Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


De seks paramitaer

ChizenChizen

Lad os forestille os en person, som ønsker at følge Buddhaens vej. Personen har hørt foredrag, læst nogle tekster eller blot lyttet til den indre begejstring. Hvad så nu? Hvordan kommer man videre?

De 6 paramitaer er en Mahayana buddhistisk omskrivning af den kendte ottefoldige vej. Som så mange andre tester i buddhismen er dette ikke et forsøg på at erstatte den ottefoldige vej eller statue1præcisere den. Det er rettere en alternativ formulering af levereglerne.

En paramita er en perfektion. En perfektion er ikke et påbud eller et buddhistisk krav til den enkelte. Det er i stedet en guide til et bedre buddhistisk liv, hvis formål er den endelige oplysning. Det som hindrer os i en oplysning, er lidelsen i vores liv, som vi selv har skabt for os selv gennem dette liv og opsamlet karma fra andre / tidligere liv.

Munke og nonner lever efter Vinaya forskrifterne (250 for mænd og 348 for kvinder). Langt de fleste er praktiske regler for at få livet til at fungere i templerne. Det var leveregler, b.la hvilket tøj man brugte, hvordan mad og drikke behandles, anvendelse af medicin, hvordan interne stridigheder løses osv

Saicho, grundlægger af Tendai, ønskede at anvende de såkaldte Bodhisattva forskrifter (fra Brahma Net Sutraen), som er begrænset til 58 frem for de 250 eller 348 Vinaya forskrifter. Årsagen til dette var, at de dækkede bodhisattvaens værdier frem for de gejstlige. Allerede ved Tendais start var der således et sæt regler, som selv lægfolk kunne anvende. Af de 58 regler er de første 10 de alvorlige:

For Tendai blev de 58 Bodhisattvaforskrifter standard i år 827 og erstattede Vinayaforskrifterne.

For lægfolk, som tager tilflugt, plejer man at tage tilflugt efter 5 forskrifter, som er en mindre delmængde:

..altså en sammenskrivning af de mere åbenlyse, som berører hverdagslivet mere for den enkelte.

Betragter vi perfektionerne som idealer, eller et løfte til os selv om at forbedre disse, vil vi (udover at få et lettere liv) opleve mindre selvskabt lidelse og dermed bedre muligheder for praktisering med sindsro – hvilket igen giver de bedste forhold til at arbejde hen mod det endelige mål – at se tingenes sande tilstand. De seks paramitaer kan derfor betragtes som et sæt leveregler for den almindelige praktiserende buddhist, der ikke ønsker at bo i tempel eller dedikere hele livet til buddhismen.

Som forskrifterne, skal de seks paramitaer betragtes som et ideal og gerne et løfte om at prøve at overholde dem. Buddhismen har ikke en dømmende kraft eller en skaber. Så hvad sker der så, når man forbryder sig mod forskrifterne og perfektionerne? Tilsyneladende intet, men vi skaber karmiske spor uanset hvad vi gør – godt eller ondt. Loven om at enhver årsag påvirker fremtidige forhold, kommer her helt til sin ret; jo flere gode ting vi gør, jo bedre sindsintryk skabes – og vice versa.

De seks paramitaer er den vej, Shakyamuni Buddha lærte bodhisattvaerne. De kendes også som de seks perfektioner, fordi det er færdigheder, som kan perfektioneres i ethvert menneskes liv. Man kan også sige, at det er de kvaliteter, der udvikles gennem vores praktisering.

Det buddhistiske liv indeholder lige dele etik, meditation og visdom. De seks paramitaer er en indgang til at beskrive dette. Fokus for alle er, at hjælpe andre. men skal naturligvis hjælpe sig selv for at kunne hjælpe andre, men målet er at hjælpe alle levende væsner som det siges i teksterne.

Etik

Gavmildhed er den første perfektion. Dette er at give penge, tid, arbejde, kendskab til Buddhaens belæringer eller andet til andre, uden at forvente noget igen, og uden at man undervejs beregner, hvor store og gode årsager, man nu skaber for sig selv. Historisk set er den største gavmildhed at sprede den buddhistiske lære.

Disciplin er den anden perfektion, hvor det handler om forskrifterne. Det er vigtigt at huske, at forskrifterne ikke er love, som nødvendigvis skal overholdes her og nu.  De er snarere en beskrivelse af et oplyst liv, en vejviser, der peger på hvor vi er på vej hen. De hjælper til at fastholde levestilen og holde målet for øje. Du kan sammenligne det lidt med en sportsmand, som træner til en konkurrence. Holder han ikke disciplinen, kommer han ikke langt med sit formål.

