Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Den trefoldige tilflugt

ChizenChizen

Den Trefoldige Tilflugt beskrives nogen gange som den Buddhistiske trosbekendelse, eller som det der gør en Buddhist til Buddhist.

tilflugt2Selve den ‘officielle’ tilflugts-ceremoni foregår ved at den lærer man vælger, giver en tilflugt. Der er ikke tale om en egentlig konvertering og der er grundlæggende ingen sekteriske overtoner. Nogen af os har taget tilflugt i Tendai, eller har planer om at gøre det – andre er ligeglade.

I Tendai starter vi altid vores ceremonier med at tage den Trefoldige Tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha, for at få vores ceremoni placeret i den rette sammenhæng.

IMG_2598Når vi tager tilflugt i Buddhaen, er det den Evige Buddha, Shakyamuni, som han afsløres i Lotus Sutraens 16. kapitel, vi tænker på. Her beskriver han sig selv som foreningen af de tre Buddha-kroppe; (1) den manifeste, historiske krop, mennesket Siddharta Gautama som levede i vores verden, (2) den ideelle, overnaturlige krop som ifølge traditionen er udstyret med 32 særlige kendetegn, og som ikke kan ses med det blotte øje, men kun erkendes af bodhisattvaer, og (3) dharmaens krop – buddhatilstanden som begreb, koncept, som spirituel mulighed. Den Evige Shakyamuni Buddha beskriver også sig selv som evig, som værende uden begyndelse eller slutning.

Disse udsagn er traditionelt blevet tolket i Tendai som at oplysning eller buddhatilstand som begreb, altid er en nærværende mulighed i alle levende væsners liv.

tilflugt1Den anden tilflugt, Dharmaen, forstås bredt som hele Buddhaens lære, men vi tænker specifikt Lotus Sutraen. Det kan umiddelbart forekomme en noget snæver tolkning, men er det i virkeligheden ikke, idet Lotus Sutraen er en samlende og integrerende lære, som omfatter hele Buddhaens Dharma. Således ærer og studerer vi hele den Buddhistiske kanon, men betragter alt gennem Lotus Sutraens integrerende vision.

Den tredje tilflugt, Sanghaen, er traditionelt Buddhas monastiske eller oplyste disciple, men henviser her til det buddhistiske fællesskab af alle os, som praktiserer hans lære.

Helt snævert henvises i tilflugten i Sangha også til det lokale fællesskab man er tilknyttet. Det er udfra dette fællesskab, man forpligter sig i forhold til alle levende væsner. Tilflugten i Sanghaen er meget vigtig, fordi hele den grundlæggende ide i Mahayana traditionen er, at ens praksis er på vegne af alle levende væsner. Den er langt fra en personlig sag, med personlig frigørelse som målet. Vores egen oplysning er ‘kun’ et lillebitte skridt på vejen – det er ALLES lykke, vi stræber efter.

Faktisk er det også en praktisk fordel at kunne konkretisere sin tilflugt i Sanghaen. Alle erfaringer viser, at det er overordentligt svært at opretholde en stabil praktisering uden at både modtage og give støtte og inspiration. Sidder man alene dag efter dag, er risikoen for at ens praktisering bliver begrænset, egocentreret, og med tiden decideret uinteressant, overmåde nærliggende, så selvom det ER besværligt at få indpasset møder med andre praktiserende i en travl kalender, skal man måske lige overveje, hvorfor Buddhaen fastholdt at Sanghaen skulle være en del af buddhismens Tre Skatte.

Shakyamuni Buddha fætter, Ananda, som også var hans personlige oppasser gennem mange år, bemærkede engang til Shakyamuni; “En god ven er det halve af det spirituelle liv”. Shakyamuni Buddha svarede, “Sig ikke sådan Ananda. En god ven er hele det spirituelle liv.”