Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Mine meditationserfaringer

ChizenChizen

Meditation er en fantastisk mulighed for at få lov til at slippe for verden for et øjeblik. Du giver dig selv lov til at parkere problemer og bare lade sindet arbejde med det tomme rum, som du skaber. Nogle buddhister mener ikke, man skal snakke om egne erfaringer omkring meditation. Der sker ikke noget hemmeligt i en meditation, men oplevelser i meditationer er meget personlige og ved at snakke om dem, kan man skabe forventninger ved andre.

Så læs mine erfaringer og hav for øje, at du måske aldrig vil opleve, hvad jeg beretter. Til gengæld får du dine egne erfaringer.

At falde i søvn

I en siddende meditation, planter du din krop på en pude og sidder musestille. Dit sind vil ikke sjældent reagere ved at lukke ned. Følelsen er den samme, som når du lægger dig i din seng. Her er kroppen klar over at du skal sove. Så det er vel ikke så mærkeligt, at man nogen gange sidder og er ved at falde i søvn. Sker det også for dig, så trøst dig med at det også sker for alle andre. Selv munke, præster og andre meget erfarne buddhister. Jeg har oplevet dette problem flere gange, men typisk i en uheldig kombination af træthed opbygget af hverdagen samt en overfyldt meditationssal, hvor temperaturen stiger med kropsvarmen. Kommer man så lige ind fra kulden, ja så lukker kroppen altså bare ned. Min gør i hvert fald.

Et par tips til problemet (udover at være frisk og veludhvilet): Forestil dig et blændende lys midt i din krop. Ved at fastholde dette lys i en periode, kan din krop friske lidt op. Se det var et tip fra en lærer, men jeg skal være den første til at indrømme, at det aldrig har virket på mig. Jeg har åbenbart en automatik i sindet, som hjælper mig med problemet: Når jeg opdager at jeg er ved at falde i søvn eller er ved at sende mig selv ned i en trance-agtig tilstand, så chokvågner min krop og herefter har jeg ikke dette problem mere for denne meditation. Til gengæld konverteres tilstanden som regel til en fantastisk meditativ tilstand af klarhed. Herefter kan jeg i princippet forblive i meditationen uden igen at falde hen.

Ubehagelige siddestillinger

At sidde med korslagte ben kan være en prøvelse. Min krop egner sig ikke til den fulde lotusstilling (skrædderstilling med begge ben over hinanden). Jeg nøjes med den halve stilling (skrædderstilling med den ene ben over det andet). Du bliver ikke en bedre buddhist af det ene eller andet. Nogle hardcore buddhister vil kunne fortælle om energistrømme, som passerer bedst ved fuld lotusstilling. Det skal nok passe, men for os dødelige er der masser af muligheder for at opnå bedre og bedre resultater ved at sidde som man vil. Har du knæproblemer eller andet, så sid på en stol. Faktisk er det forudsagt at den næste Buddha skulle finde sin oplysning i siddende på en stol (“hjælpemiddel”).

Din krop vil også reagere på at sidde stille. Benene falder i søvn, kroppen klør osv. Skal du klø dig, så klø dig. Skal benene skiftes i siddestilling så skift. Jeg har prøvet at minimere problemerne ved at ignorere forespørgslen fra kroppen. Det lykkedes bedre og bedre. Det skal virkelig klø meget før jeg giver efter. En smerte skal virkelig være en smerte, før jeg skifter ben eller andet. Ved at kaste opmærksomheden på smerten, hvor den er og analysere hvad der lige er ubehageligt ved den, kan jeg oftest lade smerte være smerte. Faktisk betyder det at smerten forsvinder, fordi den blev ignoreret. Ironisk nok bruger jeg samme teknik når jeg ved at jeg skal flytte en pølse fra en grill: Jeg ved at det vil medføre smerte, men ved at ignorere (ja ligefrem latterliggøre) smerten, gør det faktisk ikke ondt. Syret, men faktisk sandt. Husk hvor du fik tricket fra 🙂

Den hvide mur

Da jeg i startede med at meditere, havde jeg mange gange problemer med, at når jeg beroligede sindet, så sendte jeg mit sind ned i en dybere og dybere tilstand. Jeg oplevede en hvid mur, som faktisk skræmte mig en smule. Jeg turde ikke at lade mit sind forsvinde dybere, ganske enkelt i frygt for ikke at kunne komme tilbage. Jeg ville sikkert bare være faldet i søvn, men følelsen var en ganske anden. jeg var derfor nød til at afbryde min meditation en del gange ved at åbne øjnene for derefter at fortsætte igen kort tid efter.

Jeg fandt aldrig en kur mod denne tilstand, da den forsvandt af sig selv. Men det er helt ok at meditere med åbne øjne, så åbn bare øjnene et øjeblik. Du kan også i en periode vælge at meditere med åbne øjne. Det går fint, så længe du ikke bedømmer hvad du ser. Fokuser derfor på et ligegyldigt punkt, som dit sind ikke kan bruge meget energi på at vurdere.

Tidsfornemmelse

I en meditation forsvinder tid og sted. Det var min største overraskelse i starten af min buddhistiske karriere. Jeg sad ved en intro aften og efter et kort foredrag, skulle vi prøve det at meditere. Det var en lille og simpel meditation, men overraskelsen kom da foredragsholderen fortsatte sit foredrag. Han sagde noget i retning af “Ja, det var så en kort meditation på ca 15 minutter…”. Wow! I min overbevisning var der gået højst 4-5 minutter. Denne overraskelse kommer den dag i dag, tid og sted forsvinder virkelig i en meditation!

Men egentlig kender vi jo til det i forvejen. Et minut er ikke et minut. Vi trækker hvert minut ud afhængig af vore tanker og bekymringer. Jo mere vi bekymrer os eller frygter noget, jo længere opfatter vi tiden. Det tager en evighed til vi skal til tandlæge, men den gode oplevelse er forbi stort set inden den startede.