Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Metta / kærlig-venlighed

ChizenChizen

Kunne det ikke være dejligt ikke at have modvilje mod andre? Tænk på hvad der vil betyde for dit liv. Det vil blive mere sorgløst, du sparer energi på ikke at være vred og dit liv vil blive langt lettere. Du har mulighed for at bryde den onde cirkel, hvor negative handlinger ofte medfører flere (og værre) handlinger.

Udgangspunktet for Metta er, at folk handler efter bedste evne. Det betyder ikke, at folks handlinger nødvendigvis er gode, slet ikke. Tænk på krigsherrer, diktatorer og mange andre, som vi ikke lige forbinder med fornuftige handlinger. Men deres handlinger har, med garanti i deres øjne, været helt i orden. Dette skal ikke undskylde årtusinders forkerte handlinger, men blot forklare at folk handler efter bedste evne – farvet af deres fortid og, rent buddhistisk set, deres karma.

Vi er rigtig gode til at generalisere og dømme folk ud fra megen lidt information. Vi stempler folk som gode eller onde på et splitsekund og vi er sjældent gode til, at skifte mening omkring en person, når vi først har sat dem i bås.

Metta er en stor vej på det buddhistiske kort. Det er en kombination af kærlighed og visdom. Der findes ikke et rigtig godt ord for metta på dansk, så det oversættes ofte som “kærlig venlighed”.

Hverken kærlighed eller visdom må være beregnende, det skal være en bevægelse fra hjertet med et stærkt ønske om velfærd og lykke for andre – selv personer man syntes at have modvilje imod.

Visdommen er krydderiet, som sikrer at vi ikke spreder en kærlig venlighed, som faktisk er ødelæggende. Hvor klogt er det at give stoffer til en narkoman? Og er det ikke sandsynligvis bedre at give mad til en alkoholiker, frem for spiritus?

Historien bag Karaniya Metta Sutta

På Buddhaens tid samledes munke fra nær og fjern til området, hvor den historiske Buddha befandt sig. Dette var for at modtage belæringer til brug for det nærtstående 4 måneders regn-retreat.

500 hundrede munke modtog således belæringer, passende til deres person / temperament og drog derefter til et udløb ved et bjerg, for det intensive retreat, med tilbagetrækning og meditation.

De fandt en smuk bakke ved fodenden af Himalaya. Det siges, at stedet var glansfuldt som blå kvarts krystal. Stedet var udsmykket med en tæt kølig grøn lund med en strækning med sand, som lignede et net med perler eller sølvlagen og stedet havde en kilde med køligt vand. Munkene var begejstrede ved synet.

Der var et par landsbyer i nærheden og en mindre handelsby, ideel til indsamling af almisser. Munkene overnattede i lunden og tog til byen for at indsamle almisser næste morgen.

De lokale var ovenud begejstrede for at se munkene, idet munke var et sjældent syn på de disse kanter af Himalaya. De gav munkene mad og bad dem om at blive som deres gæster og lovede at bygge dem hver en hytte ved lunden, så de kunne bruge dag og nat på deres meditation under de ældgamle majestætiske træer. Munkene accepterede og de lokale havde snart bygget hytter i udkanten af skoven med en seng, en stol og potter til drikkevand og vask.

Munkene, tilfredse med deres hytter, valgte hver et træ til at meditere ved dag og nat. Det siges at disse store træer var beboet af guder, som havde overjordisk tilholdssted i træerne, formentligt brugt som base. Guderne var stærkt utilfredse med at leve over de mediterende munke. Guderne troede at munkene kun blev en dag eller to og accepterede generne, men eftersom dagene gik, følte guderne sig frataget deres hjem og kom i tvivl om de nogensinde fik deres hjem tilbage.

Guderne besluttede sig for at skræmme munkene væk, ved at vise frygtelige objekter, lave skræmmende lyde og skabe kvalmende stank. Munkene blegnede hurtigt og kunne ikke længere koncentrere sig om deres meditation. Med tiden mistede munkene deres basale væren i nuet og deres bevidsthed blev fyldt med de undertrykkende visioner, lyde og lugte.

Hver en munk beklagede sig til den ældste, som besluttede at de skulle drage til Buddha for at forelægge deres problem. Der var to årlige retreats og den ældste vurderede, at munkene kunne indhente det forsømte i det senere retreat. Munkene drog af sted – endda uden at informere de lokale.

