Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Lær at meditere

ChizenChizen

At meditere er både nemt og svært på samme tid. Nemt at lære og svært at mestre. Det svære ligger i vores menneskelige magelighed, – vi er meget dårlige til at sidde på vores bagdel og lave ingenting. Vi skal gerne underholdes 24 timer i døgnet gennem TV, radio eller anden underholdning. Vi må endelig ikke kede os.

Med lad mig vise dig hvor nemt det kan gøres. Du skal helst afsætte mindst 20 minutter til din meditation, men er det helt umuligt, så start hellere med 10 minutter end slet ikke at prøve. Men lov mig, at du prøver 20-45 minutter en dag, – du vil mærke en betragtelig forskel og velbehag, som du skal unde dig selv.

Sæt dig i en oprejst, og ikke for magelig, position (læg dig ikke ned!). Forsøg så vidt muligt ikke at flytte eller bevæge dig. Din krop vil sikkert forsøge at gøre dig opmærksom på, at du bør bevæge dig. Eller klø lidt, hvor der kradser. Du kan godt give efter hvis det er for smertefuldt eller belastende.

Selve meditationen:

Lad mig også straks fortælle dig om det mest sandsynlige problem, som du vil opleve, – forstyrrende tanker. Næsten alle oplever ikke at kunne finde ro i sindet. I starten kan det endda være et enormt problem. Men fortvivl ikke, prøv at sige til dig selv “det vil jeg tænke på senere, nu mediterer jeg”. Er tanken vigtig nok, kommer den igen. Du er nød til at lade tankerne slippe fri. Og det vil lykkedes for dig på et tidspunkt.

Når du er færdig, så lad være med straks at rejse dig op eller skynde dig til de næste aktiviteter i dit liv. Giv dig selv et minuts tid til at åbne øjnene roligt og i det hele taget bære den opnåede ro med dig.

Kig på teksten et par gange inden første meditation. Det er ikke vigtigt, om du husker teksten ordret. Brug hellere tiden til at meditere og så ellers huske mere og mere af meditationen.

Dette var hurtig-udgaven af, hvordan du kan komme i gang. Ønsker du at starte en seriøs meditationspraksis, så duk op til en af vore aktiviteter (se under “Hvor finder du mere?”) eller følg mit online meditationskursus (se www.meditationskursus.dk). Her vil du få meget mere at vide om siddestilling, problemer, tips og meget andet.