Chizen.dk

Afhængig oprindelse (nidanas) beskriver den tidlige buddhismes bud på en kæde af indbyrdes afhængige elementer for vores eksistens.

I Pali kanon (den ældste sammenhændende overlevering fra den historiske Buddha) beskrives den på forskellige abstraktionsniveauer fra meget simpel til meget dybdegående.

I vesten vil vi gerne have alt forklaret og beskrevet i detaljer og enhver højere uddannet vil oftest ønske beviser for enhver påstand. Det taler for den dybdegående beskrivelse. Men ethvert bevis gælder kun så længe grundlaget holder: enhver videnskab er kun gældende indtil nye forskningsresultater viser noget andet.

Jeg vil derfor anbefale at undersøge den afhængige oprindelse på den buddhistiske måde – via meditation. Analyser hvert led og lad dit sind føle rigtigheden som den giver mening for dig. Det betyder ikke, at du kan producere en sandhed, -sandheden er der allerede, du skal bare finde frem til den ved at lade forståelsen bygge op efter meditationer.

Afhængig oprindelse er en opsplitning af vores tanker, følelser, hvordan de opstår og hvordan vi reagerer på dem. Der er i alt 12 led i kæden og selv om jeg nævner dem i en bestemt rækkefølge, er der ingen start eller ende. De 12 led er endvidere underopdelt i tidligere, nuværende og fremtidige liv.

De 12 led i kæden af afhængig oprindelse er:

Tidligere liv:

1. Udvidenhed, idet vi ikke kender tingenes sande tilstand eller sindets sande natur.

2. Karma, handling på baggrund af vores uvidenhed gennem krop, tale og sind.

Nuværende liv:

3. Bevidsthed, som fodfæstes og opstår på baggrund af vores handlinger udtrykt gennem krop, tale og sind.

4. Krop og sind, som virkeliggøres på baggrund af vores generererede bevidsthed.

5. De 6 sanser opleves: synssans, høresans, lugtesans, smagssans, følesans og sindet. Kroppen og sindet er basis for sanserne.

6. Kontakt ved mødet med objekt og sanseorgan. F.eks. en lugt opstår ikke uden et objekt (som lugter). En eller flere af de seks sanser møder således en ting, menneske eller andet objekt.

7. Følelse, som kan være positiv, negativ eller neutral. Vi vurderer på dette tidspunkt ikke følelsen, men stempler den blot som god, dårlig eller ingen af delene.

8. Begær opstår ud fra følelsen. Vi vil have mere af det gode og mindre af det dårlige.

9. Tilknytning til det gode og afvisning fra det dårlige opstår. Dette er en handling på selve begæret.

10. Tilblivelse. Ud fra tilknytningen og sindets ophobning af følelser og begær opstår eksistens af kroppen i form af et foster.

Næste liv:

11. Fødsel af kroppen.

12. Livets lidelser bedst kendetegnet gennem alderdom og sygdom – hvorefter kæden starter forfra.

Således opleves livets hjul igen og igen og igen – indtil hvd buddhismen kalder oplysning: bruddet af kæden for den afhængige oprindelse.

Upaya – Behændige midler er et ret centralt begreb i buddhismen. Da Buddhaen ønskede at flest mulige skulle have glæde af hans lærdom var det åbenlyst, at belæringerne skulle overbringes forskelligt afhængig af publikum.

Det svarer til at vi som voksne ikke forklarer bilmotorens funktion, når barnet spørger til, hvordan bilen kan køre. På grund af barnets alder vil vi normalt holde os til at forklare at man fylder benzin på bilen, hvorefter den kan køre. Det er ikke løgn, men det er heller ikke hele sandheden.

Buddhaen tilpassede således på samme måde undervisningen til sit publikum og fik på den måde peget flest mulige mennesker i den rigtige retning. Det giver sig selv at alle ikke fik den samme dybde af belæringerne, men det behøver ikke at være nødvendigt.

Buddhismen har, som alle andre religioner, en del selvmodsigende belæringer. Disse eksempler tages gerne frem for at bevise religioners uduelighed. Selvmodsigelserne er ikke fejl i buddhismen, men skal tages som behændige midler – belæringerne forklarer et givent emne på en given (og bedre) måde. Velvidende at argumenterne vil virke selvmodsigende i andre sammenhænge.