Da de nåede Savatthi, hvor Buddhaen befandt sig, bukkede de for hans fødder og berettede om det hændte og bad om et andet sted til deres retreat. Buddhaen gennemsøgte hele Indien for steder, men fandt intet andet sted, hvor munkene kunne opnå deres spirituelle befrielse. Han sagde derfor: “Munke, gå tilbage til det samme sted! Kun med jeres bestræbelser der, kan I opnå renselse af jeres indre fordærv. Frygt ej! Hvis I vil være frie for chikanen fra guderne, lær denne sutta. Det vil være en meditation, såvel som en beskyttende formel.”

Buddhaen fremsagde derefter Karaniya Metta Sutta – Hymnen om universel kærlighed – som munkene lærte udenad og drog tilbage til det samme sted.

Munkene nåede opholdsstedet ved skoven, chantende Metta Suttaen, kontemplerende og mediterende på den underliggende mening. Gudernes hjerter blev derpå så fyldte med varme, at de materialiserede sig til menneskeform og modtog munkene med største fromhed. De tog deres skåle og transporterede dem til deres hytter, sørgede for mad og drikke og – efter at have returneret til deres almindelige form – inviterede dem til deres træer for meditation uden betænkelighed eller frygt.

I løbet af deres 3 måneders ophold, passede guderne ikke kun på dem på enhver måde, men sikrede tillige, at stedet var fri for enhver lyd. Med den perfekte stilhed, opnåede alle munke det bedst tænkelige spirituelle resultat – alle fem hundrede munke var blevet arahant’er.

Således er styrken i Metta Sutta. Enhver med fast overbevisning, der læser og mediterer på denne sutta, og dermed fremkalder beskyttelsen fra guderne, vil ikke blot kun beskytte sig selv på enhver tænkelig måde, men vil også beskytte alle omkring sig.

Intet ondt kan nogensinde tilstøde en person, som følger Mettaens vej.

Karaniyana Metta Sutta

Fra Suttanipara, vv 143-152:

(1) He who is skilled in welfare, who wishes to attain that state of calm (nibbāna), should act thus: he should be able, upright, perfectly upright, obedient, gentle, and humble.

(1) Ham, som er øvet i velfærd, som ønsker at opnå denne tilstand af ro (nibbāna), bør handle således: han skal opføre sig som sådan, være oprejst, være perfekt oprejst, lydig, mild og ydmyg.

Formålet med praksissen er, at opbygge mental fred og opløse lidelsen. Det at være lærd i at begå sig, drejer sig om at følge forskrifterne, for folk som har taget tilflugt:

1. Ikke slå ihjel
2. Ikke stjæle
3. Ikke misbruge eller udnytte andre seksuelt
4. Ikke lyve
5. Ikke bruge rusmidler, som sløver hjernen.

(munke har langt flere forskrifter, hovedsageligt med fokus på tempellivet)

samt at følge den ottefoldige vej:

1. Ret syn
2. Ret tanke
3. Ret tale
4. Ret handling
5. Ret levevej
6. Ret indsats
7. Ret sindsnærvær
8. Ret koncentration

Når det kommer til oprigtighed, er det ikke blot i tale, men også i tankerne.

Som for enhver anden praksis, er opbygning af koncentration og visdom nødvendig. Ellers vil oprigtig indsigt være umulig at opnå. Endelig skal personen være venlig og mild i tale, tage imod kritik (takke for den!) og være ydmyg. Aldrig prale over opnået visdom, ens linje/skole eller andet.

(2) Contented, easily supported, with few duties, of light livelihood, with senses calmed, prudent, not impudent, not greedily attached to families.

(2) Tilfreds, let forsørget med få opgaver, med let levebrød, med roligere sanser, fornuftig, ikke uforskammet, ikke grådigt knyttet til familier.

De næste moralske krav, til den udøvende af Metta, drejer sig om at nøjes med ens situation og det tilbudte. Det enkle liv gavner meditationen – krav (begær) vil være svækkende for koncentrationen. Er man svær at stille tilfreds, vil det stort set ikke være muligt at udvikle Metta. Det kræver endvidere kontrol over de seks sanser (syns-, høre-, smags-, lugte-, føle- og talesans), så de ikke dominerer ens sind.

For skabe forudsætning for Metta, stilles der også krav om taktfuldhed, at personen ikke er uforskammet (set i lyset af kulturen) samt fri af stolthed og arrogance,

Endelig skal man mest mulig mindske tilknytningen, herunder til familie. Dette gjorde sig specielt gældende tidligere for munke, som gerne forlod familie for at hellige sig Dharmaen. I dag vil man ikke se mange forlade familien, men almindelig opmærksomhed på ens intentioner for handlinger bør overvejes.

