Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Shinto i hverdagen

ChizenChizen

Når Shinto praktiseres af tilhængere sker det oftest som en integreret del af ens hverdag. Man kan derfor finde en del betydning og fortolkning i hverdagsting med henblik på at minde en om spiritualiteten i dagligdagen. Folk bemærker ikke deres dyrkelse af Shinto, da det bliver en naturlig del af deres hverdag. De gør som de altid har gjort og på naturlig måde.

Hvornår er man Shinto?

Når Shinto tilhængere deltager i ceremonier og ritualer, kan det sammenlignes med andre religioner, hvor den ikke fylder så meget som en præst kunne ønske det. Folk deltager af tradition og i mindre grad på grund af det spirituelle.

Shinto forbindes mest med frugtbarhed og dermed fødsel. En måned efter fødselen (når barnet betragtes levedygtigt, hvilket ikke altid har været betragtet som en selvfølgelighed) vises barnet frem i et lokalt skrin. Her skabes kontakten mellem Kami og den nyfødte.

I barndommen er der flere møder med Shinto. Ritualet “7-5-3” – i midten af november når barnet nærmer sig 5 år (dreng) eller 7 eller 3 (pige) holdes der en ceremoni for barnet som iklædes en kimono eller hakama. Alderen formodes at symbolisere at barnet kan bidrage i hjemmet med pligter og at det er en slags indtræden i de “voksnes rækker”. Alderstrin er muligvis hentet fra daoisme eller en overtro.

Senere i livet afholdes der også ceremonier for bryllupper, men som nævnt ikke ved begravelse.

Shinto har traditionelt fejret en række årlige begivenheder, f.eks. ved såning af marker, høst, solhverv, jævndøgn osv. Her er der ikke tale om dedikerede Shinto højtider, men nærmere at religionen har tilpasset sig lokale forhold og gamle skikke. Præcist som buddhismen og senere gjorde det.

Hvor er man Shinto?

I Shinto mener man at hele verden har spirituelle kræfter, men at nogle steder blot har flere end andre. Stederne markeres med symboler såsom porte og stråreb omkring træer, som dermed bliver en slags vejvisere for hvor man kan møde Kami kræfter.

Disse steder besøges af pilgrimme og tilbedes af lokale. Hellige Shinto steder er ikke begrænset til steder med vidundere og anerkendte kræfter, men omfatter også skrin dedikeret til kejsere, krigere, shoguns, kunstnere etc.

Hvad bruges til Shinto?

For at praktisere Shinto er personlig integritet og oprigtighed det eneste, som virkelig er nødvendig. Men der anvendes også genstande som ved andre religioner.

Amuletter er ofte anvendt, hvor hver har en eller flere funktioner, gerne lykkebringende eller beskyttende. De kan virke overflødige og anvendelsen selvmodsigende, men de kan være en hjælp til at minde en om at være en del af en større helhed – både religionen som sådan og som del af energien universet er dannet ud fra.

Et andet hjælpemiddel i Shinto er anvendelsen af små træstykker med bønner eller tak, som hænges på speciel hylde på skrin.

Små ritualer med udtalte besværgelser eller trylleformular (”norito”) anvendes til at bede en kami om tjeneste:

Naturalisme

Japanerne dyrker en tæt forbindelse mellem menneske og natur. I Shinto er Kami (den altomfavnende energi eller ånd) på samme måde en uadskillelig del af den naturlige verden. Al natur er Kami.

Mad

Shinto hylder enkeltheden og det naturlige. Når mad tilberedes, sker det så naturligt som muligt. Ris tilberedes f.eks. altid naturligt uden krydderi eller andre ingredienser og holdes adskilt fra andre fødevarer.

Hvor en god kinesisk kok kan få kylling til at smage af and, vil en japansk kok kunne få guleroden til at smage som ingen anden gulerod.

Simplicitet

Simplicitet er nøglen til alt i Shinto. Symboler har oftest udgangspunkt i naturalisme, Shinto skrin er med få undtagelser ofte imponerende simple. Den bedste vej til at skabe noget naturligt er ved at gøre det simpelt.

Zen buddhismen er ofte udråbt til at være den første fortaler for det simple og naturlige. Men begge dele har været en central del af den japanske hverdag århundreder inden Zen´s vækst i Japan. Det vil være mere korrekt at betragte Shinto som en kilde for for Zen´s vækst.

Renhed og tabu

Renhed er essentiel i Shinto. Mange former for praksis i Shinto går ud på at rense urenheder for at styrke Kami energien og ens interaktion med den.

Vi finder derfor megen symbolik i hverdagen:

I buddhismen forsøger vi at undgå dårlig karma hhv. at fjerne den med gode handlinger og praksis. Dårlig karma opstår mest hvis en handling blev udført med hensigt og med vilje. I Shinto vil urenheder sløre menneskets forbindelse med Kami uanset hensigt og vilje.

Et eksempel på urenhed er kontakt med døde. Dette er en af hovedgrundene til at Japanerne anvender buddhismen til begravelser – man fødes Shinto og dør som buddhist..

Blod anses også for at være forurenende. Nyfødtes første fremvisning i et skrin til en Kami vil derfor være uden moderen.

Urenhed skal ikke forstås som synd, forbrydelse eller lignende som kendt fra Kristendom.  I stedet betragtes urenheden i forhold til spirituel renlighed og åbenhed overfor Kami og universets energier.

Se også artiklen omkring renselse i Shinto.

Beruselse

Shinto hylder ikke beruselse, men dømmer i langt mindre grad end andre religioner indtagelsen af alkohol. Sake spiller en stor betydning i Japanske ritualer og ofres gerne til de døde og til kami. Det samme ses i buddhismen, hvor sake også gerne ofres til altre i templer.

Gamle myter og folkefortællinger beskriver kami guddommeligheder som værende meget glad for sake og fester. Det er derfor tilladeligt at dele denne glæde med dem.