Vi ser også begrebet behændige midler anvendt i stor stil i buddhismen i østen. Mange mennesker går i et tempel og beder for en Buddha statue og foretager ofringer med det oprigtige ønske, at en høst skal blive god eller et familiemedlem rask. De fleste er ganske vist klar over at det tangerer til overtro, men tænk nu hvis det virkede. Man lader tvivlen komme handlingen tilgode.

Upaya går videre end dette. Hvis anvendt korrekt og udelukkende med oprigtig kærlighed og medfølelse som begrundelse, kan alternative forklaringer være korrekte at anvende, hvor den direkte sandhed er ilde hørt eller direkte skadelig. Det betyder dog ikke at man frit kan anvende løgne frit – der skal være 100% oprigtig medfølelse og kærlighed bag. Og løgn er og bliver løgn. At bedømme om det er tilfældet kræver ualmindeligt godt overblik og kendskab over situationen, hvilket ikke så ofte er tilfældet. Det er derfor sikrere at forsøge at holde sig til sandheder..

Fortællinger beskriver hvorledes Buddhaen dræbte en person, som ellers ville have dræbt 500 andre mennesker. Dette er godt eksempel på behændige midler og samtidig et eksempel på, hvor problematisk det er. For hvem kan egentlig fortælle at den dræbte person i virkeligheden ville dræbe de 500 andre?

Problemstillingen er derfor: Hvordan kan vi vide nok om situationen for at kunne gøre brug af behændige midler? Hvornår kan vi tillade os at anvende selvmodsigende udsagn for at hjælpe andre?

Jeg fandt et fremragende opdigtet eksempel som dækker hele problemstillingen (*1, uddrag):

En logiker gik gennem en park og stoppede for at se nogle unge træne baseball. En pige skal slå og rammer alt andet end bolden. Træneren siger til pigen: “Tænk ikke på battet, lad bare battet møde bolden”. Næste gang rammer pigen bolden og den flyver afsted. “Sådan! Nu er du ved at lære det” siger træneren. Næste barn er en dreng, som fokuserer mere på bolden frem for at forsøge at ramme den. Træneren siger: “Tænk ikke på bolden, bare slå”. Drengen er næsten ved at ramme den, hvorefter træneren siger: “Sådan! Tænk ikke på at du missede den, bare fortsæt”.

Logikeren spørger træneren: “Jeg ved at det blot er børn, men behøver du at lyve for dem?”

Træner: Jeg løj ikke, hvad mener du?

Logiker: Du bad pigen om blot at møde bolden med battet og drengen bad du om ikke at tænke på bolden. Begge udsagn kan ikke være rigtige og er selvmodsigende. Så du må have løjet for en af dem.

Træner: Jeg løj ikke. Jeg justerede blot mine udsagn til hvad jeg så i de respektive sving. Hvert barn er forskelligt. Nogle er selvsikre, andre usikre, nogle tøvende, nogle mangler teknik og nogle er intutive.

Logiker: Ja?

Træner: Nuvel, jeg tilpasser min hjælp. Jeg er interesseret i resultater. Nogle metoder virker for nogle børn, andre skal have andre metoder.

Logiker: Ja, men hvordan vidste du hvad der var det rigtige for det enkelte barn? Du må vide hvordan man slår battet perfekt. Kan du ikke bare vise dem det?

Træner: Det er hvad jeg gør på en måde. Lytter de til mine råd, vil deres slag blive gradvist bedre for til sidst at blive perfekt.

Logiker: Så hvad du fortæller dem er blot en vej til resultatet. Undervejs justerer du sandheden indtil det punkt, hvor du ikke behøver at narre dem længere? Jeg forstår, men jeg er ked af metoden. Ved at fortælle hvide løgne, uanset motivet, når vi en effekt på kort sigt, men på lang sigt skader de troværdigheden. Eleven kan aldrig finde sandheden selv, idet de er afhængige af den pædagogiske række af instruktioner, som er fyldt med hvide løgne. Det virker forkert.

