Chizen.dk

En sangha er et buddhistisk fællesskab. Det er den gruppe af mennesker, som du har valgt at studere og udforske buddhismen med. Man taler således om dharma (= den buddhistiske lære) brødre og søstre. Sammen med læreren eller præsten kan man støtte hinanden og ikke mindst inspirere hinanden, uanset hvor man befinder sig på den buddhistiske vej.

For at alle kan få mest ud af hinanden og iøvrigt have det godt og sjovt sammen (ja, man må faktisk godt more sig), er det vigtigt at finde sig den rette sangha.

Selv i lille Danmark er der masser af sanghaer, som man kan besøge. Alle rigtige buddhistiske sanghaer er gade for at få gæster, så man kan kigge sig omkring og se hvor man føler man passer til.

Jeg har besøgt enkelte sanghaer og mine valg kan du nok ikke bruge til så meget, da valgene tager udgangspunkt i min person. Men du vil kunne opleve meget forskelligartede sanghaer:

• Foredragsorienterede. Der findes fælleskaber, som fokuserer meget på at holde foredrag og helst med et bredt publikum. Det vil sige at man satser på folk fra gaden uden egentlig at ønske at opbygge en gruppe og pleje hinandens buddhistiske vej. Her vil du sjovt nok også blive mødt med krav om entre fra første gang til betaling af foredragsholder, som helt eller delvis skal leve af det.

• Kollektiver. Nogle buddhistiske sanghaer er bygget op omkring kollektiver. Det kan være vældig hyggeligt, men det er min oplevelse, at du skal komme relativt ofte (d.v.s. flere gange om ugen) for overhovedet at kunne være en del af fællesskabet. Dem som bor sammen, får naturligvis det bedste fællsskab. Skal du blot have et sted at meditere med andre og ønsker du blot et foredrag i ny og næ, så kan du sagtens være en del af en sådan sangha.

• Lærer orienterede. I nogle sanghaer diskuteres der ikke, man lytter til læreren og i bedste fald kan man diskutere hvad læreren sagde, uden dog at forholde sig personligt til udlægningen af den buddhistiske lære. Been there, done that, didn't like it. Der hvor jeg var, var det umuligt at få nogen til at forholde sig til budskabet eller til trivielle spørgsmål. Hvis ikke læreren er tilstede (hvilket ofte kan være tilfældet), ja så er der ikke meget at hente for en grøn buddhist.

• Demokratiske / frie. Andre tillader i vid udstrækning at der diskuteres og enhver kan have sin egen mening. Dermed ikke sagt, at enhver kan lave sin egen buddhisme, der vil stadig være en lærer eller præst, som kan styre kreativiteten. Du vil opleve mange, som har en holdning, som buddhistisk set kan være helt forkert (sanghaen består jo af buddhister på alle niveauer). Men jeg syntes ikke, at det er et større problem, sålænge man checker svarene på sine spørgsmål med flere kilder og gerne læreren eller præsten, som bør have et kvalificeret svar.

Ingen er specielt gode eller dårlige. Men du vil kunne finde alle typer, så vær blot klar over, at bare fordi du finder dig en sangha, hvor ting ikke foregår som du ønsker, så findes der fundementalt anderledes sanghaer du kan besøge i stedet. Jeg synes, at det vigtigste er, at du kan være sammen med personerne i sanghaen og ikke mindst skal du være i stand til at diskutere buddhismen med nogen. Om det så kun er en lærer eller en præst, er det fint nok. Men hvis denne er den eneste som forholder sig til læren, er det yderst vigtigt, at du periodisk kan få fat på denne.

Hver enkelt sangha vil være tilknyttet en buddhistisk retning eller skole. Ritualer m.m. vil derfor være forskellig fra sangha til sangha. Men husk at ritualerne typisk er opstået ud fra en kulturel fortolkning af buddhismen, -de er stort set aldrig en del af buddhismen selv. Den buddhistiske lære foreskriver ingen ritualer.