Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Følelsen af Shinto

ChizenChizen

Shinto er en religiøs tradition med fokus på at ære naturen, renselse og simplicitet. At føle sig Shinto er ikke begrænset til romantisk naturisme, men omfatter også mødet med objekter skabt af mennesker. Religionen betragtes som en integreret del af japansk kultur, men er i realiteten meget mere for japanerne.

For Shinto tilhængere taler man om at føle Shinto i sig selv. Når oplevelser sammenlignes iblandt os eller på tværs af kulturer, taler vi om hvad der opleves eller hvordan det opleves. Ved mystiske oplevelser kan det, uden at tale om egentlig nysgerrighed tiltrække eller direkte påkalde sig vores opmærksomhed. I Shinto oplever, fornemmer eller mærker essensen frem for at forstå intellektuelt.

Den vitale kraft eller energi kaldes typisk “tama”, “mi” eller “mono”. Eksistensen selv kaldes “kami”. Vejen til dette fantastiske mysterium kaldes “vejen til kami” eller “kami no michi”, hvis tegn typisk udtales “Shinto”, deraf religionsnavnet.

Shinto fastholder ideen om, at mennesker inderst inde har en relation til Kami og at mennesket ikke vil være det samme uden relationen.

I Shinto anvendes skrin til at markere steder med tilstedeværelse af en særlig energi, Kami. Disse steder tilbedes af tilhængere, men spørger man en mand, som netop har gjort dette, vil han typisk ikke vide hvorfor. Det kan blot have føltes rigtigt. Han tilbeder ikke fordi man skal eller bør. I stedet ligger det blot dybt i en at gøre det.

For mange Japanske Shinto tilhængere ligger dette så dybt, at en tibedelse kan finde sted uden at han egentlig ved hvilken Kami der ligger bag.

Verden er ifølge Shinto fyldt med Kami ladet af tama, men ikke fordi verdenen i sig selv eksisterer. I Shinto anser man alt værende forbundet med hinanden gennem denne energi, så vi er en del af verden og vice versa. I Shinto spiritualitet handler det om, at føle at vi er en del af verden, og dette helt uden at vi behøver at vide hvorfor eller hvordan. Pointen med Shinto er, at acceptere og ære alt fra verdenen vi lever i. At benægte det fantastiske mysterie omkring vores eksistens er intet mindre end at løbe hjemme fra – det modsatte af Shinto navnets betydning.

Shinto har navne for oplevelser med disse kræfter, uanset om de opstår på (u)naturlig vis eller menneskeskabt, om de er forbundet med glæde eller frygt og uanset om der er tale om et sted, en person eller en begivenhed. Følelsen af Shinto behøver ikke nødvendigvis at være behagelig eller komfortabel. Steder og objekter kan være omfattet af negativ og skræmmende følelse.

Japanere føler sig ofte både som Shinto og buddhist. Ikke sjældent deltager man i Shinto relaterede handlinger (f.eks. besøger skrin og omkring dåb) og buddhistisk relaterede handlinger senere i livet (f.eks. til begravelser).