Træner: Et øjeblik. Jeg sagde ikke, at jeg fortalte hvide løgne. Jeg hjælpe den blot til at blive bedre til at slå med et bat og til at blive bedre til det de gør. Jeg starter ikke fra bunden, men lærer dem fra det stadie de er på. Jeg arbejder med de de bringer og det jeg har til rådighed. Jeg besvarer ikke spørgsmål på universets gåder. Jeg hjælper dem blot på vej til at blive bedre til de de gør.

Logiker: Måske, jeg forstår du ønsker at hjælpe dem og dine gode intensioner. Men jeg forstår stadig ikke hvorfor du ikke bare viser dem det perfekte slag og undlader alle mellemstadier.

Træner: Der er ikke noget perfekt slag, som kan forklares på en utvetydig måde. Selv hvis der var, ville jeg ikke kunne forklare det. De skal føle hvad det er og ikke forstå det. Jeg hjæper dem til at slå bedre og bedre. Jeg genkender et perfekt slag når jeg ser det.

Logiker: Men hvordan ved du det?

Træner: Jeg ved det bare. Jeg har spillet baseball det meste af mit liv og set både gode og dårlige spillere

Logiker: Jeg forstår. Du videregiver kun teknisk kunnen. Du ved ikke hvordan tingene skal være, men har kun teknisk kendskab. Sandheden kommer som sådan ikke i spil.

Bemærk den skelnen der er mellem løgne og andre forklaringer. Der er ikke tale om løgne, men udelukkende om andre forklaringer, som kan virke modstridende, men som blot bidrager til en dybere forståelse eller oplevelse.

I buddhismen er vi tilsvarende ved at lære at slå til bolden. Ingen kan rigtig fortælle os hvordan vi skal opleve den buddhistiske lære. Vi er nød til at blive guidet gennem forskellige tekster, som kan være ganske modstridende. Det behøver ikke forhindre os i at lære mere dag for dag. Vi skal blot huske hovedsageligt at anvende teksterne i den sammenhæng de præsenteres, og ikke frit som modargument for at skabe tvivl om andre teksters berettigelse.

*1) Skillful Means, The Heart of Buddhist Compassion, John W. Schroeder

Buddhisme handler om at der findes lidelse. Lidelse er et lidt voldsomt ord i det danske sprog og det dækker mange ting: Negative følelser, ubehag af enhver slags, smerte, sygdomme. Lidelse strækker sig fra en lille irritation til det faktum at vi alle skal dø på et tidspunkt.

Buddhisme handler om at der er en grund til lidelsen. Der er en årsag til lidelse. Når jeg skriver “en årsag” er det ikke dækkende. Det er en udbredt misforståelse at en hændelse skyldes en og kun en årsag. Betragt ideen om årsag / virkning (karma) således at tidligere handlinger medfører fremtidige handlinger (bemærk flertal).

Buddhismen er en 2500 år gammel religion med metoder til at behandle lidelse ved at fjerne roden på problemet. Tænk engang over hvordan problemer ellers løses i dag. Hvis vi overhovedet gør noget, tages f.eks. medicin frem for at fjerne grundet til at medicinen skulle tages. Andre drikker sorgerne væk med alkohol eller tager måske endda stoffer. Ingen af delene vil løse problemerne. Endelig forsøger man at fjerne lidelser med kurser, kure og meget andet. I buddhismen anvender vi en 2500 år gammel metode, som med garanti havde været glemt for længe siden hvis den ikke virkede.

Buddhisme er en erfaringsreligion. Det vil sige, at vi ikke blindt stoler på en skaber, en gud eller i det hele taget hvad en præst / lærer fortæller. Det var et af Buddha’s ønsker til hand disciple: Tro ikke, erfar selv. Dette er et fantastisk kvalitetsstempel, som kun få religioner kan matche.

En buddhist tror ikke, buddhisten afprøver læren.

Hvad er det, som vi kalder et “jeg” ? Jeg’et er ikke eksisterende og en forkert selvopfattelse. Dette er den buddhistiske opfattelse og filosofi.

