Chizen.dk

Nye indlæg


Nye kommentarer


Arkiver


Kategorier


Meta


Når sygdommen rammer

ChizenChizen

Jeg fik den tvivlsomme ære at blive pårørende til kræftsygdommen i denne uge.

Selv om vi betragter sygdommen mere eller mindre under kontrol hvad helbredelse angår, er det en stor omgang som venter mit uheldige familiemedlem.

Jeg har tit tænkt på hvordan jeg personligt vil ende med at reagere når en sådan sygdom ville komme tæt på. Ud fra en buddhistisk betragtning har jeg næsten insisteret på ikke at bedømme et rimelige i at personen blev en af de mange, som rammes, vurdere levestil ligesom det heller ikke giver mening at tale om uheld. Alt dette ud fra en betragtning om, at hvad man ikke kan kontrollere bør man ikke bruger energi på.

Det giver altså ingen mening at at bruge energien på steder, hvor der ikke kan ændres noget. Jeg kan ikke fjerne sygdom med sorg eller vrede. Min umidddelbare reaktion var alligevel lidt overraskende. Der opstod en vrede som – istedet for rettet mod urimeligheden og sandsynligheden – blev rettet mod industrien og den måde vi bruger vores verden på:

Det er så godt som umuligt at være forbruger uden at blive udsat for kemikalier, gasser og andet utøj tilsat produkter med henblik på fortjeneste og i sidste ende grådighed. Det må naturligvis medføre sygdomme og jeg føler en smule skam over at skulle få en pårørende med en så slem sygdom før jeg selv vågner op.

Men jeg vil nu bruge lejligheden til – ud over at hjælpe personen med al nødvendig opmærksomhed og energi – at huske og nu for alvor leve efter Tendai skolens aftenvers ideal:

Aldrig må vi glemme livets og dødens betydning.
Tiden flyver, og vores muligheder går tabt.
Alle må vi stræbe efter at vågne…
AT VÅGNE!
Giv agt. Værdsæt hele dit liv.

Vi må huske at leve hver dag, som var det den sidste. Det er utroligt nemt at glemme. Vi bilder os ind at vi husker det, men laver vi det vi ønsker hver dag med fuld passion? Får vi besøgt venner og familie? Får vi påskønnet hinanden nok?

Nu er det til at være tilstede på netop den måde som den ramte har brug for. Det er svært nok i sig selv at vurdere hvad ret omhu er i situationen, så lad det være fokus frem for enhver tanke om at vi kan styre, ændre eller forklare det skete. Lad De Fire Uendelige Dyder være en guide.

Gassho, Chizen