Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Renselse af krop og sind i Shinto

ChizenChizen

Forkerte handlinger, ubalanceret levemåde og opførsel medfører urenhed i krop og sind. Urenheden er ikke en fordømmelse af mennesket, men den forhindrer spirituel kontakt med kami og dermed energien , som forbinder os alle og som vi er en del af.

Ikke kun kroppen renses ved renselse, men også sindet og hjertet. Man afbryder også forbindelse til urene ånder og ens tanker bliver igen rene.

Renselse med vand

Vand anvendt til renselse kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, da vi alle er vant til almindelig pleje med vand i badet. Men anvendelsen af vand ses også i andre dagligdagsbedrifter:

På japansk kaldes vandrenselse for Misogi, som oprindeligt blev udført i havet. Det mest optimale sted anses at være, hvor flod og hav mødes grundet symbolikken bag: Flodvand er frisk og maskulint og havvand er feminint. Samspillet og mødet skal naturligvis symbolisere samkvemmet melem mand og kvinde.

I dag ser vi også ofte vandrenselse udført ved vandfald, hvor tilsvarende symbolik kan genkendes (havet er blot en sø). Vandrenselse udføres også i forbindelse med lokale festivaller, hvor egne traditioner anvendes i forbindelse med ceremonier.

Men vandrenselse kan dog dyrkes alle steder – også i badet derhjemme.

Misogi historien Izanagi no misoko fra Kojiki (en af de anerkendte kilder til Shinto) beskriver ikke kun renselsen af kroppen, men også den indre betydning. Der er en betydning for hver egendel / tøjgenstand Iazagani smed i forbindelse med vandrenselsen:

  1. Vandrepind: Lang rejse i illusorisk verden afsluttes. Når pinden sættes i jorden, betragtes det som en konklusion og en ønske om forandring.
  2. Skærf: Følelsen af uopmærksomhed fjernes.
  3. Bukser: Illusioner opløses. Bukser symboliserer en ny tid.
  4. Trøje/øvre tøjlag: Frigørelse af bekymringer.
  5. Lændestykke / undertøj: Tvivl og usikkerhed opløses.
  6. Krone: Symboliserer træthed af status, magt og privilegier – ydmyghed opnås.
  7. Armbånd: Fornægtelse af af folk som holder fast i en (underforstået: i armene).

Det bemærkelsesværdige er, at det rensende aspekt dermed starter langt før kontakten med vandet.

Vandrenselse findes i mange religioner men er i Shinto rodfæstet under navnet seimei seichoku.

Vi anvender tilsvarende vandrenselse i Tendai. Når udført langt fra vandfald, anvender vi en spand med koldt vand, som hældes flere steder på kroppen mens der siges et mantra. Det er en renselse, som vi udfører som det første om dagen på retreats og præstetræning.

Der findes en lang række andre måder at udføre renselse på:

I Misogi harai smøges tøj op, hvorefter huden strejfes med en hamp plante. Derigennem renses krop og sind for fejl, urenheder og sågar eventuel kontakt med spøgelser og lav-energi ånder. Planterne blev smidt i havet efterfølgende for at sikre fjernelsen af urenhederne.

Renselse anvendes desuden til at afbryde forbindelse med onde ånder. I Shinto kan der være mange grunde til at en ond eller en negativt ladet ånd tilknytter sig et menneske eller et sted. Begravelser har ofte megen negativ energi og kan være et eksempel. Ånder kan være familiære forbindelser eller blot andre som tilknytter sig en af en eller anden grund.

Sådanne ånder skal overtales til at forsvinde med oprigtige tanker og hensigt, typisk udført gennem en mindesceremoni for ånden. Shinto præsten, kannushi, kan fjerne negative energier en pind (harai nusa) – næsten at betragte som en slags tryllestav. Igen anvendes en sådan kun en gang og smides væk derefter. Vi finder lignende praksis i visse esoteriske praksisser i buddhismen.

Shinto anvender chant som meditation (og dermed renselse) på samme måde som i buddhismen. Visse ord og vers anses som rensende ikke kun for sindet, men også sindet selv.

Ikke kun vand anvendes til renselse: