Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Kontemplation

ChizenChizen

Meditation betød oprindeligt for mig at sætte sig på bagdelen i en fornuftig stilling, og så ellers lukke tankerne ude. Så en dag blev jeg præsenteret for begrebet “kontemplation”.

Her er, hvad det går ud på:

Et emne bliver behandlet mentalt under en anderledes form for meditation. Det skal undersøges, vurderes, ja føles er nok en bedre beskrivelse. Dit emne kan være et hvilket som helst spørgsmål, som du går og tumler med. Skal jeg A eller B? Hvorfor kan jeg ikke lide C? Tror jeg på D? Alle spørgsmål, du ikke lige kan slå op i et leksikon er mulige.

Sæt dig nu i meditationsstilling, eller lav en gående meditation et sted, hvor du ikke forstyrres. Start med at lade sindet falde til ro, eventuelt ved at tælle på åndedrættet (eller bare følge det) et par minutter.

Tag nu dit spørgsmål og vend det til et udsagn. Hvis du f.eks. vil have svar på “bør jeg skifte job?”, kan du danne udsagnet “jeg vil skifte job”. Lad sindet gruble over udsagnet. Hvordan føles udsagnet? Det kan være, du har et umiddelbart svar på det, men stop ikke ved det.

Spørg dig selv igen og igen hvad du føler ved udsagnet, eller spørg dig selv om reaktionen på udsagnet nu også er det rigtige? Mærk hvordan din krop reagerer på de kritiske spørgsmål til emnet. Kroppen kan reagere gennem alt fra velbehag, ubehag – til slet ikke.

Du skal ikke analysere dit emne omkring spørgsmålet, kun kigge på udsagnet og forsøge at mærke dig til et svar. Ideen er, at lade sindet besvare spørgsmålet ved ikke blot at konkludere et svar ved logik. Dit sind kan mere end det. Her kommer du ned til de impulser, som ellers (ofte uden din viden) vil påvirke din holdning til spørgsmålet. Dette er grunden til, at du skal vende spørgsmålet til et udsagn. Du fristes derigennem ikke så let til blot at besvare spørgsmålet.

Kontemplation minder om, hvad du sikkert har gjort mange gange, nemlig at forsøge at afklare en problemstilling gennem spekulation. Men her skal du ikke spekulere, kun observere. Det svarer lidt til vores begreb “at sove på det”. Her bearbejder hjernen dagens input blot uden at besvare spørgsmålet.

I praksis laver jeg kontemplationer ved at forestille mig, at jeg lægger spørgsmålet ned i maven. Jeg fastholder denne forestilling som det eneste, – alle andre tanker sender jeg væk, når de opstår. Kun spørgsmålet og følelsen af det tillades i mit sind. Spørgsmålet kan under kontemplationen vendes. Kontemplerer du f.eks. på sætningen “meditation kan hjælpe mig”, kan du i kontemplationen anvende sætningen “meditation kan ikke hjælpe mig” for at fremprovokere en anden reaktion.

Regn ikke med, at du altid kan mærke dig til sindets holdning til spørgsmålet. De mere åbenlyse problemstillinger vil give en reaktion i kroppen. De lidt større problemstillinger vil ikke give en umiddelbar reaktion. Den kommer først senere.

Du har sået et frø i dit sind, som vil vokse og guide dig til det rigtige svar. Forvent ikke mirakler; de store spørgsmål kræver en længere kontemplation og gerne flere i en periode. Men du vil finde frem til et svar og endda det bedste, du har mulighed for at danne ud fra din baggrund.