I stedet beskrives den individuelle oplevelse af os selv gennem fem livsbestanddele (skandhas). Vi finder her:

Form

Form beskrives som den fysiske sammensætning af livet både uden for og inden i vores krop. I buddhismen beskrives disse som jord, luft, ild og vand. Kroppens knogler og andre faste dele kan f.eks. beskrives som jord (hård fast form), kroppens flydende dele (spyt, blod etc.) kan beskrives som vand, åndedrættet som luft og kroppens varme og energi som ild.

Form omfatter endvidere vores sanser: synssansen, høresansen, lugtesansen og smagssansen. I buddhismen medtages sindet også som en sans.

Følelse

Følelsen er reaktionen på sanseindtrykket. Denne bestanddel vil undersøge sanseindtrykkene, men kun konkludere om følelsen er positiv, negativ eller neutral; intet andet. Da form også omfatter kroppen og sindet, analyseres opståede følelser (f.eks. smerter og mentale forestillinger) også fra disse.

Opfattelse

Opfattelsen fortolker objekter skabt gennem form og følelse bevidst og ubevidst gennem koordinering af sanseindtrykkene. Ofte skal der flere sanseindtryk (f.eks. både smag og duft) til at du genkender en ting. Opfattelsen er netop genkendelsen af ting. Når opfattelsen klassificerer objekter opstår der en forståelse – men også misforståelse af, hvorledes tingene er.

Skelnen

Vores skelnen tager udgangspunkt i vores vaner, holdninger, meninger og oplevelser. Ved at betragte omgivelserne dannes en baggrund for at kunne bedømme fænomener som gode eller dårlige. Denne skelnen er i høj grad præget af vores bevidste og ubevidste historie og dermed karma.

Bevidsthed

Bevidstheden er bestanddelen, som kan skelne et fra et andet. Bevidstheden skabes ud fra de ovenstående livsbestanddele, men understøtter ligeledes disse. Når bevidstheden præger de øvrige bestandele, opstår opfattelsen af et selv.

Dele af bevidstheden skifter hele tiden, mens andre dele er mere stabile. Dette giver en opfattelse af personlighed.

Når filosofien om de fem skandhas opleves som rigtige, oplever man også at alt er flygtigt og at intet er vedvarende, også kaldt tomhed. Dette er en meget vigtig observation, da vi gennem opdragelse og påvirkning af medmennesker er trænet til at knytte os til ideer og formodninger. Ved at forstå tomheden i ting (alt er forgængeligt), oplever vi langt færre problemer i livet, da vi ikke i så stor stil behøver at tilstræbe f.eks. at købe ting eller på anden vis mætte vores grådighed.

Vil du lære at meditere i dit eget tempo og med en god grundviden inden du sætte rdig på puden ? Så har jeg her et onloine meditationskursus, som flere hundrede allerede har deltaget i.

Kurset er helt gratis og efter din tilmelding modtager du en mail ca. 1-2 gange om ugen med introduktion og øvelser. Alle kan være med, ung som gammel – helt uden undtagelse.

Tilmeld dig til meditationskurset på meditationskursus.dk.

Her er der mulighed for at deltage i et online introduktionskursus for Tendai buddhisme og meditation. Du vil modtage en ny mail ca. en gang om ugen med læse stof, øvelser og spørgsmål, som du kan reflektere over.

Kurset er lavet an en rigtig god kollega, som naturligvis hjælper dig videre med spørgmål du måtte støde på.

Tilmeld dig nedenfor. Det er naturligvis helt gratis og du kan til enhver tid melde fra igen.

Online Tendai buddhistisk introduktion

Kurser i meditation er nemt at finde i aftenskoler, i forbindelse med yoga og gennem en lang række professionelle kurser. Der findes rigtig mange indgangsvinkler til meditation og desværre vil der være enkelte professionelle, som påstår at netop deres indgangsvinkel til meditation er den eneste rigtige eller mest slagfulde. Hvad er nu op og ned?

Har du spekuleret på hvad buddhismen mon går ud på? Hvordan den hænger sammen med meditation. Du kan altid læse dig til en masse viden på nettet, og der findes efterhånden et par gode bøger på dansk. Men der er kun meget få foredrag, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og få kompetente svar.

