Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Hvad er buddhistisk oplysning ?

ChizenChizen

Vi vil gerne se en mening, med det vi gør og identificer os med. Der skal være et mål. Det er naturligvis mest korrekt for uforstående; den sande buddhist vil vide, at vejen er mindst lige så vigtig som målet. I buddhismen er målet den såkaldte oplysning.

Oplysning er umuligt at definere, da ord er fattige. Rigtig mange forbinder en god meditativ oplevelse med oplysning. Det er ikke rigtig oplysning, men nærmere en Dhyana, en slags (behagelig!) tilstand, som kan opnås gennem meditation. Enhver beskrivelse kan derfor kun være provisorisk, medmindre man virkelig er oplyst. Når vi snakker om oplysning, snakker vi om fingeren, som peger på månen, og ikke månen.

Oplysning er ikke den almindelige glæde eller et kort strejf af velvære. Det vil være en naturlig del af oplysningen, men ikke oplysningen alene. Oplysning er heller ikke en anden verden eller himmel. Når vi gennem praksis bliver oplyst, er der ikke tale om, at vi flyver et andet sted hen. Vi bliver samme sted i samme liv, men bare med en anden forståelse af tingenes sande natur. Her er det igen vigtigt ikke at forveksle intellektuel forståelse med oplysning. Vi er rigtig gode til at tænke os til resultater. Vi mener at have kontrollen gennem tankens magt, men oplysning går langt videre end intellektuel indsigt.

Den sande oplysning opstår når karmaen er elimineret. Vi er allerede oplyste, men er ikke i stand til at se det p.gr.a. begær, vrede og uvidenhed. Selv om vi, i Tendai’s forstand, allerede er oplyste, betyder det ikke at vi ikke behøver at foretage os mere eller praktisere. Så længe vi er blændet af lidelse, er vi ikke rigtig lykkelige og forfalder til dårlige mentale tilstand gang på gang. Enhver dårlig dag, dårlig oplevelse med en anden person eller higen og ønske efter flere materielle goder, er gode eksempler på, hvorfor fortsat buddhistisk træning er fornuftig.

Når oplysningen nås, ser man tingene, som de egentlig er. Dermed ikke sagt at man får patent på sandheden. Den vil være ens for alle. Men indtil oplysningen nås, vil den enkeltes syn være præget og farvet af lidelse. Jeg’et ophører og bliver ubetydeligt. I den fysiske verden til der stadig være en dig og mig, men adskillelsen vil være uden betydning, da alt hvad man ser, alligevel vil være et spejlbillede af ens egne tilstande. Ego’et opløses også og ethvert behov for at kunne identificere sig med det forsvinder. Det vil være en etiket, hvis betydning bliver meningsløs.

I de forskellige traditioner af buddhismen, er der forskelligt fokus på betydningen af oplysningen. I Theravada traditionen er der fokus på Nirvana som endelig destination, hvilket uheldigvis ofte betragtes som et sted man tager hen til i form af en anden verden eller himmel. Har man denne indstilling, kan oplysningen hurtigt blive betragtet som et mål, der skal nås, eller sågar en slags præmie for god opførsel. Dette gør sig specielt gældende i asiatiske lande, hvor folkereligion ikke sjældent blandes sammen med buddhismen – og gerne i buddhismens navn. For Mahayana traditionen ligger fokus mere på en forståelse af tomheden. Hjertesutraen er et godt eksempel på en belæring i tomhed og dermed oplysning.

Når oplysningen er så svær at beskrive, hvordan ved vi så, hvordan vi når målet ?

Buddha sagde her, at enhver som dyrker de syv faktorer (Samyutta Nikaya 46.7), vil arbejde sig mod oplysning. De syv faktorer er:

1. Opmærksomhed i nuet

Eller mindfullness, som er et værktøj til at opbygge selvkontrol. Den manglende tilstedeværelse i nuet ødelægger enhver aktivitet, du måtte befinde dig i. Ved ikke at være tilstede i hvad du foretager dig, vil din indsats være meningsløs.

2. Omhyggelig undersøgelse af Dharma

Ikke overraskende peger han mod de buddhistisk belæringer som en sand kilde til visdom. Det er Dharmaen, som i sidste ende fører til oplysningen. Ved omhyggelig undersøgelse pointeres det, at det ikke drejer sig om at læse flest mulige tekster, men at der opnås en dybere forståelse af færre tekster. Tidligere var det helt normal, at en munk kun arbejdede med ganske få tekster. I dag er vi fejlagtigt begyndt at læse langt mere overfladisk end hvad godt er.

3. Energi

Det kræver en energi og indsats for at nå til oplysningen. Vi når desværre ikke i mål uden.

4. Henrykkelse eller lykke

Kan du opbygge en glæde ved din praksis, skaber du endnu mere energi og forståelsen skærpes. Dette er en ekstra drivkraft, som skal skal bygges op via refleksion og egen koncentreret indsats. Man kan faktisk finde henrykkelse i alt hvad man foretager sig. For nogle kræver det øvelse i at se glasset som halvfuldt i stedet for halvtomt.

5. Rolighed

Et vandrende sind gavner ikke. I stedet vil et roligt sind, gøre det nemmere at se følelser komme og gå og ikke mindst at se at de er flygtige. Gives tanker for megen magt, vil det blot være næring til yderligere forstyrrelse. En rolighed skabes bedst gennem meditation.

6. Koncentration

En større koncentration styrker fokus på ens praksis og modarbejder de fem forhindringer: begær opstået fra sanserne, vrede eller irritation over praksissen, disstraktion (eller manglende rolighed), sløvhed og tvivl på resultatet og om målet kan nås.

7. Sindsro

Sindsroen omhandler at varetage den mentale ligevægt. Den bedste praksis opnås, når sindet hverken er overivrig, begejstret eller for sortseende. En overivrig betragtning af Vejen kan lede til begær (efter nogle gode oplevelser) eller skuffelse (fordi de udebliver). En nøgtern holdning omkring sindsro holder retningen for sindet.

 

Nu har vi Vejen til oplysning, men vi ved stadig ikke, hvad det er. Jeg har givet mine ord, men det er ord, jeg har lånt fra andre, – som heller ikke kan betragtes som oplyste.

Måske skal vi for nuværende blot tage Zen præsten Shunryu Suzuki Roshis ord, da han svarede om hvad oplysning er: “nothing special” og derefter “You may call it by many names, but for the person who has it, it is nothing, and it is something.”