Chizen.dk

Hovedmenu


I denne sektion


Karma – Årsag og virkning

ChizenChizen

Mange hævder, at der må være en plan og mening med livet, at livet er planlagt på forhånd og nu blot bliver afviklet dag for dag. Dette er ikke korrekt set med buddhistiske øjne. Der er ingen masterplan med livet.

I buddhismen taler man om karma, oversat aktion eller handling. Helt grundlæggende er der tale om at enhver handling har en årsag og at der er en sammenhæng mellem hvad vi gør og hvad der sker. Aktionen eller resultatet af en handling kan ikke betragtes som belønning eller straf, da der i buddhismen ikke er nogen til hverken at bedømme, belønne eller straffe en.

Der er i stedet tale om en slags naturlov, som blot er tilstede. Ingen stiller spørgsmål ved tyngdeloven. Når du taber en ting, så falder den til jorden. Det sker bare. Karma fungerer på samme måde.

Det er derfor forkert at betragte karma som en slags skæbne. For karma gælder heller ikke, at en handling nødvendigvis medfører et bestemt resultat. Det kan være tilfældet, men begrebet er mere avanceret ens som så. Se hellere enhver handling som et resultat af et netværk af tidligere handlinger. Enhver handling sår et frø, som bidrager til et resultat, som viser sig på et eller andet tidspunkt. Lad det være om lidt, senere i livet eller i et senere liv.

Buddha sagde: “Hvis du vil kende fortiden, så kig på dit nuværende liv. Hvis du vil kende fremtiden, så kig på dit nuværende liv.” Med andre ord præges din hverdag af tidligere handlinger, lige som hvad du gør i dag, vil præge din fremtid.

Vi er rigtig gode til at spørge os hvorfor noget sker. Vi vil gerne have en årsag til, specielt hvorfor vi har fortjent dårlige ting, vi oplever. Der skal helst være en grund. Men det er en helt forkert tilgang til problemstillingen. Vi burde hellere spørge hvordan vi kan undgå at det sker igen – underforstået: hvordan kommer vi af med vores dårlige karma.

Her er vi i den vestlige verden for gode til at spørge “hvorfor” i stedet for “hvordan”. Vi vil have svar på alt og accepterer ikke, at der ikke er en god forklaring. Set i lyset af andre religioner er det lidt paradoksalt; man accepterer en skaber eller gud, som kan være årsagen til “hvorfor”, men ingen spørger “hvordan” en skaber kan være tilstede.. Vi bør være langt bedre til blot at acceptere at visse ting ikke kan forklares og lære at reagere ud fra de facts vi har, – bl.a. de handlinger der rammer os.

Det er faktisk slet ikke så ukendt i vores dagligdag. Når f.eks. et barn brænder sig på et lys, vil vi ofte (efter at have trøstet), i vores indre, takke lyset for at have lært vores barn at være varsom med ild. Dette skal vi lære at overføre til vores eget liv: Når noget dårligt sker for os, bør vi glæde os over at have brændt den dårlige karma af; en eller flere tidligere handlinger som medførte handlingen er nu betalt og afregnet.

Buddhismens endelig mål for den enkelte er at opnå oplysning; at se og forstå tingene som de virkelig er og ende al lidelse. At være tilstede uden lidelse gennem begær, vrede og uvidenhed. Når karmaen er udslukket, opnår vi denne tilstand. Vi er derfor meget interesseret i at få fjernet dårlig karma og undgå at ny opstår.

Her hjælper buddhismen igen gennem leveregler, som ikke skal forstås som love, men blot retningslinjer – vi styrer jo selv, hvorvidt vi vil skabe yderligere dårlig karma eller fjerne allerede plantet karma. Igen: Der er ikke tale om straf eller dom, men blot et naturligt resultat i form af et frø som sås og som på et tidspunkt spirer og gror sig til en aktion.