Vil du have en levende introduktion til buddhismen og en ikke-kommerciel indgangsvinkel til meditation, så har du her et godt tilbud.

Jeg tilbyder at tage til din by for at holde et foredrag, ganske gratis!

Det konkrete indhold kan vi snakke om og arrangementet kan tage alt fra 3-6 timer. Men det er fuldt ud muligt at lære nok om meditation på en dag til at kunne fortsætte på egen hånd efterfølgende. Måske vil der endda være personer nok, som du kan meditere med fremover. En buddhistisk del vil ikke være dybt filosofisk, men en jordnær forklaring på hvad os vesterlænding opnår med den. Her tilbeder vi ikke andet end vore egne kvaliteter og påvirker vores eget liv til det bedre.

Der er kun ganske få betingelser for at kunne besøge dig gratis: Foredraget skal være offentligt og annonceret. Annoceringen er ganske let, du skal blot indsende en pressemeddelelse til alle lokale aviser. Jeg stiller endda en presssemeddelelse til rådighed. Du får også et opslag, som du kan hænge op i det lokale supermarked og lignende steder.

Du skal låne et lokale gratis i din kommune. Det kan være et lokale på biblioteket, i en hal, på en skole, forsamlingshus eller måske privat. Her skal du stå som arrangør, idet offentlige lokaler typisk kun udlånes til bosiddende borgere. Kommunen kan normalt fortælle dig om mulighederne og vil ofte endda have interesse i at få et kulturtilbud til kommunen.

Hvis du er interesseret, så lad mig høre fra dig. Jeg guider dig også gerne gennem forløbet. Skriv til mig chizen@chizen.dk.

Du har fundet denne hjemmeside og du har måske hørt om buddhisme i TV eller haft det som tema i skolen. DR2 har haft en tema aften omkring buddhisme, men selv disse timer viser kun et meget lille billede af, hvad der foregår omkring buddhismen.

Buddhisme er ikke så udbredt som f.eks. kristendom. Derfor kan det godt være en større opgave at finde et sted at praktisere buddhisme. En søgning på nettet vil ofte resultere i links til små grupper og mange af disse vil ikke længere eksistere.

Det er desværre helt normalt at folk finder sammen i små grupper (ikke nødvendigvis buddhistiske grupper, sanghaer), men lige så almindeligt at interessen falder, da der ikke er nogen inspirationskilde til at udfordre eller lede hver enkelt gennem junglen af buddhistiske tekster. Dette er ikke kun sådan i Danmark, men også resten af europa, -og vesten i øvrigt.

Enhver begyndelse er svær. Mennesker har de bedste intentioner, men det kræver stor indsats at holde en gruppe motiveret og der skal være en form for leder, som i sagens natur er nød til at bruge meget tid på at finde tekster, som gruppen kan læse og diskutere sammen.

Hvis du søger efter noget svarende til en kristen gudstjeneste, er der faktisk ikke mange muligheder. I buddhismen findes der mange ceremonier, men få kan (og har lov til) at udføre dem. Der er heller ikke mange buddhistiske skoler i Danmark, som anvender ceremonier bortset fra templer med f.eks. asiatiske præster eller munke, d.v.s. tilflyttere.

Du kan dog opleve en original japansk ceremoni i Tendai skolen (se http://www.tendai.dk), som trods den japanske herkomst ledes af danske ordinerede præster. Udover daglige ceremonier, udføres andre historiske praksiser, som kan være meget farverige.

Selv hvis ceremonierne ikke er hvad du går efter, kan det være svært nok at finde et sted nær dit hjem, hvor buddhismen undervises.

Jeg hjælper gerne med at finde et sted eller med at koordinere kontakt med andre, hvis du søger forgæves.

Jeg deltager løbende i vore faste arrangementer i Slagslunde i nordsjælland. Her har vi et Tendai buddhistisk tempel, hvor du kan deltage i såvel traditionelle ceremonier som fællesmeditationer.

Se det aktuelle program på http://www.lotus-sangha.dk

Alle er velkomne i vores tempel og du kan naturligvis deltage som helt nybegynder.