Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Hvad er Shinto?

ChizenChizen

Det hævdes ofte at Shinto ikke har nogen egen identitet, men er en samling af påvirkninger fra andre religioner og en samling af japanske traditioner og manerer. Shinto er dog langt mere end det.

Shinto har ingen grundlægger, hvilket kan være en fordel i en religion, hvor lærdom bedst ses komme fra egne oplevelser og erfaring og ikke fra andre mennesker. Men det giver også plads til en, ja næsten kunsterisk, frihed blandt de praktiser.

Shinto har heller ikke nogle doktriner. Det nærmeste man kan komme nedskrevne tekster er Kojiki fra år 712 og Nishonshoki fra år 720, som anerkendte værker med mange Shinto tekster. De kan dog ikke betragtes som hellige lærebøger for Shinto. I stedet er Shinto praksis og traditioner ofte bundet op på lokale forhold og deres historie.

Studier af Shinto har vist, at Shinto præster og tilhængere beskriver Shinto på forskellige måder. Her er det interessant at bemærke at dette er ganske accepteret; i Shinto er der mindre hang til at tro på ord og mere på handling og egne oplevelser.

Uden hellige Shinto tekster er der heller ingen forskrifter, som dikterer Shinto tilhængeres liv og handlemåde. Hvad Shinto underviser i er derimod råd og advarsler som en kan vælge at følge for at undgå at sløre sindet med urenheder i Shintos forstand. Der belæres således ikke om befrielse eller synder, men Shinto har dog en bevidsthed om godt og ondt, som dog relaterer sig mere til åndeverdenen i Shinto.

Der findes ingen synd i Shinto. Naturen og dets væsener er per definition god og Shinto hylder et frydefuldt liv, men alt kan forurenes gennem forkerte handlinger og ugerninger. Urenhederne kan renses væk gennem positive handlinger, praksis, meditation og renselse iøvrigt. I Shinto er vi (som i buddhismen) ikke plaget med synd, som skal frelses med tro – vi er født rene og skal kun rense opståede urenheder væk. Alt som forhindrer personlig vækst anses som værende forurenende

Der er intet endeligt mål med Shinto, blot fortsat vækst. Her er Shinto speciel i forhold til buddhismen, hvor der arbejdes på at opnå oplysning som et ultimativt stadie.

Shinto præster kaldes kannushi. Ordet præst er måske ikke så beskrivende for Shinto. Som i buddhismen er der mere tale om en læremester og forvalter af et tempel, her et skrin. I Tendai anvendes ordet doshu (tempelassistent), som på ydmyg vis modsvarer kannushi rollen.

Som i buddhismen er kannushien en person trænet i religionen. I Shinto betyder det at personen skal være i stand til at interagere med Kami på en forsvarlig måde. Det kræver en åbenhed, oprigtighed og respekt. Enhver form for egoistisk eller selvisk indstilling vil modvirke kontakten med Kami – eller sågar tiltrække onde ånder.

Ved Shinto skrin kan lav-niveau ånder blive tiltrukket og matche kannushiens spirituelle niveau. Det er derfor vigtigt at kannushien har den fornødne træning. Ud over at være tro elev, kræver rollen som kannushi også en tro og åbenhed for det uforklarlige. Det er en nødvendighed for at være beredt på spirituelle udfordringer. En ydmyg, næsten undskyldende attitude er her et godt udgangspunkt.