(3) He should not do the slightest thing for which other wise men might censure him. May all being be happy and secure, may they keep themselves happy!

(3) Han bør ikke gøre den mindste ting, som andre vise mænd kunne fordømme. Må alle være lykkelige og sikre, må de forblive lykkelige!

Dette beskriver den almindelige metode, som Buddhaen fulgte: Hav moral på plads først, opbyg derefter koncentration og til sidst indsigt. Ordentlig moral er grundessens for resultatet – her at opbygge Metta.

(4) Whatever living beings there may be: feeble or strong, long or big, medium or short, tiny or huge, without exception;

(4) Uanset hvilke levende væsener der måtte være: svage eller stærke, lange eller store, mellemstore eller korte, små eller kæmpe, uden undtagelse;

Vigtigt er det, at der ikke gøres forskel på folk, som vi ønsker det bedste. Kærlig-venlighed ønskes spredt til alle levende væsner. Uden undtagelse.

(5) Seen or unseen, those dwelling far or near, those who are born or those who are to be born, may all beings be happy!

(5) Synlige eller usynlige, dem som opholder sig i det fjerne eller det nære, dem som er født og dem som endnu ikke er født, må alle væsener være lykkelige!

Med usynlige menes f.eks. dyr som enten er små eller som lever steder, som gør at man ikke er opmærksom på dem. Vi glemmer dem let, men de skal inddrages, når vi ønsker at alle levende væsner må være lykkelige og have det godt.

Bemærk endvidere at vi inkluderer ufødte. De er at betragte som levende væsner på trods af, at de ikke er født.

(6) Let none deceive another, nor despise any person whatsoever in any place. Let him not wish any harm to another out of anger or ill-will.

(6) Lad ingen bedrage en anden, ej heller foragte en person nogen steder overhovedet. Lad ham ikke ønske nogen skade til en anden ud fra vrede eller modvilje.

Ingen bør bedrage hinanden og specielt fejlfortolket dharma er af værste slags. Når Metta skal udvikles, er der heller ikke plads til foragt for andre. Metta kræver et oprigtigt ønske om glæde og lykke for alle.

(7) Just as a mother would protect her only child at the risk of her own life, even so, let him cultivate a boundless heart towards all beings.

(7) Ligesom en mor ville beskytte hendes eneste barn med risiko for eget liv, lad ham således rendyrke et grænseløst hjerte henimod alle væsener.

Igen uddybes det, at et dybfølt ønske om glæde og lykke skal gælde alle, på samme vis som en mor ønsker det bedste for sit eneste barn.

(8) Let one cultivate thoughts of boundless love for the whole world: above, below, and across without any obstruction, without any hatred, without any enmity.

(8) Lad en rendyrket tanke af grænseløs kærlighed til hele verden: over, under, og på tværs uden hindring, uden had, uden fjendskab.

Ønsket skal gælde I alle retninger, for at ramme alle levende væsner – også personer uden for umiddelbar rækkevidde, som vi let glemmer. Out of sight, out of mind. Der er ikke plads til modstand, had og fjendskab.

(9) Whether he stands, walks, sits, or lies down, as long as he is awake, he should develop this mindfulness. This they say is the noblest living here.

(9) Hvad enten han står, går, sidder, eller ligger ned, så længe han er vågen, skal han udvikle denne væren i nuet. Dette, siger de, er den ædleste levevej her.

Det interessante ved dette vers er, at det beskriver, at vi ikke blot taler om at udvikle Metta siddende på en meditationspude, men at det skal ske i hele det vågne liv. I modsat fald, tilsløres sindet igen og effekten aftager. Deciderede sessioner med meditation er således kun træning til det virkelige liv!

(10) Not falling into wrong views, being virtuous and endowed with insight, by discarding attachment to sense desires, never again is he reborn in a womb.

(10) Ikke at falde til forkert opfattelse, være dydig og indsigtsfuld, ved at give afkald på begær til sansernes, aldrig igen vil han blive genfødt i en livmoder.

Motivationen er her, at træningen skal fortsætte, indtil alle hindringer i vores sind er fjernet. Har vi elimineret vores begær og vrede, er der den bedste basis for Metta. Som ved anden meditation, vil ideen om et “jeg” til sidst fjernes og således opstår der ikke nye hindringer i sindet.

Endelig bebuder verset, at enhver som følger suttaen, vil blive oplyst og dermed befriet for livscyklussen og dermed fri for lidelse.