Chizen.dk

Jeg har altid været på vagt over for religiøse fællesskaber. Hvem har ikke hørt om hjernevaskede folk i suspekte grupper eller sekter. Det var derfor også med en vis usikkerhed, at jeg for første gang bevægede mig ind i et buddhistisk fællesskab til et foredrag. Lå der en sekt forude, som ventede på det næste offer ?

Buddhisme har her et par kvalitetsstempler. I buddhisme missioneres der aldrig. Du vil aldrig finde fornuftige buddhister på gaden for at invitere folk til foredrag, kaffe eller andet. Vil man høre om buddhisme, må man selv melde sig og opsøge de buddhistiske fællesskaber. Herudover er der ingen, som beder dig tro på noget. Du er i hvert fald velkommen til at lade være med at tro. Buddha har ved sit dødsleje sagt, at man ikke blindt skulle tro på hvad han havde lært fra sig, man skulle selv undersøge læren. Det giver ikke plads til en sekterisk styring af folk.

Buddhistiske grupper styres nødvendigvis af en eller flere personer. Gerne benævnt som en lærer eller præst. Rollen som lærer eller præst har (som i andre religioner) i enkelte tilfælde medført storhedsvanvid med deraf følgende konsekvenser for fællesskabet. Det er derfor, også i buddhismen, en generel udbredt opfordring, at man vælger sin lærer med omhu. Du skal ikke nødvendigvis være enig med læreren om alt, men det er absolut nødvendigt, at du føler dig tryg ved dennes kendskab til buddhismen. Buddhisme indeholder en masse underlige ritualer og på et eller andet tidspunkt vil der være meditationer eller lignende, som kræver at du lader dig drive ud på dybt vand. Du styrer selv hvor meget og hvornår, men det bliver nødvendigt for at lære noget nyt.

Her er min personlige checkliste for hvornår en gruppe diskvalificerer sig selv:

• Du presses til at deltage i arrangementer. Det er altid et skidt tegn, hvis ikke du selv har kontrol over hvor meget du deltager i gruppens aktiviteter og ikke mindst hvornår. Du må naturligvis ikke forveksle en venlig forespørgsel eller et velmenende råd om at deltage, men hvis du gang efter gang presses til noget (måske endda ringes op hjemme for hvornår du kommer igen eller hvorfor du ikke har været der et stykke tid), så er det med at komme væk.

• Der er ingen diskussion eller fri mulighed for at diskutere buddhismen. Hvis enhver diskussion forstummer og der henvises til lederen hver gang, er der ikke tale om et åbent miljø. Jeg har selv oplevet et sådant miljø hvor folk ikke (turde?) have en selvstænding mening om buddhistiske emner. Hver gang hed det sig "<...> siger", "<...> plejer at ..." osv. Det er ikke et sundhedstegn, -enhver udvikling er her baseret på, hvad den pågældende leder mener om ting. Du har ikke nødvendigvis mødt en farlig sekt, men du har efter min mening bare ikke mødt de optimale udviklingsforhold.

• Du bedes gang på gang efter penge. Nogen tager rigtig mange penge for f.eks. træning i meditation. Her er der ikke tale om buddhisme, men om et kursus (eller det der er værre) baseret på bl.a. buddhistiske værdier. Buddhismen gives traditionelt gratis videre til alle interesserede. Du bør altså kunne deltage de første mange gange gratis eller i værste fald med en entre som matcher en biografbillet (nogen bor i dyre lokaler i Københavns centrum). Efter nogle gange bør du overveje at betale en fast skilling til din gruppe. There is no free lunch, -alt koster i denne verden og buddhistiske grupper får ikke en krone af staten og har ingen skatteydere som automatisk bidrager. Hvert et lys, hver røgelsespind og hvert tempel koster i vedligehold. Hvis ikke brugerne betaler, hvem skulle så ?

En gruppe diskvalificerer sig til gengælg ikke nødvendigvis når:

• Du inviteres til et nyt arrangement i en gruppe du besøger. Enhver gruppe ønsker at flere får glæde af fællesskabet. Der vil derfor altid være velmenende personer, som vil sikre, at du har hørt om de næste arrangementer.

• Mystiske ritualer (jaja, ingen ofringer el.lign. gennemføres :-). Tænk på at budhhisme er en gammel religion, som hovedsageligt praktiseres i en anden verdens del. Mange ritualer i Tibet, Kina og Japan er kulturelt funderede, mange har ikke rod i buddhismen selv. Men når du besøger en gruppe med tilknytning til bestemt land, så vil der være specielle ritualer, som ikke virker specielt danske. Jeg havde lidt svært ved de ikke-danske ritualer, men på den anden side har jeg også deltager i katolske ceremonier. Det var heller ikke specielt "dansk".

Du kan ikke lære buddhisme, ved bare at læse bøger eller ved at meditere selv. Du er nød til, i det mindste en gang i mellem, at deltage i nogle fællesmeditationer og/eller foredrag. Lad dig derfor ikke skræmme af mystiske kulter og andre religioners fremfærd. I buddhismen har du de bedste muligheder for at starte sikkert og med egen kontrol af udviklingen.