konklusionen må være, at en plante i buddhistisk forstand, ikke er et levende væsen, men en organisme som har aspekter af et levende væsen. Problemet er, at vi ikke ved nok om plantens eventuelle sanser.