Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Sanghaer

ChizenChizen

En sangha er et buddhistisk fællesskab. Det er den gruppe af mennesker, som du har valgt at studere og udforske buddhismen med. Man taler således om dharma (= den buddhistiske lære) brødre og søstre. Sammen med læreren eller præsten kan man støtte hinanden og ikke mindst inspirere hinanden, uanset hvor man befinder sig på den buddhistiske vej.

For at alle kan få mest ud af hinanden og iøvrigt have det godt og sjovt sammen (ja, man må faktisk godt more sig), er det vigtigt at finde sig den rette sangha.

Selv i lille Danmark er der masser af sanghaer, som man kan besøge. Alle rigtige buddhistiske sanghaer er gade for at få gæster, så man kan kigge sig omkring og se hvor man føler man passer til.

Jeg har besøgt enkelte sanghaer og mine valg kan du nok ikke bruge til så meget, da valgene tager udgangspunkt i min person. Men du vil kunne opleve meget forskelligartede sanghaer:

Ingen er specielt gode eller dårlige. Men du vil kunne finde alle typer, så vær blot klar over, at bare fordi du finder dig en sangha, hvor ting ikke foregår som du ønsker, så findes der fundamentalt anderledes sanghaer du kan besøge i stedet. Jeg synes, at det vigtigste er, at du kan være sammen med personerne i sanghaen og ikke mindst skal du være i stand til at diskutere buddhismen med nogen. Om det så kun er en lærer eller en præst, er det fint nok. Men hvis denne er den eneste som forholder sig til læren, er det yderst vigtigt, at du periodisk kan få fat på denne.

Hver enkelt sangha vil være tilknyttet en buddhistisk retning eller skole. Ritualer m.m. vil derfor være forskellig fra sangha til sangha. Men husk at ritualerne typisk er opstået ud fra en kulturel fortolkning af buddhismen, -de er stort set aldrig en del af buddhismen selv. Den buddhistiske lære foreskriver ingen ritualer.