Tålmodighed, som jo især prøves, når ting ikke udvikler sig, som man havde håbet på eller forestillet sig og man således møder modstand, eller ligefrem forfølgelser. Det indebærer tålmodighed med sig selv og sin egen udvikling, som måske heller ikke altid foregår, som man havde tænkt sig. I tålmodighed ligger også en god portion forståelse, forståelse for én selv, andre og livets natur. Tålmodighed omfatter også udfordringen i at ændre vaner, som kan være meget indgroede og forskellige i forhold til ønsket om nye.

Meditation

Den næste perfektion er Energi, som omfatter det at gøre en målrettet og vedholdende indsats, at være målrettet, vedholdende og fokuseret i sin praktisering. Energi kan også oversættes med ord som omhu og nidkærhed. Vi sikrer at sindet forbliver neutralt; ikke forstyrret af vrede mod opgaven (f.eks. at meditere) og heller ikke over-begejstret af en eventuel effekt oplevet i en meditation, da en sådan vil styrke begæret efter en gentagelse eller noget endnu bedre. I begrebet energi ligger altså også en overvågning af sindet, for at kunne holde målet for øje.

Meditation er også en perfektion i sig selv. Opgaven er at udvikle en konstant sindsnærværende opmærksomhed og styrke sin koncentrationsevne. Samtidig er meditation netop buddhistens bedste værktøj, som netop modarbejder de problemer, vi er rigtig gode til at skabe for os selv. Som perfektion er det vigtigt, at en meditation anvendes korrekt. Det bedste vil være, at have adgang til en lærer, som vil være i stand til at se, hvilke problemer der er størst for dig i øjeblikket og anbefale en passende praksis for en periode. Det hjælper dig ikke blot at vælge din ynglingsmeditation eller kun anvende en enkelt meditationsform. Meditation er mental vedligehold. Jeg vil sammenligne det med, at du vedligeholder din bil ved kun at vaske ruderne..

Visdom

Perfektionen Visdom kan siges at være en stor del af det endelige mål, idet visdom her betyder kendskab til alle fænomeners sande natur. Vi tror, vi ser verden som den er, men det er ofte slet ikke tilfældet. Vi er som oftest belastet af forstyrrende følelser, tanker og ikke mindst erfaringer, som præger og ændrer vores begrebsverden. Næste gang du ser et spædbarn, så bemærk barnets uhindrede og frie observation af verden. Her er der ingen erfaringer eller opsamlede ideer, om hvad ting er eller om de er gode eller dårlige. I stedet er alt spændende og fyldt med muligheder. Sådan er de faktisk også for voksne, men vi er blevet alt for “kloge” og alt for dårlige til at se tingene i et nyt lys.

Hvis vi igen begtragter de seks paramitaer som guide til et liv som buddhist, kan perfektionerne betragtes således:

1) Gavmildhed
2) Disciplin
3) Tålmodighed
4) Energi
5) Meditation
6) Visdom

Når en person kom til Buddhaen, fik han således først belæringer om gavmildhed. Ikke at Buddhaen skulle betales for det gode selskab, men nærmere for at få begæret under kontrol og i det hele taget for at få lært personen, at Buddhismen læres med henblik på at tjene alle og ikke for personlig vinding.

Disciplinen er det næste punkt, som skal virke som værktøj til det nye liv som praktiserende buddhist. Vedholdenhed og etablering af nye vaner er vitalt, hvis metoderne virkelig skal afprøves.

Tålmodigheden kommer på hård prøve, da disciplinen til tider vil virke som en plage og en tårn i øjet på f.eks. sindets begær. Har man valgt at afprøve en krævende praksis, vil egoet have rigtig mange ideer om, hvad man ellers kunne lave. Der vil opstå tvivl om resultatet osv. Tålmodighed bliver en dyd.

Energien ligger i naturlig forlængelse af tålmodigheden. Det er netop energien, som skal tage over, når tålmodigheden er på lavpunktet. Opgaven ligger i at konvertere vreden og irritationen til ren energi, som det jo i virkeligheden er.

Ved at have sindet under nogenlunde kontrol, er der nu plads til meditationen, som hjælper med at give sindet ro til at se tingene som de egentlig er.

Endelig vil visdommen krydre de fem andre perfektioner med reel indsigt i sindet. Visdommen bliver gennem meditation klogere og klogere på sans- og sindsindtrykkene og vi lærer ikke at reagere unødigt på impulser, som der i virkeligheden ikke er noget at reagere på.

De seks perfektioner kan betragtes enkeltvis eller samlet og de kan betragtes som en guide for det buddhistiske liv. De er en fremragende checkliste for en sund praksis og målet – at se tingene som de egentlig er.