Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Zen meditationen i Tendai

ChizenChizen

For at vurdere Zen meditationens indflydelse på Tendai, vil et naturligt fokus ligge på Tendai’s grundlag, T’ien T’ai grundlagt at Chi-i i Kina.

Zen er sanskrit og betyder blot meditation. Zen siges at være transmitteret fra Indien til Kina sidst i det 5. århundrede.

Der var derfor ingen Zen skoler på Chi-i’s tid, men ideen om at fokusere meditationen til ganske få, om ikke ligefrem en enkelt metode, var anvendt i tiden.

Chi-i byggede sin skole op på Lotus Sutraen og dannede en Lotus praksis med de elementer, han fandt vigtige:

1)      Meditationsrummet blev udsmykket og renset.

2)      Kroppen blev renset.

3)      En ofring foretages til krop, tale og sind.

4)      Buddhaerne tilkaldes.

5)      Buddhaerne æres for deres værdier.

6)      De seks sanser angres for de urenheder de har skabt.

7)      Der blev cirkuleret om buddhaerne, en gående meditation, hvor Buddhaen æredes ved gassho ved hver passage.

8)      Lotus Sutraen blev citeret.

9)      Der blev siddet zazen meditation.

10)   Oplev tingene, som de er.

Denne Lotus Samadhi viser tydeligt at Chi-i betragtede den siddende zazen meditation som vigtig, men absolut ikke vital; zazen var en del af helheden og ikke helheden selv.

Som det fremgår af en af Chi-i’s hovedværker, Mo ho chih kuan, betragtede Chi-i den gående, den gående og siddende, den hverken gående eller siddende og den kontemplative meditationsform som mere eller mindre ligevægtige.  Chi-i lagde stor vægt på, at der skulle være balance i samatha, en meditation eller meditationsfase, hvor sindet beroliges ved f.eks. koncentration på et objekt, og vispassana, en meditation eller meditationsfase, hvor der skabes indsigt gennem f.eks. visualisering, chant, kontemplation eller f.eks. en kombination.

Chi-i’s argumentation var, at samatha alene ville isolere den praktiserende fra virkeligheden, idet indsigtsdelen mangler. Vispassana alene anså han for urealistisk uden en grundliggende ro i sindet. Kombinationen var derfor vigtig for Chi-i.

Vigtigheden af balance gjaldt også den anden vej. Han kritiserede også elever, som ikke mediterede, men blot intellektualiserede Dharmaen. Her er der igen tale om en ubalanceret praksis.

Zen tilbyder grundliggende to former for meditation:

1)      Zazen, som er at betragte om en slags Samatha meditation svarende til hvad Chi-i betegnede som “konstant siddende”, blot uden koncentrationsobjekt.

2)      Kontemplation på koan, igen “konstant siddende”, blot med kontemplation på et emne, her et koan.

Chi-i anså Zen for at være en ekstrem form for buddhisme, ubalanceret og satte spørgsmålstegn ved om den ligefrem kunne være farlig. Chi-i anså Zen meditation (nærmere Zazen) for at være en begynder meditation til at berolige sindet og fjerne forstyrrelser, for at forberede plads til rigtig visdom.

“Hvorfor kun Zen, når Buddhaen underviste flere metoder?” spurgte han. Her mente han, at praktiserende ganske vist skal opnå samme oplysning og erkendelse af tingene som de er, men vejen til målet kan være forskellig; ikke to personer har samme store effekt af samme meditationsform og da slet ikke over tid. Chi-i troede på, at en målrettet og personlig tilrettelagt praksis var det mest effektive. Med flere metoder (f.eks. kontemplation), ville den erfarne være i stand til at fjerne lidelse, når den opstod og tilmed med målrettet.

Chi-i skabte som nævnt selv balancen, ved at kombinere Samatha og Vispassana i en shikan meditation. Shikantaza, som Zen hovedsagelig gør brug af, omhandler derimod ingen af delene. Ved Shikantaza skal enhver tanke, følelse og impuls forkastes. På godt dansk skal man blot sætte sig ned og sidde. Shikantaza er ikke en koncentrationsmeditation, hvor der holdes fokus på et objekt. I stedet koncentreres der på ingenting.

For at få mest ud af meditationen, bør undervisningen differentieres mellem begyndere og den mere erfarne.

For shikan, hvor der er den beroligende part og en indsigtsdel, bør begynderen guides til at have omtrent to lige store halve meditationer med hver del. Er der flere sessioner, kan denne opdeling ændres efter den første meditation. Det skyldes at selv begynderen, efter første meditation, har langt lettere til at opnå den opbyggede sindsro. Den erfarne vil typisk have lettere ved at finde roen, allerede ved den første meditation. Her kan samatha delen derfor reduceres betragteligt, til fordel for vispassana delen. Den erfarne mediterende kan tilmed skifte mellem samatha og vispassana flere gange, uden at det forstyrrer meditationen; dette kan virke sværere for begynderen. For både begyndere og de erfarne vil en guidet del være fornuftig for at skabe rammerne og følelsen af, at være en del af en fællesmeditation. Ord som “vi” er derfor bedre end “du” når der guides.

Shikantaza for begyndere bør indledes med en koncentrationsdel, hvor der for en stund kan fokuseres på åndedrættet. Dette er naturligvis ikke “rigtig” shikantaza, men bliver derigennem faktisk nærmere en shikan meditation. Ønskes en mere ren shikantaza, bør begynderen inden meditationen instrueres i, hvordan tanker og følelser mentalt kan ignoreres. I modsat fald kan der gå mange meditationer, før begynderen får en gavnlig effekt frem for at spekulere på om man nu gør det rigtigt. Den erfarne kan man lettere instruere i blot at sætte sig ned og meditere. Igen bør rammerne sættes for en fælles meditation – det styrker energien.

Betyder Chi-i’s argumentation så, at Zen meditation alene, ikke er nok til at opnå perfekt oplysning?

Ifølge Lotus Sutraen er dette ikke tilfældet – alle buddhistiske belæringer fører til samme mål. Dette er ideen bag Ekayana. Naturligvis kan Zen meditationen derfor anvendes til at opnå oplysning. Dette betyder dog ikke, at Chi-i med sit udtalte behov for at balancere praksissen modsiger Ekayana ideen eller Lotus Sutraen. Dette ville være tilfældet, hvis den praktiserende ville fokusere 100 % på at opnå oplysningen på bekostningen af vejen derhen. Men har man forstået, at selv oplysningen er nuet, giver det ikke mening at implementere Dharmaen i livet og dermed vejen til oplysningen.